Vælg en side

På Rygårds Allé i Hellerup ligger en tidslomme – en helt speciel mere end 40 meter lang okkergul træbygning med okseblodsrøde vinduer og døre. En privat tennishal bygget for 100 år siden af tennisstjernen og rigmanden Leif Rovsing, som var homoseksuel og derfor blev ekskluderet fra sin sport. Borgmester Michael Fenger og NORD får en rundvisning.

– Det er et helt unikt sted det her, siger borgmesteren, allerede da vi kommer ind ad døren i den gule træbygning, og får øje på de første mange ægyptiske motiver malet direkte på væggene i den uopvarmede bygning.

Dansk Tennis Clubs hal blev bygget for cirka 100 år siden af tennisstjerne og rigmand Leif Sadi Rovsing, og man kan let forestille sig ham og datidens tennisspillere klædt i obligatorisk hvidt, bevæge sig rundt her – for på trods af restaureringer og reparationer, er sjælen stadig bevaret.

Farveholdningen er klar lige fra først blik – gul, rød og grøn.

En helt speciel hal

Vi kigger os omkring i træbygningen malet i gult, rødt og grønt – en farveskala Leif Rovsing holdt af. Ud mod vejen ligger de lavere udbygninger, bagtil ligger den store buede tennishal med en flot fritliggende trækonstruktion, dekorerede vægflader og højt-siddende småsprossede vinduer.

Lås på døren

Hallen bliver brugt hver dag i sæsonen fra 1. september til 30. april af de cirka 220 medlemmer. Indtil denne sæsons start kunne man frit gå ind og få sig et kig, men der kom for mange ubudne gæster, og bestyrelsen var også bange for hærværk, fortæller Nikolaj Jensen. Han er arkitekt og medlem af be-styrelsen i Dansk Tennis Fond, som ejer og driver hallen. Han har lovet at fortælle og vise rundt. Fakta har han bl.a. fra bogen ”Out” udgivet af Dansk Tennis Fond og skrevet af René Kural, som er lektor ved Arkitektskolen i København.


Den lange tesalon har balinesiske malerier malet på væggene.

Udsmykket tesalon

Ud over selve tennishallen er her en tesalon i det meste af husets længde med små borde og stole og primært balinesiske udsmykninger på væggene. Døren hertil er næsten altid aflåst og de to tennisspillere, som spiller på banen, skynder sig derfor med ind for at få et kig på det imponerende rum. I tidernes morgen var dobbeltdørene åbne mellem salonen og hallen og videre ud til haven, så medlemmerne kunne sidde og nyde det. Bygningen indeholder også omklædningsrum og et lille mødelokale, hvor vi står og får lidt facts, rummet er nemlig opvarmet, og man kan kigge gennem en rude ud på hallen og spillerne. Udenfor er der en have og et hus, som støder op til hallen. Det var oprindeligt her Leif Rovsing boede. I dag er det viceværtens bolig.


Hallen har en synlig træbuekonstruktion ligesom hovedhallen i Hovedbanegården.

Seksualmoral

Tennishallen blev bygget som resultat af datidens seksual-moral. Leif Rovsing, som var en af Danmarks bedste tennisspillere, var vokset op i et velstillet hjem, og som 13-årig blev han medlem af KB. Fra han var 20 år og de næste små ti år vandt han fem danske mesterskaber og deltog ved VM, OL og Wimbledon. 

Men karrieren fik en brat ende. En aften i 1917 havde han besøg af en 18-årig tennisspiller, som bagefter fortalte sin far, at Leif Rovsing havde gjort tilnærmelser til ham. Leif Rovsing var ikke enig i udlægningen, men rygterne om, at han havde begået noget strafbart begyndte at svirre, og han blev indkaldt til høring i Dansk Boldspil Union (DBU), som dengang også var forbund for tennissporten.

Forsvar for homoseksualitet

Ved høringen kom Leif Rovsing med et glødende forsvar for homoseksualitet til ledelsen i DBU. De kunne intet formildende se i hans seksualitet i en sport, som næsten udelukkende bestod af mænd. Han blev udelukket, sagen lukket og han havde ikke mulighed for at blive renset, selvom han kæmpede for det i årevis og skiftevis tiggede om at få lov at spille tennis og opførte sig arrogant og nedladende.

Sagen i egen hånd

Da Leif Rovsing var blevet endeligt udelukket fra at spille i klub, tog han sagen i egen hånd.  Han grundlagde Dansk Tennis Club, og i maj 1920 fik han tilladelse til at bygge tennishallen, da Gentofte Kommunes kommunalbestyrelse ændrede lokalplanen for et areal, der husede et handelsgartneri. Det skulle bygges for nogle af de mange penge, han havde arvet fra sin stedfar. Prisen for byggeriet var 350.000 kr.

Allerede et halvt år senere stod den imponerende hal færdig, dog i første omgang uden tesalonen.

Man kan læse meget mere om Leif Rovsing og Dansk Tennis Club i bogen ”Out” af René Kural, og om, hvad Leif Rovsing har betydet som homo i Bøssernes Danmarkshistorie af Lars Henriksen og Chantal Al Arab.

Eksotiske dekorationer

Det var også første senere, Leif Rovsing fik tilføjet de mange ægyptiske og balinesiske dekorationer på væggene, som er blevet restaureret for få år siden og står flot. Forlægget for mange af de ægyptiske billeder er farveplancher fra bøger af en engelsk ægyptolog, mens de balinesiske er malet efter fotografier fra Bali. Leif Rovsing rejste selv mange gange til Bali, som på det tidspunkt var et paradis for homoseksuelle.

Michael Fenger i den historiske hal.

 

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

100 år med byrums design

100 år med byrums design

De ikoniske plakatsøjler med paddehattetop har været en del af Gentofte Kommunes bybillede i 100 år i år. Gentoftes særlige vejskilte, husnumre mm. – næsten lige så længe. De er formgivet af arkitekt Knud V. Engelhardt. Designmuseum Danmark åbner en udstilling med Engelhardts design i forbindelse med jubilæet.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X