Vi har samlet et godt udvalg af de bedste restauranter langs områdets kystlinje og lidt inde i landet. Her er noget for enhver pris. Fra det fine og ekstravagante til afslappet bistro.
Kom op i højderne og genvind jordforbindelsen!
Restaurant Silo på 17. etage i Nordhavn vil gerne kendes som et køkken, der skifter det fine og fornemme ud med det jordnære og uhøjtidelige. Vi synes nu, det er ret meget fine dining heroppe i højderne med en formidabel udsigt, så tag en ganske særlig med og forkæl jer selv med et menukort langt ud over det sædvanlige.
Stamstedet i Tuborg Havn
Jilly og Tilde er stedets kendte værter med vanedannende husmandkost og det lidt finere franskinspirerede på menuen. Friske, lokale råvarer og lokal stemning. Maden kan nydes inde som ude på terrassen med havblik og kølig hvidvin.
Uhøjtidelig sejlerstemning
Et helt unikt spot med uhøjtidelig sejlerstemning og fantastisk havudsigt. Sommerens aftenkort byder bl.a. på klassikere som pariserbøf, stjerneskud og dagens ret. Frisklavet og delikat og med garanti for dejlig mæthedsfølelse. Også godt udvalg af skaldyr. Prisniveauet er yderst rimeligt.
Suveræn værtsstemning
Du behøver ikke længere tage til Københavns centrum, når vi har Rosé Rosé på Strandvejen. Områdets nye stamsted med suveræn værtsstemning, der sætter en ære i livsnydelse med bobler i glassene, franskinspireret køkken og dansk smørrebrød. Steak, jomfruhummer, moules frites og rosé på terrassen – sådan skal en sommeraften anno 2022 skydes i gang!
Skovriderkroen og Rungsted
Den største restaurant i Mash-familien findes i Skovriderkroen i Charlottenlund, men konceptet er det samme her og de andre steder, deriblandt Rungsted: Kødelskernes hotspot! Det møreste kød fra hele verden, bl.a. japansk Kobe-kød, som bliver til steaks og mundvandsdrivende bøffer med masser af muligheder for fritter og saucer. Du kan dog sagtens tage vegetaren og pescetaren med. Her er udvalget også fint.
Mash Skovriderkroen og Rungsted
Ren idyl
Mere idyllisk bliver det ikke lige ud til søen i Kongens Lyngby. Brede Spisehus fungerer i dag som en moderne frokost- og aftenrestaurant i Brede Værks gamle kantinebygning fra 1893. Der serveres klassiske frokostretter i nye fortolkninger og sæsonbetonet nytænkende gastronomi om aftenen fra torsdag til lørdag.
Det gamle bomhus
I det gamle bomhus kan du få fransk bistroinspireret mad med et twist fra det øvrige middel-havsområde og det nordiske køkken. Stedet er en populær brunchfavorit, men også om aftenen er det skønt at gå ombord i den treretters menu, som man selv sammensætter fra det lækre menukort med vægt på de gode råvarer.
Havets perle i vedbæk
Det gamle fiskerhus er i dag rammerne om denne skønne Vedbæk-perle, som laver et stort udvalg af små brunchretter til morgenfuglene, traditionel dansk frokost og lækker bistromad til aftenridderne. Nyd en smørstegt rødspætte, grillet ribeye, moules frites, forskellige salater eller en af husets mange lækre burgervarianter. Til vegetarerne er der vege-burger med saftig bøf lavet med ærteprotein, svampe, løg og rødbeder. Der er et varieret sortiment af vine samt stort udvalg af kager til den søde tand.
Peter Liep´s Hus
Det traditionsrige Peter Liep´s Hus er blevet istandsat og står med lyse, dejlige lokaler midt i skoven. Her byder man både på en frokost i det grønne, middag med lækkert a la carte kort og skønne lokaler til selskaber og møder. Køkkenet bygger på alt det gode, man finder i skoven og havet tæt på – svampe, dyrekød, fisk og urter.
Besøg NORDs gastro butikker her:
Bestil julefrokosten 2024 i dag
Julen er hjerternes fest! Kom og hold din jul med os.
Vi fejrer julen med klassisk dansk julemenu.
Lej en pølsevogn til festen
Hos Pølsesmeden har jeg mere end 20 års erfaring som pølsemand og leverer pølsevogne til hele Sjælland og Fyn. Uanset om du planlægger et rejsegilde, bryllup, fødselsdag, barnedåb, konfirmation eller firmaarrangement, er en pølsevogn altid et populært valg. Gæsterne elsker friheden til selv at vælge deres favoritter, mens du kan slappe af og fokusere på at nyde dit arrangement.
Du kan godt begynde at tænke på julefrokosten
Der er en stigende tendens for tidlige julefrokostbookinger. Noget man især mærker på Address med vandudsigt og den hyggelige søsterrestaurant
A Dresscode med højt til loftet. Du kan få det som du vil have det: Futuristisk bygning med elegant indretning lige midt i Tuborg Havn med havblik
og saltvand i luften. Eller den nedlagte stationsbygning fra 1895 med fritlagte bjælker og højt til loftet på Østerbro. Address og A Dresscode kan noget hele året, men særligt til jul er der rift om de kendte restauranter og luksus-mødesteder.