Vælg en side

Det forpligter at være Danmarks ældste sengeforretning med verdenskendte luksussenge, der sikrer din søvn. Schwarz Senge lancerer derfor nyt highend sengebrand, Carpe-Diem-Shop-in-Shop og smuk makeover af forretningen.

Man er i godt selskab, når man træder ind i den 500 kvadratmeter store senge–forretning på Østerbro. Dunlopillo, Carpe Diem Beds, Röwa, Jensen, Getama og snart også Saffron – et nyt brand, der kan måle sig med sengebranchens andre topbrands i naturmaterialer – findes alle her. Jørgen Schwarz, der er 3. generation i Schwarz Senge, er i fuld gang med en ambitiøs opdatering af den kendte sengeforretning.


Schwarz Senge er en specialistforretning i kvalitetssenge, hvor alle senge må prøves.

Dels vil kunderne kunne glæde sig til en fysisk ombygning og en ny Carpe Diem-shop-in-shop – ”den flotteste i byen”, lover Jørgen Schwarz – og endelig Saffron. Tænk hestehår, cashmere, bomuld, uld, træ og hænder, der laver det hele fra bunden, skræddersyet til dig og din krop. Det er familie–virksomheden Saffron, som vil gøre op med, at håndlavede senge i naturmaterialer skal koste spidsen af en jetjager …


Indehaver Jørgen Schwarz nummer 2 fra venstre og hans dygtige medarbejdere.


Saffron Kontinentalseng AUTHENTICA. Inkl. hovedgavl – ben – topmadras Cashmere De Luxe bomulds bolster/hestehår/cashmere/silke. Str. 180×200 cm. Vejl. pris 131.341 kr.

En Kvalitetsseng er livskvalitet

At Schwarz Senge nu kan introducere Saffron-senge er både en milepæl og en naturlig udvikling i en sengeforretning, der er eksperter i søvn og sengekvalitet. Udover vejledning i komfort og design opfordrer Jørgen Schwarz altid til, at man benytter sig af rygtesten. At en madras er dyr er ikke ensbetydende med, at den passer til dig. Igennem sin lange karriere ved Jørgen Schwarz, hvor afgørende det er i forhold til smerter og søvnkvalitet at investere i en madras, tilvirket ud fra dine specifikke mål.

Gratis rygtest 

Rygtesten udføres stående og tager kun 15 minutter. Alder, højde og vægt indtastes, og rygsøjlen måles via bevægelige rygskinner og en digital aflæser, så man punktvis kan se, hvordan støtten skal fordeles: Resultatet bestemmer madrassens hårdhed. Til sidst prøver du den rette madras på en testseng. Rygtesten er det mest effektive redskab til at finde den rette madras, hvilket kan betyde en kæmpe forskel i forhold til rygproblemer, nakkesmerter m.m. Testen tilbydes kun to steder i Danmark, og hos Schwarz Senge udløser den samtidig en udvidet ombytningsret.


Det er ikke lige meget, hvordan du ligger. Madrassen skal passe til dig og din krop.

Derfor skal du vælge Saffron

Efter at have arbejdet for Hästens i 17 år, der ligesom Saffron kun producerer i naturmaterialer, er det positivt at arbejde med et produkt, der vil nå endnu flere mennesker ved at have et mere rimeligt prisniveau. Med en Saffron-seng betaler du i langt højere grad for produktet end for brandet. Det unikke ved Saffron er materialerne, og måden sengene laves på, samt at der gives 30 års garanti på ramme og fjedrebrud. Alt er skabt i 100 procent naturmaterialer. Udover hestehår, også silke, cashmere, uld, hør og bomuld.

Naturmaterialer gør, at din krop langt bedre kan ånde. Hver enkelt detalje er lavet i hånden med kærlighed til håndværket og naturmaterialerne. Det ergonomiske er helt i top, men skal tilpasses den enkelte. Derfor er det bedst at få rådgivning af en søvn- og sengeekspert som Schwarz Senge.

Jannick Tronsen, Head Of Sales, Nordic, har introduceret Saffron på det danske marked.

Saffron-senge laves på bestilling.
Vælg mellem forskellige modeller og forskellige design- og materialetilvalg.
Pris fra 40.000 kr. for en dobbeltseng. Snart lanceres en boksmadras til 30.000 kr.

Besøg NORDs bolig butikker her

Nina søger nyt forever home

Nina søger nyt forever home

Nina er en utrolig kærlig og livsglad hund med en personlighed, der smitter. Hun møder verden – og alle mennesker i den – med åbent sind og masser af begejstring. Det er svært ikke at blive i godt humør i hendes selskab. Nina kommer oprindeligt fra Ungarn og er registreret som labrador-blanding. Hendes høje energi og tydelige jagtinstinkt kunne dog tyde på, at der også er andre racer i hende. Hun har brug for et aktivt liv med både motion og målrettet træning – og søger nu et nyt hjem, hvor hun kan blive centrum for opmærksomheden.

læs mere
Unikke fund med historie

Unikke fund med historie

Gamle, unikke genstande skal ikke blot vælges – de skal mærkes. Hos INTERIOR på Rådhusvej 10 i Charlottenlund udfolder sig en nøje kurateret samling af håndplukkede objekter, skabt i kulturer hvor traditioner, nærvær og håndværk var en integreret del af processen. Hver genstand bærer spor af hænder, historie og intention – og vidner om de mange lag af tid, kulturer og mennesker, der gennem nænsomt håndværk har givet genstandene form og sjæl. Et sted for dem, der søger mere end dekoration. Et sted for dem, der søger mening og karakter i de ting, der omgiver dem.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev