Du behøver ikke længere valfarte udenfor kommunens grænser, når familiens firbenede medlem kommer akut til skade eller skal opereres. Birkerød Dyrehospital er simpelthen hele områdets døgnbemandede og avancerede dyrehospital.
I mange år måtte hunde og katte fragtes udenfor Nordsjælland i tilfælde af akut sygdom. Men sådan er det ikke mere. Birkerød Dyrehospital er med sine 1000 kvadratmeter og 50 ansatte Nordsjællands største henvisnings- og døgnåbne vagthospital. Døgnet rundt står dyrlæger og veterinærsygeplejersker klar til at tage imod dyr, der er kommet akut til skade eller er blevet syge.
Specialkompetencer og ny katteafdeling
Det kan være alt fra forgiftninger, mavedrejninger, frakturer, diskusprolapser, svære mavetarminfektioner og meget andet. I den normale åbningstid gælder det alle slags behandlinger og undersøgelser. Birkerød Dyre-hospital modtager også henvisninger fra din egen dyrlæge. Fx til ortopædiske operationer, avanceret udredning af hjertepatienter samt andre komplicerede lidelser. Som en ekstra service til kattene er dyrehospitalet i færd med at oprette en hel afdeling kun til dem.

Besøg NORDs kæledyr butikker her:
Søger et nyt forever home for Ivy
Hun er en meget sensitiv pige og har let til stress. Hun responderer dårligt, hvis der sker for meget om ørerne på hende, og hvis man er “hård” i både tone og håndtering. Det trigger hendes stresstendens. Dyreværnets hundetrænere og adfærdsbehandlere har god erfaring med positiv forstærkning med Ivy, der blot er en stor hvalp, der ikke kan rumme så meget endnu.
Viden om vores kæledyr
Hund i balance med snusemåtte. Hundens alder – nyt regnestykke. Hårboller? Giv katten fiber. Sommer & varme poter. En snusemåtte er ikke kun underholdende – den stimulerer også hundens sanser og fremmer ro og koncentration. Perfekt til indendørs aktivering på regnvejrsdage.
En æra slutter
I 29 år har Claus Sloth været hele områdets almen praktiserende dyrlæge og en af landets førende ortopædkirurger. Nu overlader han stafetten til næste generation i Skovshoved Dyreklinik. Skovshoved-dyrlægen, som stadig taler med jysk dialekt, åbnede den kendte dyreklinik i 1996. Ambitionen var at opbygge en højt specialiseret ortopædisk og neurokirurgisk klinik kombineret med en lokal almen praksis. Og det må siges at være lykkedes. Skovshoved Dyreklinik er i dag førende inden for ortopædi og neurokirurgi – men er lige så meget en populær klinik, der løser alt fra knækkede negle, nye hofter og sprungne korsbånd til tandrens og splinter i poterne for de lokale med pels og snuder.












