Vælg en side

Topkarriere og solomor til to. Livet har været snorlige for målrettede Marie Louise von Sperling, som netop er sprunget ud med egen plastikkirurgisk klinik. På nær to store begivenheder. Den ene fuldstændig livsforandrende, og den anden lærerig på den hårde måde.

Når Marie Louise von Sperling går ind i sin nye klinik Von Sperling for at udføre dagens første operation – fx en mommy makeover – er det altid med fuldstændig fokus. Nattesøvnen er blevet passet, og der er skruet ned for hendes sædvanlige boblende energi. Når man opererer, er ansvaret kollesalt. Marie Louise selv kalder det at ”gå i zen.”

− Et af mine store forbilleder er den belgiske plastik-kirurg Patrick Tonnard, og han taler altid om ”silence in motion”. Når du udfører et vigtigt stykke arbejde, skal du koncentrere dig, og det gælder i særdeleshed plastikkirurg, lyder det netop med boblende og positiv energi. For lige nu taler den 43-årige plastik-kirurg, bl.a. kendt fra flere tv-programmer om plastikkirurg, med os.

Plastikkirurgens nye klinik

Von Sperling er en stor, lys og imødekommende plastikkirurgisk klinik på Østerbro. Indrettet af Marie Louises søster Julie von Sperling, som med sin internationale designbaggrund, har fået det til at minde om et luksushotel i diskrete og rolige omgiv-elser. Ja, faktisk var drømmen, at von Sperling skulle ligge på Manhattan. Marie Louise har nemlig altid vidst, hvad hun ville være.

− Jamen, jeg var slet ikke i tvivl! Jeg ville være kirurg, og arbejdede målrettet på at blive matematisk student, så jeg kunne læse medicin, siger plastikkirurgen med en snært af århusiansk i stemmen. I dag bor forældrene og hendes søskende i København. For familien er en stærk faktor i Marie Louises liv.

− Jeg er begunstiget med stærke rollemodeller. Velud-dannede kvinder og store personligheder, har påvirket mit liv.

Von Sperling
Plastikkirurgisk klinik med speciale i bl.a. brystkirurgi, mommy makeovers, ansigtsløft og nanofedt-microneedling. Tilgangen er naturligt udseende forandringer med udgangspunkt i den enkeltes udtryk og personlighed.

Plastikkirurgi er ikke for alle

Der er bl.a. en skagensmaler og en læge på Marie Louises stamtræ, og de to ting – det medicinske og æstetiske – løber som en rød tråd igennem det hele.

− Helt fra barndommen blev jeg stimuleret af at bruge mine hænder. Tegnede altid, og deltog i alle de tegnekonkurrencer jeg kunne, samtidig med at jeg er født ind i en akademisk familie. I plastikkirurgien kunne jeg forene det hele.

Det tager lang tid at blive plastikkirurg. Først skal man igennem hele lægestudiet, og så skal man specialisere sig, hvilket indebærer forskning og fuldtidsarbejde som læge. I alt 15 år og hvor Marie Louise bl.a. har været rundt i verden for at lære af de bedste.

Drømmen om kernefamilien

I Danmark har Marie Louise også lært af de bedste. Hun har arbejdet for Amalieklinikken, AK Nygart og Roskilde Privathospital. Bogen Anti-Age træk 10 år af din alder, skrev hun, da hun drev en kosmetisk klinik, og så har hun været den unge og saglige plastikkirurg på fjernsyn, som har hjulpet patienter skæmmet af andre plastikkirurgers mislykkedes operationer. Et hårdt og intenst arbejdsliv, men alligevel, som hun selv siger det, så er alt gået efter planen. Lige indtil hun ramte muren. Første gang den biologiske.

− Jeg havde altid drømt om kernefamilien, men da jeg var blevet 37 år, og endnu ikke var sammen med den mand, som det kunne ske med, valgte jeg at gøre det selv, fortæller Marie Louise, som blev kunstig inse-mineret med en åben donor på en klinik.

Hvor er omsorgen for det kvindelige?

I dag er kernefamilien Marie Louise og børnene Josephine og Felix på fem og tre år. En au-pair og de tætte familiebånd hjælper til, så Marie Louise kan passe sit krævende job.

− Det er mega overvældende at være alenemor. Man skal være både opdrager og omsorgsperson, og alligevel har jeg det sådan, at jeg skulle have gjort det før, siger Marie Louise, som også mener, at det er et paradoks, at det skal være så svært at få børn.

− Hvor er det kvindelige i samfundet? Vi drager alt for lidt omsorg for det kvindelige. I stedet skal vi alle være ens. Arbejde og konkurrere på lige fod, og det betyder, at mange kommer sent i gang med at få børn, eller slet ikke når det. Selv har jeg fundet fuldstændig ro med min egen lille familie, og var jeg startet noget før, havde jeg fået fire børn!

Cremeeventyret har skærpet fokus

Den anden mur Marie Louise ramte var arbejdet. Den som netop er forbundet med endnu flere drømme og ambitioner.

− Jeg har altid haft en drøm om at producere cremer til før- og efter kirurgi, men det gik helt galt, fortæller Marie Louise om cremeeventyret, som kostede hende to millioner kroner.

− Jeg har været vant til at kunne eksekvere på det hele, men her ramte jeg muren. Det er første gang, at jeg oplevede at fejle.

Hvorfor det gik så galt, er en kombination af mange ting. Men først og fremmest, og som Marie Louise først har kunnet se i bagklogskabens klare lys, et spørgsmål om at blive ved sin kerne.

− Når man er et risikovilligt menneske, så må man også tage sine nederlag på sig og tage ved lære. Og jeg har lært, at kernen i mit arbejde er plastikkirurgien, og en plastikkirurg er drevet af at få mennesker et bedre sted hen i deres liv, efter de har været hos mig.

  

Hvad kan von Sperling gøre for dig?

Find ud af det med en gratis forundersøgelse i september og oktober.
Brug koden NORD

Blå Bog

Marie Louise von Sperling. Født i Aarhus i 1980. Uddannet læge i 2007 og speciallæge i plastikkirurgi i 2016. Har været ansat som plastikkirurg på toneangivende privathospitaler og klinikker. Kendt fra forskellige tv-programmer om plastikkirurgi, og som Dr. Sperling på bloggen drsperling.dk. Er mor til børnene Josephine og Felix.

Besøg NORDs skønhedsbutikker her:


error: Indhold er beskyttet.