Vælg en side

Få slukket mokkatørsten på NORD Magasinets kaffe-roadtrip, som guider dig gennem 7 destinationer, hvor kaffepausen krydres med smukke omgivelser.

Sommeren står for døren, og du kan i ro og mag iføre dig solbrillerne, bevæge dig ud i reservatet og få stillet kaffetrangen sammen med kæresten, konen eller familien. Og netop de nordsjællandske landeveje er fyldt med gode kaffesteder, som oven i købet ofte tilbyder en velsmagende bid brød til.

Derfor. På med de vandreskoene, tag motionscyklen eller kværn NORDs kaffe-roadtrip med soltaget nede på fire hjul.

 

Øregaard Café

Øregaardsparken i hjertet af Hellerup stimulerer sanserne på flere måder. Grønne områder og smukke skulpturer kombineres med udstillinger på Øregaard Museum. Når parkens visuelle højdepunkter er fordøjet, kan du passende tage en ”slapper” på Øregaard Cafés hyggelige terrasse og finde plads til kaffe med frokosttilbud eller kage.

Café Jorden rundt

Når Kystvejen skifter Hellerup ud med Charlottenlund, svinger du forbi Café Jorden rundt. Nyd kaffen og/eller kagen enten inden for med panoramisk udsigt ud over Øresund og Charlottenlund Søbad via caféens store glasvinduer eller i den friske luft på terrassen.

Dronning Louises Tehus

Er der en tedrikker i selskabet, bør I smutte over på den anden side af vejen, i udkanten af Bernstorffparken, hvor en smuk rosenhave danner rammerne for Dronning Louises Tehus. Her tilbydes afternoon tea hele sommeren (25. maj til 29. september, lørdag og søndag kl. 11-17). Læg desuden vejen forbi det gamle og fredfyldte drivhus, Paradehuset – lokaliseret midt i gartneriområdet i Bernstorff Slotshave.

 

Café Caféen

Kaffe-ruten bringer os nu mod Vangede Bibliotek, hvor Café Caféen fungerer som tilstødende hyggegemakker og drives af de frivillige ”Vangedes Venner”. Her kan du læne dig tilbage med lidt læsestof, mens kaffen glider ned.

I café-området er der desuden mulighed for selv at udstille kunst eller betragte frivillige udstilleres kreationer.

 

Louisiana Café

NORDs kaffe-roadtrip parkeres i Humlebæk på Louisiana Museet. I de smukke omgivelser på Calder-terrassen smiler Øresund ekstra meget til dig i sommerhalvåret. Så hvorfor ikke at krydre et besøg på det ikoniske museum med en kop kaffe på terrassen?

Besøg NORD’s Gastro butikker her:

Sushi med vandudsigt og stor smag

Sushi med vandudsigt og stor smag

På min tallerken ligger inside-out-rolls med flamberet laks, crispy rejer og avocado. Risene er økologiske, og alt er frisklavet i det åbne sushikøkken af sushikokken Yaling Chen. Smagen sidder lige i skabet. Det samme gør udsigten. Restauranten ligger praktisk talt ved vandkanten i Nordhavn, og på kølige dage er der tændt op i biopejsene bag pergolaens glasfacader, som om sommeren kan åbnes. Bare tænk sushi og rosé med vandet lige foran dig. Stedet er simpelthen oplagt.

A DRESSCODE: Historisk bygning helt for sig selv

A DRESSCODE: Historisk bygning helt for sig selv

Mens de andre holder festen med udsigt til Øresund, befinder I jer en nedlagt stationsbygning fra 1895 med fritlagte bjælker og højt til loftet. På A Dresscode har man hele den charmerende bindingsværksbygning for sig selv. Hvor Address er den åbne, futuriske havnepavillon ud til bølgeskvulp, er A Dresscode den intime, historiske lillesøster. Den gamle Frihavnsstation fra 1895, med fritlagte bjælker og højloftede rum, rummer en helt særlig stemning, og her får man noget, mange drømmer om: hele huset for sig selv. Det er netop derfor, A Dresscode er blevet et yndet sted for bryllupper, mindehøjtideligheder, runde fødselsdage og private middage, hvor nærvær og privathed betyder alt. Når døren lukkes, er det kun jer og jeres gæster. Midt i byen, men med følelsen af at være i sin egen verden.

Livets stjernestunder ved Øresund eller på historisk adresse

Livets stjernestunder ved Øresund eller på historisk adresse

To af områdets kendte restauranter, som også er de lokales yndlingssted at mødes i eksklusive og afslappede rammer, markerer sig som unikke steder at holde fest i. Få overblikket her fra Address og A Dresscode. Med udsigt over Øresund, den åbne, lyse arkitektur og den karakteristiske “highend-lowkey”-stemning er Address blevet de lokales eksklusive stamsted. Men det er skam også her, at man gennem årene har holdt sine bryllupper, store fødselsdage og ambitiøse virksomhedsevents og jubilæer. Efter nytår har Address også fået et lille løft med nyslebne gulve, nye møbler og et elegant vinkøleskab, der matcher husets i forvejen imponerende vinkort med specialvine og allokationer, så Tuborg Havn-restauranten er endnu mere klar til årets fester.


⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over, NORD Julemarked og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev