Vælg en side

Henrik Launbjerg startede i en alder af 16 år med at gå på musicalskole i Miami, og siden da har han bl.a spillet hovedroller i Les Miserables, Atlantis og Hair. Han er kendt både fra TV og teater som nærværende, alsidig og professionel.

Jeg mødtes med Henrik i hans båd i Tuborg Havn tæt på Waterfront for at blive klogere på hans kunstneriske virke og hans store musikalitet. Det er nemlig tydeligt for mig, at Henriker musik, og musikken er hans liv. Han besidder ro, balance og glæde i livet – det mærkes tydeligt.

Hvordan har din opvækst præget dit kunstneriske virke?
– Jeg er jo bogstaveligt opvokset i et hjem med klaver med forældre, der så snart der var basis for det, skrev en lejlighedssang. Det var helt naturligt, at man underholdt hinanden – kom hinanden ved gennem sang og musik.

Mine tre ældre brødre var alle mægtigt dygtige til at spille både på det ene og det andet instrument. Selv forsøgte jeg mig med både klaver og guitar uden den store succes. Men synge med, DET kunne jeg. Både derhjemme, i folkeskolens skolekor, i det lokale kirkekor og senere på Espergærde Ungdomsskole.

Min første offentlige solooptræden var som syv årig med sangen “All I want for Christmas is my two front teeth”, da jeg var den eneste i skolekoret der lige havde tabt mine mælketænder. Yderligere syv år senere optrådte jeg med sange om ulykkelig kærlighed på ungdomsskolen. Og nok først der begyndte historiefortællingen gennem musikkens mange farver af melankoli, glæde, etc at bundfælde sig hos mig.

– Det var i USA, at jeg for første gang oplevede ensomheden – følelsen af at være dybt alene selv blandt andre mennesker. En gennemgående historie i mange af mine egne værker – også mange år efter.

At blive placeret som ung teenager langt ude på landet i “The Deep South” iklædt dansk, ikke-religiøst frisind og retfærdighedssans, var ikke nogen succes.

Men da jeg så ved juletid kom til North Miami Beach og tilmed af uransagelige veje havnede på en “fame-skole” (School of performing arts), sprællede den glade dreng fra Espergærde som en fisk i vandet. Her lærte jeg også at spille klaver og komponere sange. Hvilket må siges at have givet mig så uendeligt meget sidenhen.

I det hele taget er hele mit ophold på godt og ondt en essentiel grundsten i mit kunstneriske virke.


Henrik i sit rette element, en scene, musik og sangHvad har dit ophold i USA betydet for dig?

Hvad er dine ambitioner for fremtiden?
– Når man ikke længere er den lovende unge talentfulde sanger, men rent faktisk har levet af sit virke gennem årtier, kan det være svært at sætte nye ambitioner.

Drømmene om, et superstjerne-liv, som guderne skal vide trak hele læsset gennem de mange op og ned–ture med egne produktioner, uendeligt lange studie–sessions og natteroderi, er ikke de samme længere.

Som om, at guleroden for alt det hårde arbejde ikke er den samme mere?
– Nu handler det mere om at nyde tilværelsen som den nu er. At være tilstede i det, man beskæftiger sig med, at lave ting, der gør en glad. Og om at have nok økonomisk frihed til at leve sådan.

– Heldigvis gør kunsten, sangen og skuespilleriet mig stadig glad. Jeg vil gerne lave mere drama uden musik på skuespilsiden som fx TV-drama og film.

Afrunding
Man siger “højt at flyve, dybt at falde” – men dette citat gælder ikke Henrik. Han har begge ben på jorden og er helt sig selv. Når Henrik går på scenen, flyder han sammen med publikum, der er ingen distance.

Under mit besøg og snak med Henrik er han smilende, nærværende og taler med alle. Vi kender alle folk, som ikke kan administrere deres succes, men det gælder ikke Henrik. Han sidder oven på sin egen flamme.

Peter Linder

Stifter og ejer af rådgivnings-huset Causa Consulting på Ehlersvej 7 i Hellerup, som også danner rammen for flere kunsttiltag.

Kunstsamler med udgangspunkt i lejligheder i Paris og Nice.

Tidl. bestyrelses-medlem i Bruun Rasmussen.

Sparringspartner og coach for flere kunstnere.

Ejer af Asger Jorns atelier på Læsø samt arrangør af kunst-festival.

Stifter af forlaget og foreningen Asger J’s Venner sammen med kunstner Lars Morell.

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

Rundt i kommunen med borgmesteren: Vores grønne vej

Rundt i kommunen med borgmesteren: Vores grønne vej

Jægersborg Allé strækker sig gennem en stor del af kommunen og har eksisteret i mere end 300 år – oprindelig som kongelig jagtvej. Senere blev området omkring Charlottenlund Station et yndet udflugtsmål med tog, som stoppede hvert
5. minut om søndagen. I dag er den lange allé stadig kommunens grønne åre med både skov, park, slotte, villaer og shopping. NORD Magasinet gik en tur med borgmester Michael Fenger ned ad forretningsstrøget.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.