NORD Julemesse - 18. - 20. november 2022
Vælg en side

Det er rabarbertid. Brug sæsonens rabarberer på disse skønne kanelsnurrer

 

Ingredienser

DEJ: 5 dl sødmælk, 50 g gær, 1 æg, 1 tsk. kanel, 160 g rørsukker, 1 tsk. salt, 150 g smør, 1 kg hvedemel

FYLD: 150 g blødt smør, 125 g sukker, 100 g revet marcipan. Bagte Rabarber: 6 stilke rabarber, 250 g sukker, 2 spsk. kanel

1. Rør gæren ud i mælken. Tilsæt æg, kanel, sukker og salt. Smelt smørret og rør i.  Tilsæt mel og rør godt, ælt dejen igen–nem med det sidste mel på et meldrysset bord.

2. Stil den til at hæve et lunt sted med et klæde over i 30 minutter. Rør fyldet, mens dejen hæver.

3. Skyl og skær rabarber i stykker på 4 cm, fordel på en bageplade med bagepapir, drys sukker og kanel over, bag i en 175 grader varm ovn i 30 minutter, til de er bløde. Mos dem let sammen til en kompot.

4. Ælt dejen igennem og rul dejen ud med en kagerulle til en firkant på 40 cm x 50 cm. Fordel fyldet over, fold 1/3 af dejen ind over midten, og fold den anden tredjedel ind over den første. Rul dejen ud til 30x 60 cm, del i 16 stykker og skær 3 strimler i hvert stykke, de skal stadig hænge sammen foroven. Flet dem og fold endestykkerne ind under. Fordel på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i 30 min.

Pensl med æg og mælk, og fordel en skefuld rabarberkompot i toppen. Bag i en 200 grader varm ovn i 12-15 min.

Besøg NORDs gastro butikker her:

Ny bog med 70 lækre  og smukke snacks til  selskab & fest

Ny bog med 70 lækre og smukke snacks til selskab & fest

Elsker du at holde et godt selskab, hvor du fra første færd forkæler dine gæster? Så er der masser af inspiration at hente i Appetizer Deluxe. Bogen giver dig over 70 opskrifter på lette, lækre og smukke snacks, der pirrer appetitten og slår den gode stemning an ved enhver festlig lejlighed fra receptioner og cocktailparties til fødselsdage og højtider.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X