Vælg en side

Kærligheden til faren og sorgen over at miste ham til Alzheimers gjorde, at Brian Sussemiehl satte sig for at udvikle fremtidens ’superolie’. Omega-3 olie udvundet af marine mikroalger. Som flydende kosttilskud. Og nu i chokolade.

Brian Sussemiehl står bag de nye supersunde produkter.

Brian Sussemiehl er måske nok en erfaren iværksætter, men alligevel er det med en vis stolthed, at han nu har to topprodukter, som kan gøre en stor forskel for mange mennesker:

– 9 ud af 10 af verdens befolkning får ikke den rette dosis Omega-3. Som minimum skal man have en dagsdosis på 250 mg Omega-3. Det anbefaler EU. Men øger man den daglige dosis til over 2400 mg Omega-3, vil man kunne reducere risikoen for inflammation og mange livsstilssygdomme med over 50 procent, herunder type-2-diabetes, hjerte-karsygdomme, visse kræftformer, slidgigt og meget andet, lyder det fra Brian Sussemiehl, og med eftertryk tilføjer han:

− Alle burde have den rette balance af de fler-umættede fedtsyrer Omega-3, 6 og 9, og en daglig dosis vegansk Omega-3 i et stykke chokolade eller i en teskefuld af ecoltr®’s Omega-3 olie, kan bidrage og være med til at løfte folkesundheden.

Omega-3 olie udvundet af mikroalger og er et must for sundheden. I de lækre små chokolader er der den daglige dosis Omega-3, som du har brug for.

Omega-3 og sund chokolade

Det er virksomheden EcoGroup, og med Brian Sussemiehl som co-founder, som står bag ecoltr®: Omega-3 olie udvundet af mikroalger – og nyeste skud på stammen – luksuschokolade sprængfyldt med supersund Omega-3, som er lavet i samarbejde med den danske chokolade-udvikler Jacob Kaya.

− Der er så mange muligheder i chokolade med Omega-3. Som det sunde alternativ til møder, når blodsukkeret daler sidst på dagen, til rejsende, der må lade deres flydende kosttilskud blive hjemme, men som stadig kan få deres daglige dosis Omega-3 i et stykke lækker chokolade på hotellet, fortæller Brian Sussemiehl om den innovative chokolade. Innovationsfonden har blåstemplet det spritnye produkt ved at støtte udviklingen, fordi de også kunne se store muligheder i kombinationen af vegansk Omega-3 olie udvundet af mikroalger i mørk og sund chokolade fyldt med antioxidanter. Det skal vi tale mere om, men først spoler vi tiden tilbage til 2018, da Brian brugte det meste af tiden sammen med sin far.

Omega-3 forebygger sygdom

− Min far fik konstateret Alzheimers allerede som 64-årig, og da sygdommen for alvor tog fart, valgte jeg sammen med min søster at skiftes til at bo hos ham. Det blev et år, der gav mig mit livs venskab, og hvor en helt ny verden åbnede sig for mig.

Brian brugte tiden, hvor hans far sov, til at researche på alt, hvad han kunne om farens sygdom. Inderst inde håbede han på en kur – som bekendt findes der ikke nogen endnu – men hvad med forebyggelse? Hvis ikke for Brians far, så for ham selv og de kommende generationers.

− Jeg læste og deltog i konferencer på nettet, og hver gang stødte jeg på Omega-3 til forebyggelse af livsstilssygdomme. Bl.a. diabetes som øger risikoen for at udvikle Alzheimers, fortæller Brian, der i denne periode også blev klar over, hvor mange der globalt set, ikke får nok Omega-3 fedtsyrer.

Brian Sussemiehl er markedsøkonom med stor erfaring i international ledelse og som selvstændig iværksætter.

Fremtiden er en grøn mikroalge

Der er passion i Brians stemme, når han taler om sundhed og sygdomsforebyggelse. Og en klangbund af lige dele sorg og kærlighed.

− Jeg lovede min far, at jeg ville gøre alvor af det, siger Brian, der sidste år delte sin ’kamp for mere sundhed til alle’ på de sociale medier i følgeskab med en selfie af far og søn kort tid før, faren gik bort. Begge sunde at se på og storsmilende. Trods situationens alvor.

Brian lægger ikke skjul på, at det er krævende at få en ny virksomhed ud over stepperne. Men, når man som Brian er født med iværksætterblod i årerne – Brians farfar havde bl.a. flere bagerbutikker på Frederiksberg – og han selv har stor erfaring som iværksætter, så lader man sig ikke slå ud af lidt modvind. Heller ikke da han i første omgang gik den animalske vej, og forestillede sig, at hans Omega-3 olie skulle komme fra norske fede fisk.

− Men fiskeri i den målestok er bare ikke bæredygtigt, siger Brian, der også måtte konstatere, at fremsynede forbrugere ligesom ham selv foretrækker planter frem for kød.

Sund Omega-3

Sammen med en norsk producent af kvalitets-fiskeolie vendte han i stedet blikket mod fiskens egen kost – mikroalger.

− Fisk får udelukkende Omega-3 fra de mikroalger de spiser, eller ved at spise mindre fisk der har indtaget mikroalger. Vi tænkte; ved at udvinde de sunde fed-tstoffer fra den oprindelige fødekilde, mikroalger, så minimerer vi sam-tidig risikoen for at indtage de miljøgifte og tungmetaller, som typisk ophobes i fiskene, op igennem fødekæden, forklarer Brian.

Vegansk Omega-3 olie udvundet af mikroalger på en bæredygtig måde for at skåne miljø og dyr, er ikke nyt. Men ecoltr® er til gen-gæld en af de højst koncentrerede plantebaserede Omega-3 olier på markedet tilsat en delikat naturlig orangesmag. Vegansk Omega-3 i chokolade er dog helt nyt. Faktisk en verdensnyhed.

− Vi har knoklet på at udvikle et stykke vegansk chokolade med Omega-3 olie, som er velsmagende og unik. Da vi også fik støtte fra Innovationsfonden, vidste vi, at vi havde fat i noget rigtigt.

Ecoltr

Producerer ecoltr® Pure Vegan Omega-3 oil udvundet af marine mikroalger. Bag produktet står iværksætter Brian Sussemiehl sammen med fire partnere. Bestyrelsen består af kompetente fagpersoner. Man er også i dialog med flere potentielle internationale investorer. EcoGroup har netop lanceret veganske chokolader med vegansk omega-3 olie.

ecoltr® Pure Vegan Omega-3 oil

2550 mg Omega-3 olie i hver teskefuld på den mest bæredygtige måde.

Rundt i kommunen med borgmesteren: Vores grønne vej

Rundt i kommunen med borgmesteren: Vores grønne vej

Jægersborg Allé strækker sig gennem en stor del af kommunen og har eksisteret i mere end 300 år – oprindelig som kongelig jagtvej. Senere blev området omkring Charlottenlund Station et yndet udflugtsmål med tog, som stoppede hvert
5. minut om søndagen. I dag er den lange allé stadig kommunens grønne åre med både skov, park, slotte, villaer og shopping. NORD Magasinet gik en tur med borgmester Michael Fenger ned ad forretningsstrøget.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.