Smuk og stilfuld indretning.
Eksklusiv private dining første lørdag i måneden med plads til kun 20 personer. Deltagerne får serveret den ypperste menu bestående af 12 retters snacks, sushi og dessert med tilhørende vine og drinks i samarbejde med kok fra trestjernet Michelinrestaurant.
Vi følger naturligvis alle corona-retningslinier
Sushi Lovers elsker sushi, de elsker kvalitet, og deres fokus ligger på at drive en sindssyg fed restaurant i Charlottenlund, hvor gæsterne får mad af høj kvalitet til en god pris. At være de lokales favorit-sushisted, hvor man kan hænge ud og hygge sig, er derfor det, det hele handler om, men deres passion betyder også, at de hele tiden arbejder med at udvikle og ’finetune’ madoplevelsen for deres kunder. Nu glæder den internationalt anerkendte restaurant sig til at præsentere deres nye gourmettiltag på deres hidtil højeste niveau, som er blevet til på gæsters forespørgsel.
Det passionerede hold glæder sig til at præsentere de specielt komponerede serveringer til eksklusiv privat dining første lørdag i måneden.
Tolv eksklusive retter
– Den første lørdag i måneden kan et lille antal personer deltage i en private dining, hvor man kan se frem til at få serveret den ypperste menu med mindst tolv serveringer af årstidssvarende snacks, sushi, dessert og tilhørende vin- og drinksmenu, forklarer Kristian Elbo, som ejer restauranten. Middagen foregår i et privat lokale ved siden af restauranten med egen tjener og kok og ultimativ forkælelse.
Fokus på familierne og gode priser i hverdagen
Til daglig serverer Sushi Lovers den samme høje kvalitet som altid med kvalitetsmenuer, som starter ved 250 kr. Efter den sidste ret bliver gæsterne spurgt, om de er blevet mætte.
– Er de stadig sultne, får de serveret mere, for menuerne kommer med en mæthedsgaranti.
Hvis børn under 12 år spiser under ti stykker fra børneudvalget, koster maden kun 29 kr. Vælger de “all you can eat” fra børneudvalget, koster det 69 kr. Og spiser de det samme som de voksne, koster maden det halve af de voksnes.
Besøg NORD’s Gastro butikker her:
Sommer på toppen af Nordhavn
Hos Silo Restaurant & Bar mødes sommerens lethed med udsøgt gastronomi – højt over København. På toppen af Nordhavn, 62 meter over havet, åbner byen sig i en spektakulær 360° panoramaudsigt, hvor havn, skyline og solnedgange danner rammen om en helt særlig spiseoplevelse. Sommermenuen er skabt med årstidens bedste råvarer, hvor lette, friske smage og nordisk inspiration går hånd i hånd med passion for klassisk håndværk. Om sommeren flytter stemningen også op på rooftop på 18. etage – udendørs under åben himmel med sol, udsigt og et glas vin i en atmosfære langt fra byens travlhed.
Favoritsteder: Iskaffe Ruten – fra Nordhavn til Hørsholm
Sommeren er lig med iskaffe – men hvor er de mest hyggelige og nemme steder at få en? Hvad enten det er i en fart eller til hygge med mad og søde kager. NORD har sammensat den ultimative iskaffe-rute fra Nordhavn til Hørsholm langs Strandvejen. Ruten fører dig forbi syv udvalgte caféer, der hver især byder på noget særligt – fra Atelier Septembers stilfulde vegetariske dagcafé i Hellerup og KaffeBrænderiets tre iskaffe-varianter i Charlottenlund til Wulff & Konstalis brunchklassiker ved smukke Bellevue og familieejede Nummer 8 i hjertet af Holte.
Opskrift: Små lagkager med sommerens bær
Bløde bunde med kokos og citron, fyldt med en fast vaniljemascarpone og toppet med friske hindbær, jordbær og blåbær – det er en lagkage, der både smager og ser fantastisk ud. Opskriften er fra bogen Afternoon Tea af foodstylist og kogebogsforfatter Camilla Zarah Lawes, og den er nem at gå til. Bundene bages i springforme og stikkes ud i små runde cirkler, som hver toppes med et generøst lag creme og masser af friske bær. Drys med flormelis og pynt med skovsyre – så er der lagkage til ti personer klar til at imponere.








