Vælg en side

Fint skal det være, og hyggeligt blev det også, da landets speedsnakkende ejendomsmægler Jesper Nielsen valgte Søllerød Kro som ’sit’ frokoststed.

Den hvidkalkede bygning fra 1677, som hedder Søllerød Kro og har en Michelinstjerne, er ikke bare dér, hvor Jesper Nielsen holdt bryllupsfesten med Fru Nielsen, som han kalder hustruen igennem 17 år, men også stedet, hvor parret hvert år fejrer deres bryllupsdag.
– Der er så meget storytelling over kroen, siger Jesper mellem morklerne og den liflige Pinot Noir, og taler om Søllerød Kros store smagsoplevelser, den sublime service, stedets ånd og at han kender flere af tjenerne fra sin skolegang i Vedbæk. Så selvfølgelig er det på Søllerød Kro, vi skal spise og høre om den uortodokse ejendomsmægler, landskendt fra tv-programmerne Hammerslag og I hus til halsen, hans måde at drive sin 360 graders ejendomsmæglervirksomhed på, Fru Nielsen og Jespers lidt ekstreme forhold til sundhed.

Søllerød kro frokosttur med Jesper Nielsen

Klassens frække, elegante dreng på fuld damp

Jesper Nielsen entrerede ejendomsmæglerbranchen i 1995, og allerede året efter var han selvstændig. Men, som han siger, så ville han noget andet end den traditionelle måde at være ejendomsmægler på og har med tiden skabt sit helt eget og meget personlige Jesper Nielsen-brand. Lidt mere sexet end de andre, bl.a. Jespers hyggelige knallertcafé, der på frem­visningsdage serverer baristakaffe, til en fuld styling af hjem og have, så boligen er helt klar til salg, og masser af social branding i 3-400.000 kroners klassen. I dag findes otte Jesper Nielsen-butikker. Nykredit og Jesper Nielsen ejer hver 50 procent af Jesper Nielsen Franchisegiver A/S, hvor Jesper ejer en del af butikkerne med partnere og andre er rene franchisebutikker i fællesskabet. Målet er at åbne 12-16 butikker samlet.
– Jeg vil de kommende to-tre år have fokus på at åbne flere forretninger i de store byer i Danmark og naturligvis udvikle brandet så vi hele tiden er klassens elegante og frække dreng, siger Jesper, som er i møder det meste af dagen, og telefonen er det sidste han tjekker, inden han rammer puden sent om aftenen.

Da lynet slog ned på Park Café

– Nu bruger jeg de næste fem år på at åbne flere forretninger i hele landet og udvikle virksomheden, så vi hele tiden er klassens elegante og frække dreng, siger Jesper, der også er landskendt som uortodoks ejendomsmægler i tv-programmerne Hammerslag og I hus til halsen.
For 18 år siden mødte han Lisbeth på Park Café efter en golftur. Ind ad døren kom et hold unge kvinder, som var i byen for at fejre Lisbeths 31-års fødselsdag, og de syntes Jesper og hans kammerat skulle slutte sig til dem. Det viste sig, at han og Lisbeth havde gået på Lyngby Handelsskole sammen.
– Vi talte bare sammen hele aftenen, så der blev helt tåget rundt om os, og så er det kørt derfra.

To børn senere, sønnerne Frederik 10 år og Philip 8 år samt Sally på 19 år fra et tidligere forhold og ikke mindst bomuldshunden Mille, holder Jesper og Fru Nielsen stadig gang i kærligheden i et stråtækt hus i Holte.
– Når man har været sammen i så mange år, så bliver man et team, og man behøver bare se på den anden, og man ved, hvad den anden tænker.

Søllerød kro frokosttur med Jesper Nielsen

Sundhedsfreak med lidt laster

Det var også Lisbeth, der fik Jesper med på sund­hedsvognen. Jesper fortæller om dengang hun fulgte en kostplan lagt af en diætist, og som inspirerede Jesper til at følge trop. Efter noget tid droppede Lisbeth det, men ikke Jesper. Faktisk har han ikke rørt hvidt mel, kartofler, pasta og ris de seneste otte år. Han spiser heller ikke dessert. Og han træner tre gange om ugen i sit eget motionsrum. Vægttabet lød på 21 kilo. Der er kommet lidt flere kilo på siden, mest muskler, men bestemt en meget fit 48-årig bordherre, som Fru Nielsen siger om, at ”det er som at tage et cykelstativ med i sengen.”
– Alt det, jeg elskede at spise før, er i dag som at gå over for rødt lys med bind for øjnene. Psyken vænner sig til det, siger Jesper og nyder sin Pinot Noir. For lidt laster har han – en kold fredagsøl og vin i weekenden er tilladt.

Søllerød kro frokosttur med Jesper Nielsen

Location: Tæt på kirken og gadekær, hyggeligt og stråtækt, lidt old school, klassisk sted med historie. Her hersker ro, respekt og ordentlighed.
Maden: Man mærker tydeligt, at køkkenet har lagt en kæmpe indsats i tilberedningen, og man får lov at prøve noget nyt. Sofistikerede smagsoplevelser.
Indretning: Hyggeligt og lidt kongeligt med krummelurer, guld og gulvtæpper.

Hvad kunne de gøre bedre?
Selvom det er hyggeligt med ældre indretning, kunne de godt gøre indretningen lidt mere moderne.

***

MAD

Søllerød Kros signaturmenu bestående af enten 9 eller 7 retter til 1.795 kr./1.195 kr. Mindre portioner men store smagsoplevelser, bl.a. med kaviar, østers, kammuslinger, asparges, morkler, kalv og trøffel. Dertil rød bourgogne Pinot Noir og Chardonnay fra Loiredalen.

Besøg NORDs gastro butikker her:

Redaktøren anbefaler A Dresscode

Redaktøren anbefaler A Dresscode

Nords redaktør Rina Mardal forelskede sig i Address’ søster-restaurant mellem Nordhavn og Langelinie: “Ligesom mange andre i området har jeg også taget Address i Tuborg Havn til mig.” Ligesom mange andre i området har jeg også taget Address i Tuborg Havn til mig. Skabt af trekløveret Kim Hansen, Tilde Christiansen Olsen og Jilly Høi, som igennem flere år har gjort Address til et af vores foretrukne mødesteder med kvalitetsgastronomi på tallerknerne, liflige dråber i glassene og en helt særlig stemning.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.