Vælg en side

Teater Globen er en teaterforening for børn og unge i Gentofte Kommune fra 8-25 år, stiftet i 2018. Foreningen holder til i Byens Hus, hvor de 120 børn går til teater, film, musik og dans og spiller store forestillinger, hvor alle er med. NORD og borgmester Michael Fenger var til forestillingen Hotel Villa Lykke.


De mange kokke fordærvede ikke forestillingen.

Uden for Byens Hus er der trængsel og sommerstemning. Et hold unge piccoloer – eller rettere unge udklædt som piccoloer – står linet op, og orkestret, placeret under en pavillon, begynder at spille. Det ene teaterhold efter det andet i alle aldre begynder at løbe ind gennem gården. Globens kunstneriske leder Signe Mynborg og de øvrige instruktører byder velkommen, og alle bevæger sig indenfor i teatersalen for at se forestillingen, som medlemmerne har øvet på hele foråret, og som handler om, at vi ikke behøver være perfekte.


Borgmester Michael Fenger mellem bestyrelsesmedlem Kathrine Bundgaard og kunstnerisk leder Signe Mynborg.

Fejl er godt
Borgmesteren er virkelig imponeret, understreger han i sin tale efter forestillingen.
– Når I opbygger en forestilling og øver jer, så er det jo en proces, som er fuld af fejl. Men når man så skal fejle, er det godt at have et stærkt fællesskab – det har I! Og det er helt afgørende. Ingen af jer står alene, når I øver jer og eksperimenterer, for det sker i et trygt fællesskab på tværs af alle aldre. Kommunen ønsker et kulturliv, hvor der er plads til eksperimenter, og hvor processen er lige så vigtig som resultatet. Det har medlemmerne i Teater Globen, og det er stærkt, siger han.


Alle følelser er i spil

Aktiv bestyrelse og forældre
Der har været stor interesse for teaterforeningen fra start, og Signe Mynborg understreger, at hun er stærkt assisteret af bestyrelsen, som står for en masse administrativt, og af en frivillig forældregruppe, som hjælper med scenografi, kostumer etc. Hun kunne slet ikke klare sig uden, for foreningen skal udelukkende klare sig for medlemmernes egenbetaling. Signe har mange ideer og drømme for teater–foreningen og håber på at få en stærkere økonomi de kommende år, fx i form af et driftstilskud.


De medvirkende skal gøres klar til forestillingen.

Læs mere på teatergloben.dk hvordan du kan tilmelde dig / dine børn på de forskellige teater-, film- og dansehold samt musik soloundervisning.


Spilleglæde også hos de mindste.

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

Rundt med borgmesteren: Tilbage til det oprindelige Øregaard

Rundt med borgmesteren: Tilbage til det oprindelige Øregaard

Øregaard Museum – den smukke gamle sommervilla i Hellerup – åbnede igen i foråret efter knap et års udvendig restaurering, som også førte huset tættere tilbage til et tidligt, oprindeligt udtryk med genfundne farver, skarpere konturer og de rigtige materialer. Borgmester Michael Fenger og NORD er taget på besøg. En omfattende restaurering har handlet om langt mere end ny puds og maling – målet har været at føre den fredede sommervilla så tæt som muligt tilbage til det oprindelige udtryk. På verandaen er de oprindelige farver og dekorationer kommet frem igen, og skodderne har fået deres historiske grønne farve tilbage.

læs mere
Rundt med borgmesteren: Efterspørgsel på læsning og fordybelse

Rundt med borgmesteren: Efterspørgsel på læsning og fordybelse

NORD Magasinet er taget på besøg på hovedbiblioteket sammen med borgmester Michael Fenger. Her er man gået fra at håndsortere alle bøger til et teknisk system, som overtager sortering og de mange løft. Og der bliver flere og flere bøger at sortere. Der er efterspørgsel på læsning og fordybelse – også blandt de unge – i en tid fyldt med flimrende skærme. Der ser lidt anderledes ud, når man kommer ind på Gentofte Hovedbibliotek fra Ahlmanns Allé. Mere åbent og med en lille buet reception – og bag en glasvæg gemmer sig et imponerende teknologisk system, som har forvandlet hverdagen for bibliotekets personale.

læs mere
Charlottenlund Travbane 2026

Charlottenlund Travbane 2026

forsSiden 1891 har Nordens ældste travbane været et levende samlingspunkt for sport, kultur og fællesskab. Et sted med jubel, traditioner og uforglemmelige øjeblikke. I 2026 tager Lunden næste skridt. Den historiske arena udvikles til et moderne oplevelsesunivers, hvor travsport, musik, events og familieoplevelser smelter sammen. Man kommer ikke kun for løbene – men for stemningen.

læs mere

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev
⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.