Hvad sker der på bølgen blå, og som alle kan være med til? Vi har fundet frem til sommerens maritime events.
Gilleleje Cup
11. juni
En tilbagevendende kapsejlads på cirka 20 sømil for kølbåde med deres besætninger.
gillelejesejlklub.dk
Foto: Troels Lykke
Sjælland Rundt Sailing Week
13. – 19. juni
Havets Marathon kaldes denne klassiske og traditionsrige kapsejlads på ca. 230 sømil også. Samtidig foregår Anholt Race på åbent hav. Sjælland Rundt Sailing Week afvikles i og omkring Helsingør lystbådehavn og Helsingør Sejlklub med fokus på sejlsportsaktiviteter på havnen og i vandet nord for havnen.
sjaellandrundt.dk
Garmin Round Denmark Race Aarhus
15. – 25. juni
Den absolutte styrkeprøve inden for sejlsport i Nord-europa. Start i henholdsvis Aarhus (inshore) og Esbjerg (offshore) på 680 sømil og 750 sømil. Ud over en stribe udenlandske sejlere er sejlere fra bl.a. Hellerup, Rungsted og Lynetten også med i racet.
rounddenmarkrace.com
Foto: Peter Brøgger
Aarhus Ø-stafetten
23. juni
Lægger I for anker i Aarhus Havn, så prøv dette nye motionsløb på Aarhus Ø. Unik 4 kilometer vandrute, hvor du løber ind og ud mellem nogle af de ikoniske byggerier på Aarhus Ø i tidsrummet 17-22. Lokation er Esther Aggebos Gade 80A, Aarhus C. 799 kr. pr. hold.
sailing-aarhus.dk
Foto: Kim Nielsen
Guldborgsund Baltic Race
25. – 28. august
Tilmeldingerne er i fuld gang og koster 800-1.200 kr. for henholdsvis singlehand og doublehand. Sophieholmen 19, Nykøbing F.
guldborgsund-baltic-race.dk
Foto: Brian Engblad /Ilostawavein
WATERZ Festival
27. august – 4. september
Europamesterskaberne i Stand Up Paddle i Hvide Sande og vandfestival med fokus på surfing, kitesurfing, paddleboards m.m.
waterz.dk
Besøg NORDs kulturbutikker her:
Maritime tips
Hop ombord i en håndfuld hotte nyheder og få gode sejlerråd til alle os, der elsker skumsprøjt og vind i håret.
Ship ohøj!
Hav udstyret i orden, når du mønstrer årets bådsæson. Blæret teknik, eksklusivt design og noget at blive klog på.
Drømmeyachts fra Comosøen
Cranchi er synonymt med yachts i luksusklassen. I år er det 150 år siden, at den familieejede virksomhed begyndte eventyret ved Comosøen i Italien, og som siden har bragt luksusbåde til hele verden.