Vælg en side

Brug naturens vilde gaver til at gøre din juleudsmykning smukkere i en støvet og dragende palet og sæt scenen til hyggelige sammenkomster.

Julen er stadig den tid på året, hvor man samler familie og venner i sit hjem, som gerne må sætte en smuk ramme om sammenkomsterne. I år kan du sætte dit eget originale håndforarbejdede twist  på dine dekorationer ved at gå en tur i haven eller skoven og omforme din hjembragte fangst til duftende kranse, interessante opsatser og kunstværker, som sætter samtalerne i gang, når I sidder samlet i den pyntede stue. Brug trærammer med pressede blomster i lyse farver, små arrangementer af keramik i pastelfarver og pakker pyntet med kviste og en blanding af rustikt og blidt. Pynt bordet fx med en vild granranke med metal- spray og brug igen den lyse palet og metalfarver. Omdefinér din pynt fra bling-bling i stærke farver og skinnende materialer til støvede, metalliske overflader og fokuser på at style et hygge-inspireret fristed for sanserne med hyggelige plaider, let duftende stearinlys og organiske strukturer – alt sammen forbundet med en lys farvepalet, der er lige så indbydende, som den er rolig.

Denne rolige scene er som et postkort af dine drømmes jul, men i en nutidig udgave, fordi man her har brugt den hvide palet og tidssvarende detaljer i boligindretningen.

En buket bundet med raffiasnor af stedsegrønt, som dufter af natur. Et økovenligt, hjemmelavet juletræ af grene, små kugler, snor, stedsegrønt og evt. skaller. Hvis hjemmebag ikke er ens stærke side, kan man pynte købte småkager med glasur og glitter.

En æstetisk opstilling af mellemtonede trærammer med pressede blomster og blade i lyse nuancer har et viktoriansk skær. Sat sammen med keramik og glasvaser bliver det helt personligt og unikt.

 

Gaver pakket ind i samme farveskala er endnu en smuk detalje. Her pakket i håndlavet papir, natursnor, manillamærke og en enkelt grøn gren.

I dette sydafrikanske hjem, hvor julen falder om sommeren, giver syltetøjsglassene, som er rullet i flormelis, en fornemmelse af frost og vinter. Snor og stedsegrønt fuldender illusionen.

Det enkle soveværelse med den unikke seng af gammelt træ og med bløde tekstiler har også inviteret julen og naturen indenfor med de enkle og rustikke kranse.

Knitrende ild, draperede plaider i en blød sofa, julesokker som hænger fra en rustik pejs, en opstilling af bloklys i forskellige størrelser og smukt indpakkede gaver. Dertil grønne grene og kviste i alle størrelser.  Det samlede billede emmer af ro og overskud.Den fantastiske udsigt kan være sværere at efterligne.

Besøg NORDs bolig butikker her:

Bolig – Snow white

Bolig – Snow white

Hvid, hvidere… og så alligevel lidt mørkt. I interiørdesigner Rut Káradóttirs hus på Island er de ydre og indre rammer smeltet sammen. Natur og interiør er blevet ét, og farverne fra de lyse nætter og mørke vintre har sat sit præg på en meget personlige indretning.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.