Vælg en side

Psykolog og erhvervspsykolog Charlotte Skeel, bl.a. kendt som gæsteekspert på radio og tv, gør op med angst og det utilfredsstillende liv i sin nye bog HAPPY DAYS, Ik´ flere bekymringer.

Vi mennesker har helt naturligt brug for at finde mening med vores liv. Når vi ikke kan finde meningen, når vi ikke efterlever vores hjerte eller sjælens stemme, så bliver vi ofte modløse. Angstfyldte. Ulykkelige. Vrede. Frustrerede. I værste fald depressive. Når disse følelser opstår i os, griber vi typisk ud efter noget, der kan dulme os og dulme smerten eller tomheden for et øjeblik. Vi stikker simpelthen af og ender med at gøre det modsatte af, hvad vi faktisk drømmer om, og således bliver vores negative tilstand kun forværret, og vi gør ikke det, vi drømmer om.

Drømmelivet er muligt
Charlotte Skeel taler med ekspertens passion og dybde om et emne hun ved rigtig meget om: angst. Den type angst vi alle fra tid til anden kan opleve, men som også kan kamme over og gøre vores liv gråt og trist. Den gode nyhed ifølge Charlotte Skeel, som i sin praksis møder alt fra erhvervsledere til unge med identitetsproblemer og par i krise, er, at alle kan få det liv, de drømmer om.
– Når du bliver fri for bekymringer, angst eller dårlige vaner, så begynder alting at forme sig for dig. Alt lykkes. Døre åbner sig pludselig for dig, og du mærker stille og roligt, at nu går du ad den vej, der giver mening for dig, og den vej du drømmer om.

Øvelser der virker
Helt centralt i bogen er Charlotte Skeels egen op-deling af angsten i fire angsttyper. Én af dem omhandler bl.a. angsten for ikke at slå til.
– Jeg har mødt mange kompetente mennesker, der af angst for ikke at opnå succes i livet, ikke følger deres hjerte og talent, simpelthen fordi de er bange for at mislykkes.
Men som psykologen siger, der er lige så stor chance for at lykkes som det modsatte, så hvorfor ikke gå efter det positive udfald? HAPPY DAYS, Ik´ flere bekymringer giver en række resultatsikre øvelser i indre styrke, fornyet energi og livskvalitet, glæde, selvværd og kærlighed til livet og en selv, og ikke mindst modet til at turde.

Besøg NORDs kultur butikker her:


error: Indhold er beskyttet.