Kunst og massage går op i en højere enhed i fysiurgisk massør Haraldur Haraldssons stemningsfulde lokale på Ordrupvej. Kunsten på væggene bliver skiftet ud hver fjerde uge, og i klinikken bliver du behandletfor dine spændinger eller skader af hans kyndige hænder.
Haraldur Haraldsson mente det egentlig bare som en spøg. Han og kæresten Birger Hansen, som begge er kunstinteresserede, gik ned gennem en gade med fusions-butikker på Mallorca, og det slog ham, at han selv kunne åbne en klinik med kunstgalleri.
Indtil da havde han haft sin klinik i lejligheden på Ordrupvej, og han arbejdede også stadigvæk på deltid som kabinechef hos SAS.
Da et butikslokale i ejendommen, han bor i, blev ledigt, sagde han stadig i sjov til kæresten, at nu var muligheden der – og pludselig blev det alvor.
Hver 4. uge bliver nye værker hængt op, og allerede nu er der aftaler med kunstnere resten af året.
Alle er velkomne
I slutningen af april sidste år åbnede fusionsklinikken, og det er gået hurtigt og godt lige siden. Haraldur Haraldsson har fået mange nye klienter, som kan vælge mellem hans behandlinger med dybdegående fysiurgisk massage, sportsmassage eller afslappende helkropsmassage.
Massøren forkæler også klienterne med sine hjemmelavede massageolier, som enten er blandet med muskelafslappende islandske, æteriske olier eller med franske, som virker mod stress.
Før og efter kan klienterne kigge på kunsten på væggene, og alle andre er også velkomne til at kigge ind i galleriets åbningstider eller efter aftale.
En god beslutning
Haraldur Haraldsson ønskede et levende lokale og det er det hurtigt blevet. De skiftende udstillinger med ferniseringer, samt for nylig også en vellykket vin-smagning og masser af positive tilbagemeldinger fra området, har bekræftet ham i, at det ikke var helt dumt, da han fik sin idé på Mallorca.
I klinikken hersker en rolig, afslappet stemning.
Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:
Chefredaktørens slankekur for 2024
Vil du tabe dig 10 kilo på 3 uger – uden
at være sulten, så skulle du gøre som NORDs redaktør og prøve denne kur.
Medicinsk vægtabsforløb i Sundhedsklinik Nord Charlotte tabte sig 17 kilo
Det gik hurtigt med at tabe sig for 64-årige Charlotte, men endnu bedre er, at hun holder vægten. Få hendes historie her.
Energi skaber DU selv!
Ønsker du mere energi? Du er allerede udstyret med et unikt kraftværk. Ved at give kroppen de bedste omstændigheder vil vi kunne udvinde den energi, vi ønsker hver dag.