Sengen er en stor smuk isblok – heldigvis dækket med tykke dyreskind. Ovenpå ligger en polarsovepose, man kan putte sig godt ned i.
Selvom det umiddelbart lyder som et lidt specielt ønske, er det en vild oplevelse at overnatte på et af de ishoteller, som ligger rundt omkring i Verden – f.eks. 200 km nord for Polarcirklen. Her blev det første ishotel skabt lidt ved et tilfælde for 33 år siden, da der i den lille by Jukkasjärvi i Lapland i Nordsverige skulle være et kunstkursus i at lave is- og sneskulpturer, men pludselig manglede der overnatningsmuligheder, og nogle kreative sjæle fandt på at lave et hotel ud-smykket med isskulpturer.
Siden har konceptet i den grad udviklet sig, så hotellerne har barer, restaurant og måske kirke til et isbryllup. Ishotellerne er forskellige, men én ting har de i hvert fald til fælles: Hvert år smelter de og bliver igen til en del af Moder Natur.
Icehotel JukkasjÄrvi i det nordlige Sverige
Her, hvor Nordlyset danser på himlen, bliver det berømte ishotel hvert år på to måneder bygget op af frossent vand fra floden Torne og udsmykket af kunstnere, som skaber unikke og nye værelser. F.eks. en elefant i rummet eller gopler af is. Hotellets berømte isbar har nu også filialer i London og Stockholm.
Nyd den ikoniske ismenu, serveret på is fra Tornefloden.
En “artsuite” udsmykket som sauna.
Vinteraktiviteter som hundeslæde, scootereventyr og nordlyssafari kan dyrkes her.
Hvert år genopstår kunsthallen i ny form, udformet af kunstnere fra hele verden.
icehotel.com
Læs om flere af verdens unikke ishoteller på min blog
Besøg NORDs kultur butikker her:
Spa / Ystad Saltsjöbad
Kun 1,5 time med bil fra København findes en af Nordens kendteste og ældste badehoteller: Ystad Saltsjöbad. Nords redaktør tog en overnatning på det fine badehotel og prøvede stedets nye Lido Club & Spa.
På luksusferie et kvarter væk
Du behøver ikke tage langt væk for at mærke storbyens puls og blive forkælet på lækkert hotel og nyde udsøgt gastronomi. Gør som os og tag på kærestetur på Hotel d’Angleterre.
Chefredaktøren på spa-tur i lokalområdet
NORD Magasinets chefredaktør Rina Mardahl har besøgt tre lokale spabade for at se og mærke forskellen på sin egen krop, og afprøve stedernes signaturbehandlinger.