Vælg en side

Det var et logistisk kunststykke på første klasse, da NORDs redaktør Rina Mardahl fløj med Emirates til solbeskinnet luksus i Dubai, hvor endnu mere luksus ventede på overdådige Raffles The Palm Hotel.

Highway to happiness” er måske nok et fortærsket slogan, men det er altså sådan, jeg har det, da jeg sammen med min udkårne efter en meget lang, men yderst behagelig flyvetur med Emirates, lander i Dubai. Det er sent om aftenen, men vi får hurtigt en taxi til hotellet. Det er en tur på 40-45 minutter, og selvom vi begge er trætte, vågner vi op. Det meste af turen føles som at være landet i en fjern fremtid med lysende, kæmpe højhuse i alle regnbuens farver. Et imponerende syn og meget anderledes end, hvad vi er vant til i Danmark. Det er tydeligt at se, at der i Dubai ikke findes samme begrænsninger. At gøre idé til virkelighed, ikke bare på den vilde byggefront, men helt generelt, virker som noget, man her gør i stor stil.

I Emirates er der altid gode film, en pude, tæppe og top service. På business er flyveturen med Emirates nemmere, og det går alt for hurtigt.

 

Raffles The Palm Hotel
Endelig er vi her! Hotellet, som jeg har hørt og set så meget om, placeret på den ikoniske kunstigt anlagte ø Palm Jumeirah i Den Arabiske Golf: Raffles The Palm er uden sammenligning i en klasse helt for sig, og fortjener til fulde sine fem officielle stjerner. Vi kan ikke lade være at beundre den gigantiske krystallysekrone med 41.000 krystaller. Et helt fantastisk smukt syn, og som passer perfekt ind i arkitekturen og udsmykningen. Selvom klokken er et om natten, er der fuld service ved receptionen og flere til at tage imod i lobbyen. Man mærker med det samme følelsen af at være velkommen.

Overflødighedshorn af faciliteter
Wellness og spaområde, fitnesscenter – bemandet og åbent 24 timer i døgnet – stor biograf, fem restauranter og barer, infinity-pools, private strande … Førstehåndsindtrykket er overvældende, men vi finder hurtigt ud af at nyde det hele. De 389 værelser, alle med moderne luksus indrettet med arabisk inspi-ration, er store og rummelige, og der kan enten vælges havudsigt eller udsigt ind over byen og øen ”Palmen”. Sidstnævnte koster en smule mere, men er klart at foretrække. Alt er meget rent og udført med øje for detaljen. Blot et eksempel blandt mange, så er fugerne på ’mit’ badeværelse malet med bladguld! Udenfor er en enorm og helt fantastisk placeret pool. Vi smider os på hver vores solseng, og nyder de for Dubai mest optimale vintertemperaturer på 23-28 grader.

 

På vej ned i spaen er der denne smukke hall, som er meget dragende. På vej igennem byen for at se vandet, bygningerne.

 

Vilde Dubai og Palmens ro
Raffles The Palm er simpelthen noget af det smukkeste, jeg nogensinde har besøgt.
Beliggenheden og roen på ”Palmen” er så perfekt i kombination med synet af Dubais skyline. Dubais centrum med de skyhøje bygninger, storby-vibe, syvsporede motorveje, tre millioner indbyggere plus massevis af turister er en stor mundfuld, og så er det helt fantastisk at kunne trække sig tilbage til luksus, velvære og ro på Palmen.

Emirates gør mig til et luksusdyr
Efter fire dage bliver vi samlet op på hotellet klokken fem om morgenen som aftalt. Hotellet har forberedt en lille morgenmadspose til os med juice, frugt og croissanter. Chaufføren i en BMW 5-serie-bil kører os til lufthavnens business- og førsteklasses-område med direkte adgang til indtjekning. Derfra bliver vi ført op i loungen til stor morgenbuffet og har direkte udgang til flyet. Vi nyder flyets luksus, og de lidt over seks timer føles slet ikke lang. I Kastrup står vores kufferter klar, og vi behøver blot at gå ud til vores chauffør. 50 minutter efter hjulene på flyet har ramt dansk jord, står vi igen i vores hjem i Charlottenlund. Imponerende og meget vanedannende!

