Vælg en side

Côtes de Bourg er en af de ældste appellationer i Bordeaux AOC. Området ligger ca. 35 kilometer nord for Bordeaux by, på højre side af Garonne- og Dordogne floden, og 35 km nordvest for Pomerol og Margaux. Vinene fra dette område kan godt virke lidt rustikke, men jeg er stødt på Château Puybarbe, hvor den lidt blødere frugt er fremherskende, uden de rustikke tanniner som ofte kan være en udfordring. Château Puybarbe holder generelt på deres vine lidt længere før frigivelse, hvilket gør, at de har mere modenhed og balance. Disse to vine holder jeg især meget af, og de har tårnhøj kvalitet.

Château Puybarbe 2015
54% Merlot og 42% Cabernet Sauvignon (4% Malbec og Cabernet Franc) i skøn forening. 16 mdr. på fad.
Skøn dyb duft af moden mørk brombær. En dyb og rig vin, hvor de modne tanniner giver en lang og blød eftersmag, med rigtig god struktur og kompleksitet. Prøv den til grill, det røde kød eller simreretter. Bør dekanteres ca. 1 time før indtagelse.
Normalpris pr. flaske 225 kr.Nord-tilbud 2 fl. 350 kr.

Château Puybarbe 2015, Le Roc
88% Merlot, 12% Cabernet Sauvignon (små mængder Malbec/Cabernet Franc). 10-12 mdr. på fad. Duft af mørk blomme, solbær, hvid peber og lidt mineraler. Moden, frisk og livlig, med en lang og let spicy finish. Fantastisk balance fra start til slut. Prøv den til retter med kalv og svinekød.
Normalpris pr. flaske 149 kr. Nord-tilbud 2 fl. 250 kr.

Rasmus Vejbæk-Zerr er købmand i det prisvindende luksus-supermarked Hellerup Food Market (Meny) i Rotunden. Han har arbejdet professionelt med vin i 24 år. Er certificeret sommelier fra Vinakademiet og holder vinforedrag og smagninger. Hans hold Rotunden er sammenlagt nummer 1 over de seneste fem år ved DM i blindsmagning.

Besøg NORDs gastro butikker her:

Denne Pinot Noir vil du elske

Denne Pinot Noir vil du elske

Og den er ikke fransk. Peter Toft fra Alléens Vinhandel er blevet forelsket i en sydafrikansk Pinot Noir.
Jeg har altid været drevet af at finde den bedste kvalitet til den mest favorable pris. Jagten på det gode køb, jagten på det uopdagede vinområde, hvor kvaliteten er i top, og prisen er balanceret. Da jeg smagte vinene fra Crystallum første gang, var jeg solgt. De fleste mennesker med forstand på vin vil mene, der er for varmt i Sydafrika til at lave Pinot Noir, men ét sted har vist sig at være ideelt for den sarte drue. Hemel-en-Aarde som målbart er det koldeste sted i Sydafrika. Det er et af de få områder uden for Bourgogne, hvor man får så fin en struktur i Pinot Noir og med en mineralitet, renhed og elegance i frugten, som ellers kun findes i Bourgogne. Områdets pioner er vingården Hamilton Russell, hvor den legendariske vinmager Peter Finlayson producerede den første vin i 1981. Sidenhen gik Finlayson solo og grundlagde sin egen vingård, Bouchard Finlayson. Sønnerne Andrew og Peter-Allen Finlayson har lært alt om vinproduktion af deres kompromisløse far, og er med Crystallum blevet den ubestridte konge af Pinot Noir i Sydafrika. Med årgang 2020 brager Crystallum igennem med henholdsvis 96 og 95 point, højest scorende Pinot Noir for husets top cuvéer Bona Fide (2863 flasker årligt) og Cuvée Cinema (5762 flasker årligt). Og når Neal Martin fra Vinous sammenligner Crystallums topvine med verdens dyreste vin, er der ingen tvivl: ‘These are some of South Africa’s finest Pinot Noirs and Chardonnays. Attesting to that was their fine performance when served against the likes of Domaine de la Romanée-Conti…’

læs mere
Nina Højgaard Jensen

Nina Højgaard Jensen

Hvilke Råvarer kan være en udfordring at matche med vin:
Friske grønne ærter kan have en klorofyl karakter, og ligesom med grønne asparges kan det give lidt udfordringer.
Hengemte/lagrede asiatiske soyasaucer kan have en meget kompleks smag, der også kan give udford­ringer. Syltede ingredienser – eddikesyre kan forstyrre nogle elementer i vinen.

læs mere

error: Content is protected !!
X