NORD Julemesse - 18. - 20. november 2022
Vælg en side

Vi elsker flødeboller, og vi bad kageekspert Annemette Voss i Charlottenlund om at finde de 3 bedste blandt 7 skønne flødeboller.

En flødebolle er en lille, lækker, delikat sag, som skal kunne nappes i 5-6 mundfulde. Balancen mellem nok skum, bund og chokolade skal bidrage til oplevelsen. For meget chokolade kvæler smagen af skum og bund. Ligeledes vigtigt med et sprødt knæk i chokoladen sammen med skummets fluffy, søde og en anelse seje konsistens, og uanset hvad bunden er lavet af, så skal den også bidrage med smag og tekstur.

Den perfekte flødebolle ifølge Annemette Voss

1. Irma
Megaglad for størrelsen. Flot, sprød chokolade i et passende lag. Smager godt, ubagt marcipanbund, så godt, at den er indkapslet i chokoladen. Kompromiset ved denne flødebolle er, at skummet er masseproduceret. Al sejhed forsvinder. Skummet må godt have lidt marengs-feel, og det mister man ved de masseproducerede flødeboller.

 

Michael H. Konditoriet
Man kan se igennem chokoladen pga. sprøjtningen, og det er ikke min måde at overtrække chokolade på.
Meget sød. Kraftig vaniljesmag i skummet. Lys chokolade som er sødere end den mørke. Men mange elsker, at det er så sødt. Chokoladeovertrækket er for tyndt, men bunden er af dejlig marcipan.

 

Social Foodies — Vinder som nummer 2
God størrelse med tilpas mængde kokos. Flot højde, flot overtrukket marcipanbund. Chokoladen er dejlig bitter og intens og med superfint knæk. Skummet virker ikke helt dagsfriskt, men lækker, blød marcipanbund indkapslet i chokolade og ikke så sød i smagen. En flødebolle med ’voksensmag’.

 

Bakery By Hermann
Det var da en enorm flødebolle! Bunden er tilpas lækker i størrelsen, men jeg kan ikke afgøre om den er af marcipan, kiks eller begge dele. Chokoladen er ikke kraftig nok – den er evt. blevet fortyndet – og derfor ikke sprød, og skummet har ikke så meget smag. Bunden er faktisk ret god med fin sprødhed, som samlet bidrager til smagsoplevelsen.

 

Spangsberg
Ligner en masseproduceret flødebolle. Godt dækket af chokoladen. Vejer ingenting i forhold til de andre.
Gammeldags vaffelbund. Skummet er ret sødt. Chokoladen er i et tyndt lag, men den smager egentlig fint nok. Man kan se på skummet, at den er forholdsvis frisklavet. God tekstur i skummet men meget sød.

 

Lagkagehuset — Vinder som nummer 3
Kokos skal sidde fast i chokoladen og her er der vel rigeligt. Størrelsen er til den store side og virker, som om der er undertryk i den, fordi den buler lidt. Ren marcipan i bunden. Sød men smager dejligt. Savner lidt at den er dækket af chokolade i bunden. Lækkert skum. God chokolade men i tyndt lag og derfor måske med mere kakaosmør i. Samlet en god flødebolle, især pga. skummet.

Bodenhoff — Vinder som nummer 1
Umiddelbart virkelig flot størrelse med flot chokoladeovertræk. God, mørk, bitter chokolade med frugtige smagsnoter. Dejlig marcipanbund med masser af mandelsmag og ikke så sød. Tætpisket, friskt lækkert skum med vaniljesmag. Endnu en flødebolle med dejlig ’voksensmag.’

 

Vinderne er: 1. Bodenhoff — 2. Social Foodies — 3. Lagkagehuset

Nr. 1 og 2 er tætte på hinanden, men vinderflødebollen har den bedste balance af god chokolade, bund og friskt skum.

Er flødebollen dansk?

Det ikke helt endegyldige svar er ’næsten’.  Få historien om flødebollen her.

Pisket æggehvideskum, en bund (vaffel, marcipan, nødder eller småkage) og chokolade er da bare så dansk! Og nu med lakrids, karamel, hvid chokolade, jordbær­skum, og hvad man ellers hitter på for at udfordre den klassiske flødebolle med eller uden kokos.
Ifølge Odense Marcipan er flødeboller en genial opfindelse, men dens oprindelse er ’vistnok’ fra enten Skotland eller Amerika. Siden 1800-tallet har man i Skotland haft Chocolate Mallow Biscuit, som minder meget om flødeboller. Men, at det muligvis er Amerika, der er oprindelses­landet, og faktisk også Danmark, skyldes en dansk konditor ved navn Emil Elikofer, som i 1912 tog opskriften på flødeboller med hjem til Danmark.
Han fik arbejde på chokolade­fabrikken Elvirasminde, som står bag Samba fløde­boller. De lavede allerede flødeboller, men Emils amerikanske opskrift blev siden den foretrukne. På et tidspunkt var der lidt forvirring om, hvad man skulle kalde den sorte sag med det hvide indre, men siden 1980’erne blev ’flødebolle’ den faste vending. Med al sandsynlighed fordi de oprindelige danske ’flødeboller’ mindede om dem, men dog noget helt andet: En bolle med flødeskum.

Besøg NORDs gastro butikker her:

NORD tester thebirkes

NORD tester thebirkes

Tebirkes er en af danskernes, såvel som Annemette Voss’, yndlingsbagværk. Vi fik kageekspertens vurdering af fem skønne tebirkes lavet med masser af lokal kærlighed og bagerflid. Annemette Voss om tebirkes: Der er meget, som kan gå galt, når man laver tebirkes, fordi man har med en dej at gøre, som er teknisk svær. Altså en wienerbrødsdej som skal have de her famøse 27 lag. Den skal kunne flage og falde fra hinanden, og remoncen skal helst forblive indeni kagen, og der skal være nok af den, så man får denne lækre, karamelliserede følelse i munden. Bagningen skal selvfølgelig være god, og endelig er der spørgsmålet om, man bruger smør eller margarine.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X