
Kim Boye: Caminoen har sat mig endnu mere fri
At gå Caminoen har for mentaltræner Kim Boye været ’som en tur med hunden gange hundrede’. Og særligt én oplevelse på den 900 kilometer lange vandring gjorde hele forskellen. Det var dag 15 på Caminoen, at den høje, stærke mand, som i årevis havde trænet mentalt med almindelige mennesker, sportsstjerner og utilpassede unge til større selvværd, blev ramt af frygt: — Der var 42 kilometer til den næste destination, og jeg havde derfor valgt at tage natten i brug. På et tidspunkt ankom jeg til en kæmpestor skov i bælgravende mørke. Men noget i mig fik mig til at fortsætte, mærke efter og sanse skoven. Efter 2-3 timer slap frygt og angst fuldstændig sit tag i mig. Det var så essentielt, at jeg brød ud i tårer, fordi frygten handlede om oplevelser i min opvækst.
læs mere