Et rekordstort antal besøgende viser, at NORD Julemarked er blevet det anderledes samlingspunkt, som både magasinet og idékvinden bag havde drømt om. I år bliver det 3. gang det afholdes.
Allerede inden kalenderen sagde første weekend i december 2023, havde hele 65.000 klikket på NORDs Facebook be-givenhed om det kommende julemarked. Derfor måtte Rina Mardahl, som de fleste kender som Magasinet NORDs ejer og redaktør, udvide jule-markedets foodcornerområde til hele tre styks med terrasseområder og masser af lækkert at spise og drikke. For sådan er det, når man laver julemarked i Gentofte Kommune med uendelige mængder af knofedt og villighed til at ændre på planerne.
Der var i alt 142 udstillere inde på Skovriderkroen og udenfor.
Passion for anderledes events
− Det er arbejde fra morgen til aften, men jeg elsker at lave events, messer og markeder, som er mere end blot det, man ellers ser, siger julemarkedets idékvinde Rina Mardahl.
Bag NORD Julemarked er en drøm om at gøre magasinet levende til glæde for alle. Og et julemarked som ifølge Rina skiller sig ud.
Rina Mardahl med borgmester Michael Fenger.
− NORD Julemarked er ikke endnu et traditionelt julemarked men en samlende begivenhed for alle. Min idé har hele tiden været at lave noget, som både er hyggeligt, smukt og med en bred vifte af udstillere. Jeg går meget op i selv de små detaljer, og det skal være noget, jeg selv vil besøge.
25.000 glade gæster besøgte NORD Julemarked i 2023
Magiske lyshimler
Hvert år samarbejder magasinet med Sirius. Særligt smuk var lyshimlen over hovedgaden og de smukt dekorerede 160 juletræer. Rundt omkring i de fine træhytter, spidstelte og indendørsboderne i selve Skovriderkroen var 142 udstillere travlt beskæftiget med de mange besøgende. Her blev shoppet efter temaerne skønhed, sundhed, delikatesser, kunst, tøj og meget mere til ham, hende, børn og dyr.
Julemanden skabte glæde for alle.
Et gennemført program
Til børnene var der en perlerække af julesjov og aktiviteter. Julemanden delte slik ud og bød op til dans rundt om det store juletræ. Der var nissejagt, ponyridning, ansigtsmaling, ballondyr, bueskydning og kreativt værksted med alskens klippe-klistre-tegne-aktiviteter i det store opvarmede beduintelt.
Ponyridning for de små.
Nisseskattejagt for børnene.
Stor succes og på gensyn
Besøgsantallet lød på 25.000 til NORD Julemarked 2023. Det højeste nogensinde.
– Eftersom det er et kæmpe arbejde at få det til at lykkes – især når man som jeg sætter høje krav til, at det skal være gennemført – så er det helt fantastisk. Vores andet julemarked bekræfter mig i, at min vision om et anderledes julemarked er en god idé, og jeg glæder mig til at gentage succesen i år, siger Rina.
Kø til lækkerierne i de smukke træhytter.
Vi ses til næste NORD Julemarked
den 22.-23.-24. november 2024 kl. 10-18.
NORD Julemarked: Tak til alle 18.600 gæster
Et magisk vintereventyr i hjertet af Charlottenlund
Når vintermørket sænker sig over Charlottenlund, forvandles parken ved Skovriderkroen til et sandt juleeventyr. Under NORD Julemarked danner træerne, stierne og de hvide spidstelte rammen om en magisk lysoplevelse – skabt i samarbejde med lysmesteren Sirius, der får hele parken til at gløde som et eventyrland.
Allerede inden sidste års julemarked i begyndelsen af december havde over 65.000 mennesker klikket “interesseret” på Facebook. Interessen var så stor, at NORDs chefredaktør og idékvinde Rina Mardahl måtte udvide den populære foodcorner for at skabe plads til alle gæsterne. Og med over 110 boder fyldt med julens fristelser – fra kunst, keramik og mode til delikatesser og julepynt – er der noget for både børn og voksne.
A DRESSCODE: Historisk bygning helt for sig selv
Mens de andre holder festen med udsigt til Øresund, befinder I jer en nedlagt stationsbygning fra 1895 med fritlagte bjælker og højt til loftet. På A Dresscode har man hele den charmerende bindingsværksbygning for sig selv. Hvor Address er den åbne, futuriske havnepavillon ud til bølgeskvulp, er A Dresscode den intime, historiske lillesøster. Den gamle Frihavnsstation fra 1895, med fritlagte bjælker og højloftede rum, rummer en helt særlig stemning, og her får man noget, mange drømmer om: hele huset for sig selv. Det er netop derfor, A Dresscode er blevet et yndet sted for bryllupper, mindehøjtideligheder, runde fødselsdage og private middage, hvor nærvær og privathed betyder alt. Når døren lukkes, er det kun jer og jeres gæster. Midt i byen, men med følelsen af at være i sin egen verden.
Livets stjernestunder ved Øresund eller på historisk adresse
To af områdets kendte restauranter, som også er de lokales yndlingssted at mødes i eksklusive og afslappede rammer, markerer sig som unikke steder at holde fest i. Få overblikket her fra Address og A Dresscode. Med udsigt over Øresund, den åbne, lyse arkitektur og den karakteristiske “highend-lowkey”-stemning er Address blevet de lokales eksklusive stamsted. Men det er skam også her, at man gennem årene har holdt sine bryllupper, store fødselsdage og ambitiøse virksomhedsevents og jubilæer. Efter nytår har Address også fået et lille løft med nyslebne gulve, nye møbler og et elegant vinkøleskab, der matcher husets i forvejen imponerende vinkort med specialvine og allokationer, så Tuborg Havn-restauranten er endnu mere klar til årets fester.





