Vi har samlet et godt udvalg af de bedste restauranter langs områdets kystlinje og lidt inde i landet. Her er noget for enhver pris. Fra det fine og ekstravagante til afslappet bistro.
Stamstedet i Tuborg Havn
Jilly og Tilde er stedets kendte værter med vanedannende husmandkost og det lidt finere franskinspirerede på menuen. Friske, lokale råvarer og lokal stemning. Maden kan nydes inde som ude på terrassen med havblik og kølig hvidvin.
Uhøjtidelig sejlerstemning
Et helt unikt spot med uhøjtidelig sejlerstemning og fantastisk havudsigt. Sommerens aftenkort byder bl.a. på klassikere som pariserbøf, stjerneskud og dagens ret. Frisklavet og delikat og med garanti for dejlig mæthedsfølelse. Også godt udvalg af skaldyr. Prisniveauet er yderst rimeligt.
Suveræn værtsstemning
Du behøver ikke længere tage til Københavns centrum, når vi har Rosé Rosé på Strandvejen. Områdets nye stamsted med suveræn værtsstemning, der sætter en ære i livsnydelse med bobler i glassene, franskinspireret køkken og dansk smørrebrød. Steak, jomfruhummer, moules frites og rosé på terrassen – sådan skal en sommeraften anno 2022 skydes i gang!
Ren idyl
Mere idyllisk bliver det ikke lige ud til søen i Kongens Lyngby. Brede Spisehus fungerer i dag som en moderne frokost- og aftenrestaurant i Brede Værks gamle kantinebygning fra 1893. Der serveres klassiske frokostretter i nye fortolkninger og sæsonbetonet nytænkende gastronomi om aftenen fra torsdag til lørdag.
Det gamle bomhus
I det gamle bomhus kan du få fransk bistroinspireret mad med et twist fra det øvrige middel-havsområde og det nordiske køkken. Stedet er en populær brunchfavorit, men også om aftenen er det skønt at gå ombord i den treretters menu, som man selv sammensætter fra det lækre menukort med vægt på de gode råvarer.
Havets perle i vedbæk
Det gamle fiskerhus er i dag rammerne om denne skønne Vedbæk-perle, som laver et stort udvalg af små brunchretter til morgenfuglene, traditionel dansk frokost og lækker bistromad til aftenridderne. Nyd en smørstegt rødspætte, grillet ribeye, moules frites, forskellige salater eller en af husets mange lækre burgervarianter. Til vegetarerne er der vege-burger med saftig bøf lavet med ærteprotein, svampe, løg og rødbeder. Der er et varieret sortiment af vine samt stort udvalg af kager til den søde tand.
Peter Liep´s Hus
Det traditionsrige Peter Liep´s Hus er blevet istandsat og står med lyse, dejlige lokaler midt i skoven. Her byder man både på en frokost i det grønne, middag med lækkert a la carte kort og skønne lokaler til selskaber og møder. Køkkenet bygger på alt det gode, man finder i skoven og havet tæt på – svampe, dyrekød, fisk og urter.
Besøg NORDs gastro butikker her:
Forårets brunchfavoritter i Nordsjælland
Selvom vi lige har forladt sommeren, kan du stadig nå at nyde en brunch i solen. NORD Magasinet giver dig 8 steder i Nordsjælland som taler til dit brunchhjerte.
Rasmus Knude fra The Samuel – mine favoritvine til foråret
Som partner på den 1-stjernede Michelin restaurant The Samuel i Hellerup deler Rasmus Knude sine personlige vinfavoritter til foråret. Med over 3500 flasker i kælderen kan det være en udfordring at vælge, men Rasmus har fundet de perfekte vine til at fejre den kommende sæson.
Landets bedste frokostrestaurant i Hellerup
Rosé Rosé Bistro & Bar har skabt en succes med mad, der smager
af mere, et tårnhøjt serviceniveau og en vanedannende, hyggelig stemning. Nu er restauranten også kåret som Danmarks bedste frokoststed.