Borgmesterens jul på Rådhuset

Som borgmester kan man ikke undgå at bemærke, julen nærmer sig, når kommunens traditioner banker på døren. I hans egen familie hænger traditionerne også ved, ikke mindst fordi familien stadig kan holde jul med stort juletræ i hans barndomshjem.

Med job som borgmester kan Michael Fenger ikke undgå at lægge mærke til, når julen nærmer sig, for nogle af Gentoftes helt faste traditioner følger med. Sådan har det ikke altid været for ham. Da han havde sit første job, var han specielt et år så optaget af, at de var ved at opkøbe en virksomhed, at han fuldstændig overså juldekorationer og lys på gader og stræder. Han kørte fra sit hus til firmaet og hjem igen hver dag og så ingenting, og han blev ærlig talt lidt chokeret over, at han så totalt kunne glemme at kigge sig omkring, og at han udelukkende var inde i sit eget hoved.

Kulminationen af hygge

Michael Fenger kan godt lide jul og synes, den er kulminationen på dansk hygge med alle sine ritualer.

– Hvis man ser udefra på alle de traditioner vi har med julehygge, julekoncerter og julefrokoster på arb-ejde og med venner, kan det virke ekstremt. Men når man har levet i det, er det dejligt, siger han med et grin.

Julekoncert i rådhushallen er en fast tradition.

 Jul i Gentofte

Som borgmester i Gentofte er den største tradition, når det store juletræ foran rådhuset bliver tændt af julemanden, som står på en gammel brandbil. Flere hundrede borgere plejer at deltage. Borgmesteren holder tale, man kan købe gløgg og æbleskiver, og bagefter er der koncert med musikskolerne i Råd-hushallen. Nogle dage tidligere åbner borgmesteren det årlige julemarked med bæredygtige unikating lavet af borgere på kommunens institutioner.

I år taler borgmesteren igen til åbningen af NORDs store julemarked ved Skovriderkroen, som også er ved at blive en tradition, og han deltager også i en række arrangementer på skoler og plejehjem.

Julemanden laver også selfies.

Jul i barndomshjemmet

Michael Fengers egen jul er meget klassisk og tradi-tionsbunden – og måske mere end mange andres. Den største ændring af juletraditionerne er nok, at der nu kommer elektriske lys på træet fra 1. juledag, mener han.

Hans forældre bor nemlig stadig i hans barndomshjem, som trods alt har forandret sig, fordi hans søster bor på førstesalen, men juleaften er der som altid juletræ helt til loftet, og familien er samlet. Det er noget helt særligt, synes han. Naturligvis er juleaften lidt forskellig fra år til år, fordi der er flere familier at tage hensyn til.

– Mine forældre er 89 og 94, og min mor insisterer stadig på, at det er hende, der laver langt det meste af den rigelige julemad med and og flæskesteg. Ris à la manden bliver dog uddelegeret. Mine forældre er troende, og vi læser jule-evangeliet højt, når træet er blevet tændt, og synger julesange – Glade jul og Et barn er født i Bethlehem er helt faste på repertoiret. Bagefter bliver gaverne åbnet en ad gangen, mens alle kigger på. Senere spiller vi spil, drikker kaffe og spiser marcipan, fortæller han.

I disse år er de et meget voksent selskab, som ikke danser om juletræet, men nu er det første barnebarn kommet, så det kommer til at ændre sig. 2. juledag er de igen hos hans forældre med fætre og kusiner til kæmpestort tagselv julebord, som moderen igen står for. Her er de omkring 30 mennesker.

Når man som julemanden er vant til at flyve, lider man ikke af højdeskræk.

Super nytårsvisit

Nytårsaften er familien spredt til forskellige sammenkomster, men de har en tradition, Michael Fenger sætter stor pris på, og som hele familien prioriterer:

– Klokken tre om eftermiddagen mødes alle generationer – dvs. både mine søskende, gamle i familien og børn – en halv til en hel time hos mine forældre til champagne og en laksemad for at ønske hinanden godt nytår. Det er en rigtig dejlig start på nytårsaften og en god måde at afslutte juledagene.

En stille stund ved Gentofte Sø.