Mini Nathalie Brint har selv været møllen igennem som pårørende til ældre og syge forældre og har som sygeplejerske oplevet, hvor afgørende tiden er for ældres livskvalitet. Alt dét bruger hun nu i sin virksomhed Privat Sygepleje.
År før sygeplejerske Mini havde tænkt på at skabe sin egen virksomhed, havde hun en oplevelse, der opsummerer, hvad Privat Sygepleje kom til at stå for: En dement, gammel mand på et plejehjem i snavsede joggingbukser, savlende og helt uden sprog, som ikke ville i bad, og som Mini blev sat til at hjælpe. Fordi Mini som sygeplejerskestuderende havde god tid, fandt hun ud af, at vandstrålen var meget hård, og lagde derfor engangsklude på skuld-rene, så vandet føltes helt blødt. Og fra hans hustru fik hun fortalt, at han før i tiden altid gik i nystrøgede skjorter og charmeklud, hvilket Mini så fik genindført. Reaktionen fra den demensramte var ikke til at tage fejl af:
– Da jeg tog derfra igen, tog han mig om skuldrene og kyssede mig på panden og sagde tak. Tårerne trillede ned ad kinderne på mig. Han følte sig mødt inde bag sin demens, og det gav mig en glæde, som var helt unik.

”Vi skal lære at se mennesket bag alderen og sygdommen.”
Minis sygeplejersketeam
Dagligt sender Mini sine privatsygeplejersker rundt til områdets ældre, hvis det ikke lige er Mini selv, som er ude i ’felten’, for det er dér, hun brænder for at være. Og oplevelsen med den gamle mand på plejehjemmet er på mange måder kimen til det hele.
– Jeg mødte hans behov ud fra et billede af, hvad jeg havde fået fortalt, hvordan det en gang var, og når jeg så genskabte noget af det, blomstrede han fuldstændig op. Det handler om alt det, der er inde bag ved, og som er essensen i min måde at yde sygepleje på.
De gør fortiden levende
Mini valgte det private allerede i 2008 på grund af tiden. For den syntes hun ikke der var meget af i det offentlige, og Mini kunne se at i forhold til de ældre, var den afgørende.
– Vil vi sikre høj livskvalitet for de ældre i den tid, de har tilbage, så skal vi have tiden til det. For når vi er langt oppe i alderen, er fortiden den vigtigste, og den har man som ældre ofte stor glæde af at genopleve i nuet.
Derfor bruger Privat Sygepleje lige så meget tid på at være sammen med de ældre som at udøve sygepleje.
– Det er et spørgsmål om at få de ældre bragt tilbage dertil, hvor de åbner øjnene om morgenen, og synes livet er godt og trygt, og som sygeplejerske er dét en meget holistisk måde at tænke på. Det er ikke bare et spørgsmål om at pleje et sår på benene eller give piller, men at møde dem, der hvor de er.
Og det kan fx være ved at køre en tur op ad Strandvejen, tale om det tidligere arbejdsliv, oplevelser med gamle venner eller bare være sammen for tryghedens skyld.
Motiveret af oplevelserne som pårørende
En stærk dedikation som har et endnu dybere lag, fordi Mini på sjæl og krop ved, hvordan det er at være pårørende. Minis mor, der døde sidste år, var hårdt ramt af Alzheimers og hendes far har Parkinsons.
– Min mors Alzheimersforløb gennem seks år gav mig både et dybt personligt indblik i, hvor svært det er at være pårørende til en dement forælder og se sin mor forsvinde helt væk, og hvor meget det kræver af systemet og familien. Og med min far kan jeg se, hvor svært det er at få dagligdagen til at fungere, når en kronisk sygdom sætter store begrænsninger for ham i livet.
Chefen er på 24/7
Men ét er at være lige så dedikeret til de ældres trivsel, som Mini er, noget andet er at finde ligesindede. Det har været udfordrende at få personale, som forstår hvordan det er at arbejde i et privathjem, fortæller hun, men kalder det også en spændende rejse at være chef.
