Vælg en side

Stilrene omgivelser og et minimalistisk nordisk univers, sådan er Marrakesh-basen for London-fødte Philomena Schurer Merckoll og hendes svenske kæreste. Kom med indenfor i deres lyse drømme Riad, hvor man tydelig kan se deres store kærlighed til kunst, flotte løsninger og klassisk design.

Marrakesh er en labyrint af små kringlede gader med betagende riad er i alle udgaver og ”Riad Mena” er ingen undtagelse, beliggende midt i Medinaen, godt gemt fra omverdenen, som en unik perle. En oase af grønt og stilhed. De 600 kvadratmeter er fordelt på to etager med enkle lyse rum med blafrende gulvlange gardiner. En skøn patio og en 8 meter lang pool. Alt sammen bygget op i nogle fantastiske rene flader. Her hersker en poetisk og let stemning og det ses tydeligt at Philomena arbejder med kunst og indretning for private.

”Inspiration, ro for øjet og plads til familieliv er kode-ordet for os lige nu. Men man ved aldrig med os,” siger Philomena.

Philomena er født i London af tysk familie. Hun har altid været lidt af en moderne nomade og boet flere år i NYC, Paris, Dublin og Berlin. Hendes familie købte i 2005 en gamle riad i Marrakesh, idet de bare ikke kunne modstå byens autentiske charme, og  ”Den rosa by” , som den også kaldes på grund af  husenes lerfarve og den rosa bymur.

I 2014 besluttede hun at omdanne den gamle riad til et hotel med kyndig hjælp fra den franske indretnings-arkitekt Romain Michel-Menière.  I dag er riad’en gennemrestaureret, og der er fem gæsteværelser i alt, foruden parrets egne rum ”The Grand Suite” men alle kan lejes. Philomena’s stil afspejler et godt miks af hendes opvækst rundt om i verden.

Moderne linjer i hjemmet.

I Riad Mena slapper parret af og nyder livet i Marrakesh. Her er møbler af designere som Arne Jacobsen, Verner Panton eller Serge Mouille. De seks gæsteværelser er alle forskellige med hvert sit indretnings stil. Et miks af materialer, der  passer perfekt til de moderne møbler, som nærmest er skulpturer i sig selv. Flere af de klassiske møbler er fundet lokalt på loppemarkeder og i antikbutikker i Marrakesh. I alle rum, ude som inde, er der vist respekt for de originale detaljer ligesom der er tænkt ned i de mindste detaljer, for at få interiøret til at hænge sammen. Med mange store vinduer og lys fra de åbne døre er der nærmest ikke brug for den dekorative ventilation i loftet. Men sommeren i Marrakesh kan være varm.

I Riad Mena bliver man ved med at dvæle ved de æstetiske detaljer. Badeværelserne har alle tadelakt vægge og Philippe Starck design. En skøn oplevelse at tage et afslappende bad i sådanne omgivelser.

Parret har sammen med arkitekt Romain Michel Ménière formået at skabe en unik Riad, der virkelig kan inspirere dets gæster.  I Riad Mena kan de dagdrømme i haven eller på en af terrasserne og bare nyde de lange dage.

Men parret har mange nye projekter og de har ”And Beyond”, der er  et udsøgt landhus nær Ourikadalen, hvor man som gæst i Riad Mena kan tage hen og tilbringe dagen eller en nat eller to… En anden stil, en anden verden.

Her bor

Indretningsdesigner Philomena Schurer Merckholl med sin svenske mand og deres datter Theodora på 6 måneder.

Om Riad Mena

Riaden er på 600 kvadratmeter plus terrasse og pool område hvilket er rart i de varme måneder. Den ligger inde i medinaen i Marrakesh og du kan gå til næsten alt herfra.

Desuden hører der et landhus til stedet cirka 45 minutter udenfor byen i Ourika dalen, hvor man kan tage hen og tilbringe dagen eller en nat eller to i landlige omgivelser.

Priser fra 140-350 euro pr nat.

Besøg NORDs bolig butikker her:

Nina søger nyt forever home

Nina søger nyt forever home

Nina er en utrolig kærlig og livsglad hund med en personlighed, der smitter. Hun møder verden – og alle mennesker i den – med åbent sind og masser af begejstring. Det er svært ikke at blive i godt humør i hendes selskab. Nina kommer oprindeligt fra Ungarn og er registreret som labrador-blanding. Hendes høje energi og tydelige jagtinstinkt kunne dog tyde på, at der også er andre racer i hende. Hun har brug for et aktivt liv med både motion og målrettet træning – og søger nu et nyt hjem, hvor hun kan blive centrum for opmærksomheden.

læs mere
Unikke fund med historie

Unikke fund med historie

Gamle, unikke genstande skal ikke blot vælges – de skal mærkes. Hos INTERIOR på Rådhusvej 10 i Charlottenlund udfolder sig en nøje kurateret samling af håndplukkede objekter, skabt i kulturer hvor traditioner, nærvær og håndværk var en integreret del af processen. Hver genstand bærer spor af hænder, historie og intention – og vidner om de mange lag af tid, kulturer og mennesker, der gennem nænsomt håndværk har givet genstandene form og sjæl. Et sted for dem, der søger mere end dekoration. Et sted for dem, der søger mening og karakter i de ting, der omgiver dem.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev