Vælg en side

Borgmester Michael Fenger og NORD besøger aktivitetsarealet ved Maglegård. Det er et projekt efter Gentofte Kommunes hjerte, for det var et fællesskab af borgere og institutioner, som præsenterede kommunen for ideen. Og et år senere stod løbebane, crossfit-træningsudstyr og forhindringsbane klar til fri afbenyttelse for alle.

Lige hvor Hartmannsvej svinger og bliver til Bregnegårdsvej – ved Maglegårdsskolen – lyser et aktivitetsareal i gult, grønt og blåt op. Her kan du sammensætte et træningsforløb, hvor du fx varmer op på den bugtede løbebane, træner på crossfit-stativet og dyster balance og smidighed på den såkaldte OCR bane eller forhindringsbane.


Selvom der er forhindringer på banen, gik det let at komme i mål med at anlægge den.

I må gerne

– Det er meningen, at et skilt ved fortovet skal vise, at her er offentligt tilgængeligt. Mange familier tror, at de gør noget galt, når de går ind og bruger det, fortæller Thomas Strøbech fra Gentofte LIV, som for cirka tre år siden foreslog kommunen at lave aktivitetsarealet på stedet, som længe havde stået ubenyttet hen. Gentofte LIV er et fællesskab, som består af bl.a. skoler, institutioner, idrætsklubber, kirke, kultur-institutioner og en ejerforening i lokalområdet. Kommunen greb lynhurtigt ideen og støttede med sparring og en sum penge.

Ideer og drømme

– Det er præcis sådan, vi helst vil have, at et projekt starter – at det er drevet af borgernes ideer og drømme. Så kan vi gå ind som sparringspartnere, og hvis det er muligt også støtte det økonomisk, siger borgmester Michael Fenger.


Thomas Strøbech fra Gentofte Liv og borgmester Michael Fenger fik sig en walk and talk.

Sparringsagenter

Siden dette projekt blev realiseret, har kommunen gjort det lettere for borgere, som har fået en god idé til fx en aktivitet. De har udnævnt nogle med-arbejdere til sparringsagenter, som kan hjælpe borgerne det rigtige sted hen, så man ikke når at droppe ideen, før man har fundet ud af, hvem man skal snakke med.

Motionister i alle aldre

Oprindelig havde Gentofte LIV troet, at det primært ville være sportsklubberne, som ville bruge arealet – men det er motionister af alle slags, som kommer. Og næsten hver formiddag tonser børn fra vuggestuer og børnehaver rundt her. Senere kommer små grupper af pensionister, som laver øvelser, familier med børn og andre, der er ude at træne. Efter der er sat lys på området, er der også velbesøgt om aftenen.


Du kan sammensætte et alsidigt træningsprogram på aktivitetsområdet.

 

Besøg NORDs kultur butikker her:

Mattssons rideklub en livsstil

Mattssons rideklub en livsstil

Mattssons Rideklub har en enestående beliggenhed mellem Øresund og Dyrehaven i ”Arne Jacobsen Land” med Bellevue og Bella Vista som naboer og med ridehus tegnet af samme arkitekt. Her er 74 heste og medlemmer i alle aldre, som tilbringer mange timer her. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger. Udenfor hyler vinden. Men vi er bænket i hjørnet i den hyggelige og slidte rytterstue, hvor pejsen knitrer og sender varme ud i rummet. Herfra kan man følge med i, hvad der foregår ude på gårdspladsen, hvor en hest får motion på et nyanskaffet skridtbånd, som man kan sammenligne med et løbebånd, delvis finansieret af Gentoftes tilskudsordning. Men ellers sker der ikke så meget midt på en råkold formiddag, før eftermiddagens ridepiger og fritidsklubber kommer.

læs mere
Én gang skovser  – altid skovser

Én gang skovser – altid skovser

Næste år er det 100 år siden, Skovshoved Idrætsforening fik sin første bane på Krøyersvej – 13 år efter foreningen blev stiftet. Borgmester Michael Fenger og NORD får en tur rundt i SIF, som især fokuserer på, at alle skal have mulighed for at dyrke deres sport i et godt fællesskab. Det er eftermiddag og efterår. Døren til klubhuset bliver åbnet den ene gang efter den anden. En fodbold­dreng i blåt tøj, en pige i nye knirkende tennissko sammen med sin mor og en endnu mindre, som er på vej over i bad­minton­hallen. Lars Weis, som har været forretningsfører i SIF de sidste par år, lever op til klubbens slogan. På hans grå hættetrøje står der ”Én gang skovser”, som er første del af klubbens slogan, som naturligvis ender: ”altid skovser”. Han har selv gået til fodbold og badminton i klubben som barn og er nu tilbage som leder, men er også selv aktiv i klubben.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.