Du behøver ikke længere valfarte udenfor kommunens grænser, når familiens firbenede medlem kommer akut til skade eller skal opereres. Birkerød Dyrehospital er simpelthen hele områdets døgnbemandede og avancerede dyrehospital.
I mange år måtte hunde og katte fragtes udenfor Nordsjælland i tilfælde af akut sygdom. Men sådan er det ikke mere. Birkerød Dyrehospital er med sine 1000 kvadratmeter og 50 ansatte Nordsjællands største henvisnings- og døgnåbne vagthospital. Døgnet rundt står dyrlæger og veterinærsygeplejersker klar til at tage imod dyr, der er kommet akut til skade eller er blevet syge.
Specialkompetencer og ny katteafdeling
Det kan være alt fra forgiftninger, mavedrejninger, frakturer, diskusprolapser, svære mavetarminfektioner og meget andet. I den normale åbningstid gælder det alle slags behandlinger og undersøgelser. Birkerød Dyre-hospital modtager også henvisninger fra din egen dyrlæge. Fx til ortopædiske operationer, avanceret udredning af hjertepatienter samt andre komplicerede lidelser. Som en ekstra service til kattene er dyrehospitalet i færd med at oprette en hel afdeling kun til dem.

Besøg NORDs kæledyr butikker her:
Hjerte- og lungeorm smitter nemt
Alt, hvad der kan krybe og gå af insekter og parasitter, har kronede dage efter en mild vinter. Det gælder også hjerteorm og lungeorm, som hunde kan få ved helt almindelig hundeadfærd. Fx gnaske i skovbunden, drikke af vandpytter, spise efterladenskaber m.m. Er de uheldige, indtager de også en lille snegl, som parasitten bruger som mellemvært. Parasitten kan forårsage skader på lungevæv eller hjertevæv, fordi de lever og vandrer i hundens væv, ligesom de også formerer sig i vævet.
Hector søger nyt forever home
Hector er venlig, nysgerrig og opsøgende over for mennesker og elsker at bruge tid på at være i haven, hvor han gerne slapper af i timevis. Derudover er han social og vil gerne have selskab af mennesker og være tæt på, men er også god til at slappe af alene. Han er renlig og kan være alene hjemme. Han er en super charmerende fyr, som er helt sin egen. Med sin stoiske opførsel virker han her på internatet venlig og ukompliceret.
Tips og nyheder til kæledyr
Frie hunde på stranden
Så kan du godt slippe den firbenede løs på stranden! Indtil 31. marts 2026 må hundene løbe frit rundt, så længe du tager ansvaret for hundens adfærd.
Dansk luksusfoder
Med kornfri måltider tilberedt af råvarer i højeste kvalitet og helt uden fyldstoffer får hunde og katte en sund og mættende kost. Bestiller du online, får du ofte lidt snacks med som gave.
Essentialfoods.dk





