Vælg en side

Hvid skjorte. Et par knapper åbne. Solbriller. En smøg i kæften. Hunden Arthur ved sin side … Jo, solen skinner bestemt på Kim Storm-Pallesen i dag, hvor han og NORD Magasinets chefredaktør, Rina Mardahl, i fællesskab skal fælde dom over et af Hellerups samlingspunkter – værtshuset Sankt Peder.

 

Denne torsdag i juni er Sankt Peder tætpakket i sommervarmen. De forbipasserende stamgæster joker først og hilser bagefter. Det vel-oplagte personale jonglerer med smørrebrød, smalltalk og kolde bajere, mens baggrunden males med ganske almindelig cigaretrøg og smil på læben.Værthuset Sankt Peder knappede sin første grønne Tuborg op i 1972, og så snart man rammer matriklen, fornemmes det, at personalet, ligeså meget som gæsterne, bidrager til en autentisk atmosfære, hvor der højlydt hygges med øl og historier.

Kolde øl og gode historier

Derfor føler dagens hovedperson Kim Storm-Pallesen sig hjemme for enden af ”Peder’ens” udendørsservering, hvor han underholder NORDs udsendte og nabobordet, mens han nyder sin skinnende fadøl. Kim er ikke bleg for at dele ud af en historie eller to fra et rigt liv som serieiværksætter, hvor han med succes har haft fingrene i lidt af hvert – såsom tekstil, guld, sølv og trælastimport i ind- og udland. De seneste 8 år har den 73-årige hesteentusiast drevet passionsprojektet Mattsons Rideklub (hvor han også er anpartsejer) i Klampenborgs smørhul mellem Bellevue og Dyrehaven. Rideklubben er også den 73-årige alt-mulig-mands måde at holde blodet i kroppen cirkulerende med en ridetur hver eneste dag.

Pandestegt rødspættefilet med hjemmerørt remoulade
105 kr.

Gammeldags modnet marineret sild m. rødløg og kapers
75 kr.

Kartoffelmad med bacon, rødløg, purløg og mayo
95 kr.

klassisk oksetatar med det hele
105 kr.

Location

Meget tilgængeligt og central beliggenhed

Indretning

Gammeldags indretning som passer til atmosfæren. Det ligner sig selv. Passer til det, den er.

Maden 

Som vor mor eller farmor lavede den. Store portioner lavet med gode råvarer.

Det kunne være bedre: Puder på stole og bænke

Populært spisested

Sankt Peders menukort er spækket med udødelige foderbrætsklassikere som sild, pariserbøf og lun flæskesteg. På trods af den traditionsbundne servering er det et alsidigt klientel, som frekventerer stedet. – Det er et forretningssted. Der kommer mange shippingfolk, ambassadefolk og andre forretningsfolk nede fra Tuborg Havn og får deres frokost her, konstaterer Kim og snupper en tår at sin Linie Aquavit, der selvfølgelig, som Kim pointerer, har været en tur forbi ækvator.

Og om aftenen er det noget lidt andet. Så er der et yngre klientel, fortsætter Kim og affyrer en afmålt kompliment mod køkkenet, da Rina spørger ind til det bedste på ”kortet”. – Der er ikke noget, der er det bedste. Alt er sindssygt lækkert.

Kim Storm-Pallesen.
73 år. Som 20-årig overtog han sin fars butik med smykker, ure og barbermaskiner på Vesterbrogade. Det var basen for de mange andre forretningsområder, han var med til at sætte gang i. For 8 år siden blev han overtalt til at blive daglig leder af Mattssons Rideklub, som han er medejer af. Kim har fem voksne børn og bor på Frederiksberg. Daglig leder i Mattsson Rideklub. Har drevet rideklubben i snart 8 år. Har sommerhus i Tisvildeleje

Besøg NORD’s Gastro butikker her:

Redaktøren anbefaler A Dresscode

Redaktøren anbefaler A Dresscode

Nords redaktør Rina Mardal forelskede sig i Address’ søster-restaurant mellem Nordhavn og Langelinie: “Ligesom mange andre i området har jeg også taget Address i Tuborg Havn til mig.” Ligesom mange andre i området har jeg også taget Address i Tuborg Havn til mig. Skabt af trekløveret Kim Hansen, Tilde Christiansen Olsen og Jilly Høi, som igennem flere år har gjort Address til et af vores foretrukne mødesteder med kvalitetsgastronomi på tallerknerne, liflige dråber i glassene og en helt særlig stemning.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.