Vælg en side

Byd sommeren, glæden og festen velkommen med NORD sommermarked på Skovriderkroen den 16.-17.-18. juni 2023 inden- og udenfor i den smukke park med udsigt til vandet. Et sandt sommeroverflødighedshorn til voksne, unge og børn. Glæd jer til over 120 stande.

Foodcorner & Outlandish

Sommermarkedets absolutte hjerte er ”Foodcorner” med masser af borde og bænke under åben himmel omgivet af lækre mad- og drinksboder. Det er også her, at der dagligt fra den store åbne scene vil være koncerter og shows med kendte navne fra musikkens og underholdningens verden.
I Foodcorner pynter vi op med en ’himmel’ af paraplyer i smukke sommerfarver.


Børn keder sig ikke

Til de mindste har vi gjort ekstra ud af det med pony-ridning, fiskedam, ballonshow, ansigtsmaling og et stort ”Krea-Børnetelt”, hvor de små med deres forældre kan tegne, male og klistre i børneteltets skønne hyggekroge
og få læst eventyr op.

Sportsteltet til ham

Vi har også fokus på manden, og i sportsteltet findes et spændende univers fyldt med kvalitetsmærker inden for cykling, padelsport og sportstøj. Uden for teltet vil der være masser af aktiviteter.

Se oversigten over vores aktiviteter og boder her

Kunst, østers og champagne

Sommermarkedet har også boder indenfor på 1. sal. Et helt område med spændende udstillere fra kunst-, designverdenen, vine, chokolade, smykker, tøj, skulpturer, keramik, glas og møbeldesign. Det er også her, I støder på sommermarkedets ekstravagante østersbar. Skyl de salte delikatesser ned med champagne til verdens bedste park- og havudsigt.

Havetips, shopping og inspiration

Overalt finder I telte fyldt med spændende shopping og inspiration fra kendte brands og små lokale leverandører. Find skønhedsprodukter til spotpris, prøv behandlinger, smag på delikatesser, og fordi det er sommer, få masser af havetips og boliginspiration fra eksperterne.

Se åbningstider og hele programmet her

 

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

Rundt med borgmesteren: Efterspørgsel på læsning og fordybelse

Rundt med borgmesteren: Efterspørgsel på læsning og fordybelse

NORD Magasinet er taget på besøg på hovedbiblioteket sammen med borgmester Michael Fenger. Her er man gået fra at håndsortere alle bøger til et teknisk system, som overtager sortering og de mange løft. Og der bliver flere og flere bøger at sortere. Der er efterspørgsel på læsning og fordybelse – også blandt de unge – i en tid fyldt med flimrende skærme. Der ser lidt anderledes ud, når man kommer ind på Gentofte Hovedbibliotek fra Ahlmanns Allé. Mere åbent og med en lille buet reception – og bag en glasvæg gemmer sig et imponerende teknologisk system, som har forvandlet hverdagen for bibliotekets personale.

læs mere
Charlottenlund Travbane 2026

Charlottenlund Travbane 2026

forsSiden 1891 har Nordens ældste travbane været et levende samlingspunkt for sport, kultur og fællesskab. Et sted med jubel, traditioner og uforglemmelige øjeblikke. I 2026 tager Lunden næste skridt. Den historiske arena udvikles til et moderne oplevelsesunivers, hvor travsport, musik, events og familieoplevelser smelter sammen. Man kommer ikke kun for løbene – men for stemningen.

læs mere
Rundt i kommunen med borgmesteren: Se på stjerner fra flødebollen

Rundt i kommunen med borgmesteren: Se på stjerner fra flødebollen

Borgmester Michael Fenger og NORD Magasinet har sat en ægte ildsjæl stævne ved Bakkegårdsskolen. Det er tidligere medlem af kommunalbestyrelsen, Ulrik Ankjær Borch, som skal vise os observatoriet, som siden 1970’erne har ligget på toppen af skolen, cirka 50 meter over havets overflade. Det er ikke fordi, villakvarteret her er specielt mørkt, men det er vigtigere, at et observatorium ligger højt og over gadebelysningen, end at der er helt mørkt omkring det.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over, NORD Julemarked og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev