Vælg en side

Helt oppe ved Brogårdsvej – ud for Ermelundsvej – kan man gå ned til den nordligste ende af Gentofte Sø og hurtigt føle sig langt ude i spændende natur, når man følger søens rene vand og udforsker Brobæk Mose, hvor biodiversitet er højt på dagsordenen. NORD var på tur med borgmester Hans Toft i området, som har truet natur, sjældne fugle og fredede blomster.

Vores ”naturvejledere” står parat blandt skræppende gæs og ænder ved den nordlige ende af Gentofte Sø. De har foreslået, at vi – borgmester Hans Toft og NORD – går en lille tur sammen med dem langs med holmene og videre ind i Brobæk Mose omkring kvægfolden på eng arealet. På den måde får vi set nogle af de sjældne fugle og planter, og hvordan man de senere år er vendt tilbage til gamle plejemetoder.

Rundviserne er Gentofte Kommunes Park- og Vejchef Henning Uldal og Mads Høhne Kromann, som er skov- og landskabsingeniør og arbejder med grøn planlægning.

 

Bedste drikkevand

Helt tilbage fra Frederik II fik københavnerne stillet tørsten med det rene vand fra søen, som blev den vigtigste kilde til hovedstadens vandforsyning. Søen var vandreservoir til for cirka 60 år siden.

Vandet er stadig meget rent, fordi rent og køligt grundvand springer ud fra kildevæld i Brobæk Mose.

Det rene vand har stor betydning for plante- og dyreliv i og omkring søen, hvor man fx ser kransnålalger, som kun ses i rent vand, og åkander samt mange forskellige slags fisk som geder og skaller. Af hensyn til fuglelivet gælder skrappe regler for fiskeri.

 
Fra traktorer til ungtyre

Hans Toft synes, at området her er et godt billede på Gentofte Kommunes udvikling – fra langt tilbage hvor søen var forsyningskilde, frem til industrialiseringen, hvor vandet blev brugt til virksomheder i området – bl.a. Tuborg bryggeriets køleanlæg – og frem til mosen blev fredet i 1998, og Gentofte Kommune i 2012 købte søen af Københavns Kommune for ½ million kroner.

I dag har man droppet at bruge store larmende traktorer og tunge maskiner til at slå græsset med.
I  stedet klarer tre tyrekalve græsningen af eng-arealet, og frivillige i Gentofte Kvæggræsserlaug passer tyrene. De tilser dem hver dag og sørger også for, at de bliver slagtet i efteråret og bliver til bøffer.

Området bliver også passet af et høslætlaug, som slår det uønskede siv og tagrør med le, så de fredede orkideer, som gror her – fx priklæbet gøgeurt, skovgøgeurt og kødfarvet gøgeurt – bedre kan vokse.

– Med andre ord er Gentofte Sø og Brobæk Mose et billede på, hvordan vi er vendt tilbage til gamle naturplejemetoder for at hæge om biodiversiteten, og i dag er det et naturområde efter nutidens mål. Det synes jeg er spændende, siger Hans Toft.

 

Flydende holme

Vi går langs med søen af træbroen, som gynger lidt, og kommer til den nordligste holm.

– Ind til for få år siden var de ved at gro til i bl.a. birketræer og tagrør, men nu bliver holmene ryddet og brændt af efter tur for at give lys og åbne forhold. Det er tydeligt, hvor meget det betyder. I år vælter det rundt med viber og andre fugle, der hvor vi ryddede sidste år, fortæller Mads Høhne Kromann.

Jeg skal lige have en ekstra forklaring for at forstå, at viber har reder på jorden og bedst kan lide at ligge i et åbent areal, så de kan se, hvis deres fjender nærmer sig. Og her ude på holmene er der ikke ræve, katte og andre fjender.

Her langs kanterne gror mange af de sjældne planter, men det er for tidligt på sæsonen, vi er her, til at se bl.a. brudelys, vandpileurt, kærsvovlrod og kærfladstjerne.

Vi kommer forbi en minkfælde. Nogle borgere så en mink i efteråret, og en enkelt mink er røget i fælden Måske er her heller ikke flere.

Efter broen drejer vi ind i mosen for at komme ned til en af engene. Stien er ved at blive renoveret, for den våde vinter havde helt opblødt den. På venstre side er et diskret kreaturhegn, men vi kan ikke få øje på tyrekalvene endnu. Senere går vi ind i folden til de tre fredelige Galloway tyrekalve, som er små og er af en kvægrace uden horn. Det er nu tredje år, der er kvæg, som græsser på eng arealerne.

 

Passer sig selv

Det er tydeligt, at mosen med bl.a. pil, rødel og ask får lov til at passe sig selv, bortset fra at stierne holdes farbare, og kommunen bekæmper de invasive arter som kæmpebjørneklo, japansk pileurt og canadisk gyldenris.

Vi kommer forbi et område med død askeskov. Nogle af træerne tættest på stien er blevet fældet, men de øvrige har stået på denne måde et par år. Det er rigtig godt for dyrelivet, for her er masser af insekter til fuglene – bl.a. den lille flagspætte, vi får øje på.

Store, gamle træer, som vælter, eller må fældes, får også lov at ligge.

– Det ser rodet ud, men vokser snart til. Om ti år er der skov med masser af elm og ahorn. Det er også én af måderne, vi laver biodiversitet på, siger Henning Uldal.

Vi går hurtigt det sidste stykke tilbage til udgangs-punktet, selvom her er masser at udforske. Men borgmesteren har snart en ny aftale i kalenderen.

Natura 2000

Gentofte Sø og Brobæk Mose blev Natura 2000 område i 1998. Det er områder, som er udpeget for at beskytte en række truede, sårbare eller karakteristiske dyr, fugle, planter og naturtyper. Der er udpeget 252 Natura 2000-områder i Danmark. Områderne dækker 8,3 procent af det danske landareal og 17,7 procent af det danske hav.

Gentofte Sø og Brobæk Mose er er bl.a. udpeget på grund af de såkaldte hængesække, som de små holme eller øer består af. Hængesække er et plantesamfund dannet af sammenfiltrede rødder og stængler, der vokser i overfladen af en mose, så holmene er faktisk flydende.

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

Én gang skovser  – altid skovser

Én gang skovser – altid skovser

Næste år er det 100 år siden, Skovshoved Idrætsforening fik sin første bane på Krøyersvej – 13 år efter foreningen blev stiftet. Borgmester Michael Fenger og NORD får en tur rundt i SIF, som især fokuserer på, at alle skal have mulighed for at dyrke deres sport i et godt fællesskab. Det er eftermiddag og efterår. Døren til klubhuset bliver åbnet den ene gang efter den anden. En fodbold­dreng i blåt tøj, en pige i nye knirkende tennissko sammen med sin mor og en endnu mindre, som er på vej over i bad­minton­hallen. Lars Weis, som har været forretningsfører i SIF de sidste par år, lever op til klubbens slogan. På hans grå hættetrøje står der ”Én gang skovser”, som er første del af klubbens slogan, som naturligvis ender: ”altid skovser”. Han har selv gået til fodbold og badminton i klubben som barn og er nu tilbage som leder, men er også selv aktiv i klubben.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X