Vælg en side

Madstylist og kogebogsforfatter, kendt fra bl.a. Masterchef, giver dig her sin opskrift på snegle med kokus og mælkechokolade.

Ingredienser

Antal: ca. 20 stykker

50 g gær (en pakke)
2 1/2 dl økologisk sødmælk
100 g smeltet smør
2 æg
100 g rørsukker
1 tsk. kardemomme
400-500 g hvedemel

Fyld
100 g smør
2 spsk. muskovadosukker
50 g hakket mælkechokolade
50 g kokosmel

Glasur
200 g flormelis
lidt kogende vand
5 dråber rød farve

Drys
50 g hakket pistacienødder

Endvidere
1 muffinform

Smuldr gæren ud i en stor skål, lun mælken og rør den i gæren, sammen med smørret. Pisk æggene i dejen et ad gangen, tilsæt sukker og kardemomme. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, og ælt til en glat smidig dej. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse et lunt sted. Ælt dejen på et meldrysset bord, del den i to portioner og rul hver ud til en aflang firkant på 20 cm x 30 cm. Rør ingredienserne til fyldet sammen og fordel det på hver af de 2 stykker dej. Rul til lange pølser og skær i dem i 3 cm tykke snegle, kom sneglene i muffinforme, der er foret med bagepapir, eller stil dem med skærefladen opad på et stykke bagepapir.  Pensel med mælk, og bag sneglene i en 200 grader varm ovn i 12-15 minutter, til de er lysebrune. Afkøl på rist.  Rør glasuren sammen og kom lidt på hver snegl, drys med pistacienødder.

Camilla Zarah Lawes

Jeg har altid brugt rigtig mange timer i mit køkken på at lave mad og eksperimentere med nye op-skrifter og ideer. Det jeg brænder allermest for er mad, som er smukt, smager godt, er enkelt og sundt. Og så har jeg et blødt hjerte for kager og desserter. Mit motto er kvalitet frem
for kvantitet.

camilla Lawes

Besøg NORD’s Gastro butikker her:


error: Indhold er beskyttet.