Vælg en side

Gentoftes brandstation, som er en del af Beredskab Øst, har forandret og udviklet sig gennem de seneste år, fordi opgaverne ændrer sig – fx er brand i en el-bil både giftig og farlig og skal derfor slukkes på en ny måde. Samtidig holder brandmændene deres traditioner i hævd.

Hver morgen klokken otte, når vi har vagtskifte og morgenbriefing, kigger vi hinanden i øjnene og giver hinanden hånd. Det er en fast tradition, fortæller beredskabsinspektør Jonas Petersen, mens han viser os rundt på brandstationen i Gentofte, hvor borgmester Michael Fenger og NORD er på besøg. Borgmesteren kunne lige smutte herover fra sit kontor ved siden af.


Brandmændene vedligeholder biler og andet udstyr.

Arbejdsdagen for de seks brandmænd, som er på vagt 24 timer ad gangen, går ofte med bl.a. vedligeholdelse af brandbilerne og andet materiel, brandinspektion samt administrative opgaver. Men lige pludselig kan en alarm lyde, og de er sammen om en opgave, som kan være et spørgsmål om liv og død, og hvor de er dybt afhængige af hinanden. Måske derfor ser de hinanden i øjnene.

Som en familie

I det hele taget er et hold som en slags familie, for efter den almindelige arbejdstid træner de sammen i den gamle gymnastiksal, de laver mad og spiser sammen, og de sidder i den store stue, hvor de har hver sin sorte læderlænestol vendt mod den store tv-skærm. De har også hver sit faste soveværelse, som de deler med de to andre hold. Foruden brandmændene er der også to ambulancefolk, som har 12 timers vagter, og som har hvilestue her. Men ambulancerne kører langt det meste af tiden.

 
Brandmændene har vagt 24 timer, og holdet er en slags familie.

Beredskab Øst

Brandstationen på Bernstorffsvej stod færdig i 1939 og er lige som naboen, rådhuset, tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen. Gentoftes tidligere brandstation lå på Hellerupvej, hvor der nu i 35 år har været brand-museum med mange fine gamle brandbiler mm.  Brandstationen er ikke bare Gentofte Kommunes i dag. Den har siden 2016 været en del af Beredskab Øst, som er en sammenslutning af redningsbered-skaberne i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner.
– Beredskab Øst lejer meget kompetent personale ind fra Falck, som står for den daglige drift, forklarer Michael Fenger.


Orden er et must på en brandstation.

Mange slags opgaver

Brandmændene tager sig af udrykninger til mange typer af opgaver, fx miljøforurening med olie, og i Skovshoved Havn har beredskabet en båd, så mandskabet kan tage sig af redningsopgaver på havet. Borgmesteren og NORD går rundt mellem bilerne og er ind imellem ved at falde over de støvler og brandmandsbukser, som er placeret ved siden af udrykningsbilerne, så brandmændene lynhurtigt kan blive klar, når alarmen lyder.


Udstyret står klart lige til at hoppe i.

Brandslukning af el-biler

Vi bliver også introduceret for den nyeste teknologi, og som de eneste endnu har Beredskab Øst en vildt avanceret container, man bruger ved ild i el-biler. Batterierne udvikler nemlig giftig røg, og man kan ikke bare sprøjte vand på med en almindelig brandslange, fordi el er ledende. Bilen kan løftes op i containeren, som bliver lukket til, så der ikke kommer ilt til. Hvis den brændende el-bil fx står i en p-kælder, har beredskabet nu også en robot, som man kan fjernstyre til at hente bilen. Heldigvis er alt udstyret hjemme i dag, og brandmændene er i gang med at vaske og ordne de flotte biler.
– Helst skulle de jo slet ikke i brug, som borgmesteren kommenterer, før han går tilbage til rådhuset.

Besøg NORD's Rejsebutikker her:

Redaktøren anbefaler A Dresscode

Redaktøren anbefaler A Dresscode

Nords redaktør Rina Mardal forelskede sig i Address’ søster-restaurant mellem Nordhavn og Langelinie: “Ligesom mange andre i området har jeg også taget Address i Tuborg Havn til mig.” Ligesom mange andre i området har jeg også taget Address i Tuborg Havn til mig. Skabt af trekløveret Kim Hansen, Tilde Christiansen Olsen og Jilly Høi, som igennem flere år har gjort Address til et af vores foretrukne mødesteder med kvalitetsgastronomi på tallerknerne, liflige dråber i glassene og en helt særlig stemning.

læs mere
Charlottenlund Travbane 2026

Charlottenlund Travbane 2026

forsSiden 1891 har Nordens ældste travbane været et levende samlingspunkt for sport, kultur og fællesskab. Et sted med jubel, traditioner og uforglemmelige øjeblikke. I 2026 tager Lunden næste skridt. Den historiske arena udvikles til et moderne oplevelsesunivers, hvor travsport, musik, events og familieoplevelser smelter sammen. Man kommer ikke kun for løbene – men for stemningen.

læs mere
Rundt i kommunen med borgmesteren: Se på stjerner fra flødebollen

Rundt i kommunen med borgmesteren: Se på stjerner fra flødebollen

Borgmester Michael Fenger og NORD Magasinet har sat en ægte ildsjæl stævne ved Bakkegårdsskolen. Det er tidligere medlem af kommunalbestyrelsen, Ulrik Ankjær Borch, som skal vise os observatoriet, som siden 1970’erne har ligget på toppen af skolen, cirka 50 meter over havets overflade. Det er ikke fordi, villakvarteret her er specielt mørkt, men det er vigtigere, at et observatorium ligger højt og over gadebelysningen, end at der er helt mørkt omkring det.

læs mere
Rundt i kommunen med borgmesteren: Naturterapi er ikke hokuspokus

Rundt i kommunen med borgmesteren: Naturterapi er ikke hokuspokus

Sid på en bænk i Hjerterummet, duft urterne i haven, gå på sten over vandet og saml brænde til bålet, hvor teen koger. Som sygemeldt med stress, angst eller depression kan du blive henvist til naturterapi i Gentofte Kommunes have ved Mariebjerg Kirkegård – en af landets få kommunale terapihaver, hvor naturen og forskningen hjælper mennesker til at få det bedre. Prøv at røre ved den her ananassalvie og så duft! Er den ikke fantastisk? Og se den artiskok og tomaterne! Camilla Krarup Ingwersen, som er projektansvarlig og har specialiseret sig indenfor naturbaseret terapi og mental sundhed, står i sin lange lyse kjole i naturterapihaven på Mariebjerg Kirkegård og ser på os med sit engagerede blik. Hun er stille et øjeblik, men ellers har hun meget, hun vil nå at fortælle os, da NORD Magasinet er med hende og borgmester Michael Fenger herude for at finde ud af, hvad en naturterapihave er.

læs mere