Der er meget at fejre på Fredensvej når butikken kan holde 5 års fødselsdag i oktober. Både at mange sjove og udfordrende opgaver er blevet udført, men også at en lærling er blevet udlært på fornemmeste vis.
Fia tog et flot 12-tal og bronzemedalje med hjem fra sit sidste skoleophold i Jylland.
– Jeg er så stolt og glad over, at de gamle polstertraditioner stadig lever og er givet videre til den næste generation. Hun har vist, at der stadig er plads til individuel kvalitetshåndværk i 2022, hvor mange fabrikker i udlandet har overtaget produktionen af de mange møbler, vi har i hjemmet, siger indehaveren Anja Kragelund Heider.
Fias svendestol anno 2022, opbygget med traditionelle polstermaterialer og fjedre i sædet. Stoffet kommer fra Mulberry.
Priserne kan selvfølgelig ikke altid konkurrere med fabrikkerne, til gengæld er det det individuelle og personlige, der nærmest kan skabe et “kunstværk” til hjemmet.
Den lille butik på Fredensvej tilbyder det hele inden for ompolstring. Om det er møbler af ældre dato eller de moderne. Også hynder på specialmål kan fremstilles i både stof og læder.
– De sidste 5 år har budt på et hav af forskellige opgaver. Vi har sammenarbejdet med en del arkitekter, institutioner og vores dejlige private kunder og skabt nogle gode og inspirerende omgivelser for vores hverdagsliv.
Om opgaven er mere traditionel og simpel eller udfordrende skør, så er vi klar på det hele og udfører arbejdet med lige meget begejstring.
Make over af stol før / efter
Besøg NORDs bolig butikker her
Inspirerende Ordrupvej
Det er blevet endnu mere attraktivt at shoppe og færdes på Ordrupvej. Nye butikker er dukket frem, og når det er mørkt, lyser gadelamperne smukt op. Der er sket rigtig meget den seneste tid på Ordrups hovedgade. Ikke bare har kommunen sat ny, flot gadebelysning op, men nye butiksejere har slået dørene op til nye butikker. Blandt andet kan du nu blive inspireret med spændende boligindretning, vælge mellem flere cafeer, synde med de lækreste bagerkager, shoppe i velassorterede tøjbutikker og blive mæt med smagfuld take-away eller smørrebrød.
Skab et smukt hjem med enkle virkemidler
At have et smukt og velfungerende hjem er vigtigt for livskvaliteten. Møbelpolstreren Heider & Raagaard er klar til sæsonens nyeste makeovers og designs. Se godt på den hvide sofa. Den ser spritny ud i tidens rigtige retro-look. Men det er en brugt sofa, som er blevet ompolstret af Heider & Raagaard på Fredensvej. Møbelpolstreren som de seneste år har gjort det muligt at få en lokal ’makeover’ af de gamle møbler, hvor resultatet ofte er langt mere originalt og personligt, end hvis man køber nyt. Stoffet er “Hallingdal” fra Kvadrat. En klassiker inden for møbeltekstil designet af Nanna Ditzel.
Sommerhus på sydafrikansk – gammel charme med nutidigt udtryk
Et historisk sommerhus i Johannesburg har fået en gennemgribende renovering, der kombinerer en stram sort-hvid farvepalette med kurateret vintagedesign af en anden verden. Det overvejende sort-hvide univers, der gennemsyrer den gamle cottage i Johannesburg var ikke designudtryk, der lå fast fra starten. Men da husets ejere Guy og Nicola Bower – begge med en fortid i den grafiske branche – havde samlet en del kunstværker og tryk i sort-hvide prints satte det agendaen for indretningen. Væggene blev malet hvide og vindueskarme og dørkarme sorte som en markant og gennemført kontrast.