For første gang kan du komme til et NORD-event som læser, og det bliver et gennemført julemarked inde og udenfor på Skovriderkroen.
Det bliver lidt af brag, når NORD skyder sit første læserarrangement af stablen. Den får alt, hvad den kan trække af jul, god smag og overraskelser. Skovriderkroen i Charlottenlund lægger rammer til NORDs julemarked, hvor julen vil blive kimet ind med lidt af et overflødighedshorn. Stort food-corner område. Her kan du bl.a. få flæskestegssandwich, delikatesser, pølser og selvfølgelig gløgg og æbleskiver, mens musik og bands skaber god stemning hver dag sammen med julemanden, der deler gratis slik ud, gratis ponyridning, træhytter med julelys og smukt dekorerede juletræer ude og inde.
Køb billet på www. billetto.dk eller ved indgangen.
Skovriderkroen Strandvejen 235, Charlottenlund.
Fredag den 18. nov. kl. 14-20
Lørdag den 19. nov. kl. 10-18
Søndag den 20. nov. kl. 10-18
Besøg NORDs butikker her:
Rundt i kommunen med borgmesteren: Vores grønne vej
Jægersborg Allé strækker sig gennem en stor del af kommunen og har eksisteret i mere end 300 år – oprindelig som kongelig jagtvej. Senere blev området omkring Charlottenlund Station et yndet udflugtsmål med tog, som stoppede hvert
5. minut om søndagen. I dag er den lange allé stadig kommunens grønne åre med både skov, park, slotte, villaer og shopping. NORD Magasinet gik en tur med borgmester Michael Fenger ned ad forretningsstrøget.
TEMA OUTDOOR: Ud i naturen
Nordsjællands natur gemmer på store og overvældende oplevelser for dig, der bevæger dig ud i den. Den lange kyststrækning mod nord byder på spændende klitlandskaber med plantager, hede, lyngklædte bakker og en rigtig troldeskov, der er formet af vind, vejr og sandflugt.
RUNDT I KOMMUNEN MED BORGMESTEREN: Ægypterhallen i Hellerup
På Rygårds Allé i Hellerup ligger en tidslomme – en helt speciel mere end 40 meter lang okkergul træbygning med okseblodsrøde vinduer og døre. En privat tennishal bygget for 100 år siden af tennisstjernen og rigmanden Leif Rovsing, som var homoseksuel og derfor blev ekskluderet fra sin sport. Borgmester Michael Fenger og NORD får en rundvisning.