Vælg en side

Det er blevet endnu mere attraktivt at shoppe og færdes på Ordrupvej. Nye butikker er dukket frem, og når det er mørkt, lyser gadelamperne smukt op.

Der er sket rigtig meget den seneste tid på Ordrups hovedgade. Ikke bare har kommunen sat ny, flot gadebelysning op, men nye butiksejere har slået dørene op til nye butikker. Blandt andet kan du nu blive inspireret med spændende boligindretning, vælge mellem flere cafeer, synde med de lækreste bagerkager, shoppe i velassorterede tøjbutikker og blive mæt med smagfuld take-away eller smørrebrød. Der er også flere skønhedsklinikker og dygtige frisører, og ikke mindst massøren, der kan det der med at løsne de ømme rygge og spændte skuldre. Trænger du til målrettet træning med masser af motivation, så har gaden fået hele to steder med personlig træning.

Besøg NORDs kultur butikker her:

Shop & spis på Ordrupvej

Shop & spis på Ordrupvej

Vi elsker det pulserende hovedstrøg med sin skønne blanding af klassiske specialbutikker, lækker mode, spisesteder og skønhedsklinikker. Her mødes gamle familievirksomheder med nye ildsjæle. Vi guider dig til et varieret udpluk af Ordrupvejs bedste. Selvom der er mange bygninger af nyere dato, er Ordrupvej en gammel, fornem sag. De lokalhistoriske bøger kan fortælle om dengang, vejen hed Ordrupgade, fordi den oprindeligt var hovedgaden gennem Ordrup landsby. Og det eksklusive præg stammer helt tilbage til 1700-tallet, hvor det københavnske borgerskab begyndte at bruge Ordrup som udflugtsmål. Populær shoppegade. I dag er Ordrupvej uden tvivl et af områdets livligste hovedstrøg, hvor de lokale kender hinanden – og københavnerne stadig kommer. For Ordrupvej kan noget helt særligt. Gaden, som strækker sig fra Ordrup Station og videre mod Klampenborgvej, er et klasseeksempel på, hvordan man både holder fast i de gamle dyder og byder nye velkommen.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.