– Jeg hader skyllerumssnak, så jeg har gjort meget ud af åbenhed i teamet. Vi støtter hinanden og ingen står alene med et problem. Min telefon er også åben 24/7. Både for sygeplejerskerne, de pårørende og patienterne. Det er prisen, man betaler, men jeg gør det gerne.
Privat Sygepleje
Privat sygeplejersketeam skabt af sygeplejerske Mini Nathalie Brint. Specialiseret i kvalitetsældrepleje og terminale forløb. Kan bruges som enten et supplement eller erstatning for hjemmeplejen og plejehjem.
Områdets ”Mini”
Mini Nathalie Brint – blev fotograferet i sit lokalområde på Badeanstalten i Charlottenlund. Hun bor i Hellerup og har tre børn på 25, 24 og 18 år. Privatsygeplejerske med speciale i ældrepleje og også ledsagersygeplejerske for Europæiske Rejeforsikring for patienter på udlandsrejser er også uddannet psykoterapeut.
God søvn begynder i Den 7. Himmel
Flere og flere finder vej til Den 7. Himmel på Roskildevej i Rødovre. Et univers dedikeret til god søvn med kvalitetssenge i flere etager og et erfarent team, der sætter en ære i at rådgive med nærvær og faglighed.
Når man træder ind i Den 7. Himmel, efter at have parkeret bilen lige foran den store forretning på Roskildevej, er det som at træde ind i et univers dedikeret til alt, hvad der forudsætter en god søvn: 1.000 m² med mere end 60 dobbeltsenge klar til at blive prøvet, og et team med mere end 30 års erfaring.
Vi sover en tredjedel af livet, og søvnen er det vigtigste fundament for et godt helbred. Derfor er det ikke prisen, men den rigtige løsning for kunden, der er vores fokus, indleder Flemming Rømer, der sammen med Rasmus Lauridsen og Marck Ørnstad udgør teamet i Den 7. Himmel. Alle med indgående viden om senge, design, komfort og ikke mindst, hvordan man vælger den helt rigtige seng.
Wellcome Fitness & Spa – At være bedst forpligter
At være Danmarks bedste fitnesscenter handler ikke kun om luksus, men om mennesker. Hos Wellcome Fitness & Spa mærkes det i alt fra de nytænkte rammer til den varme atmosfære, hvor både medlemmer og medarbejdere trives.
Af Camilla L. Mors
Foto: Wellcome Fitness & Spa
Siden parret Sofie og Claus Hildebrandt i 2008 slog dørene op til Wellcome Fitness & Spa har fornyelse været en uløselig del af konceptet. For det forpligter at drive en lokal helse- og spaklub i international klasse med en stor skare af loyale medlemmer. Én af dem, der har haft fingrene helt nede i den seneste forandringsproces, er Oskar Munk Egestorp.
– Vi har fået helt ny ledelse – og jeg er så den nye marketingchef, fortæller Oskar med et smil.
Det nye team har stået for fysiske renoveringer, digitale forbedringer og et endnu tættere fællesskab med medlemmerne. Over 3.000 mennesker har deres daglige gang i huset, og for mange føles det som et andet hjem.
KAYA – Eksklusivt herretøj
Selcuk Kaya vender tilbage til designrødderne
Efter i årtier at have solgt luksusmode for andre – og med stor succes – har den erfarne tøjmand formet sit eget designunivers med salg af eksklusiv herremode til priser, man ikke slår sig på.
Af Camilla L. Mors Foto: Peter Bondo Gravesen
Det er kun tre uger siden åbningsdagen, da NORD træder ind i KAYA i Waterfront Shopping, men alt er gennemført. Lyset fra havnen, den rolige musik, de sirligt hængte jakkesæt og rækkerne af skjorter i sprøde metervarer. Fuldstændig matchende den altid stilige Selcuk Kaya.