 

Super god service på hotellet. Tjenerne var meget opmærksomme. Hotelværelset var meget stort med plads til sofa, skrivebord og walk-in closet.  På Hotellet var der de smukkeste gulvtæppper over hele hotellet.

 

Raffles The Palm
Hotellet åbnede i 2021 og er en del af det prestigefyldte Raffles Hotels & Resorts. Med sin imponerende arkitektur og spektakulære beliggenhed ved den yderste spids af Palm Jumeirah tilbyder hotellet en enestående kombination af elegance og modernitet.

Dubai
Midt i ørkenens sand rejser Dubais fascinerende skyline af glas og stålfacader. De Forenede Arabiske Emiraters ikoniske handels- og finanscentrum, der tiltrækker investorer og forretningsfolk fra hele verden. Dubai er også et yndet feriemål og kendt for sin skattefri shopping, spektakulære indkøbscentre og den kunstige ø Palm Jumeirah med eksklusive hoteller og luksusresorts.

 

The Palm er den kunstige ø, der blev bygget, hvor hotellet ligger på.

 

Emirates

”For én som mig, der går op i effektivitet og bliver irriteret over unødig spildtid, er Emirates som rejsearrangør og flyselskab de bedste. Selskabet ejer og driver en moderne flåde af fly, primært bestående af Airbus A380 og Boeing 777, der betjener mere end 150 destinationer på seks kontinenter, og de er verdenskendt for deres luksuriøse service. Logistikken fra hjemmeadressen i Charlottenlund og til lufthavnen i Kastrup, med opsamling i Dubai og transfer mellem hotel og lufthavn, er uovertruffen. Hele rejsen har været skøn, transporttiden kan vi ikke ændre på, men der er helt klart forskel på, hvordan du transporteres, og her kan jeg på alle måder anbefale Emirates. De har på alle måder gjort det til en meget bekvem transportoplevelse fra start til slut. En stor tak til Emirates Holiday og Raffles the Palm Dubai for en fantastisk tur.”
Rina Mardahl

Se mere:
Emirates Holidays
arrangør af pakkerejser i luksusklassen
emiratesholidays.com / telefon 4331 0648

Emirates.com
Raffles.com/thepalm-dubai

Besøg NORD's Gastro butikker her:

Redaktøren anbefaler A Dresscode

Redaktøren anbefaler A Dresscode

Nords redaktør Rina Mardal forelskede sig i Address’ søster-restaurant mellem Nordhavn og Langelinie: “Ligesom mange andre i området har jeg også taget Address i Tuborg Havn til mig.” Ligesom mange andre i området har jeg også taget Address i Tuborg Havn til mig. Skabt af trekløveret Kim Hansen, Tilde Christiansen Olsen og Jilly Høi, som igennem flere år har gjort Address til et af vores foretrukne mødesteder med kvalitetsgastronomi på tallerknerne, liflige dråber i glassene og en helt særlig stemning.

læs mere
Verdens bedste roadtrips

Verdens bedste roadtrips

FDM Travel har rystet støvet af kør-selv-rejsen til Harzen og er i dag førende inden for roadtrips til hele verden. Et eventyr, der også kan blive dit. Fra Nordsjællandsafdelingen i Lyngby sender FDM Travel hvert år tusindvis af danskere ud på vejene, og ikke længere kun mod Harzen og Gardasøen, men mod verdens mest spektakulære ruter. Det traditionsrige rejsebureau, der i generationer var synonymt med bilture sydpå, har de seneste år gennemgået en transformation, der har gjort det til Danmarks førende ekspert i unikke roadtrips verden over. – Vi har rystet det støvede image af os. I dag forbinder man os ikke længere kun med den klassiske kør-selv-ferie til Europa, men med eventyrlige rejser på tværs af kontinenter, siger Frederik Øhrgaard, marketingchef hos FDM Travel.

læs mere
Eksklusivt skisportsområde med masser af højdemeter

Eksklusivt skisportsområde med masser af højdemeter

Sölden-Obergurgl er et idyllisk skisportssted i det østrigske Tyrol, som du nu kan komme til sammen med Højmark Rejser. Sölden-Obergurgl er kendt for sine velpræparerede pister, fantastiske udsigter og charmerende alpine atmosfære. Perfekt til både begyndere og erfarne skiløbere. Sölden har hele to imponerende gletsjere, nemlig Rettenbach og Tiefenbach, som sikrer skigaranti og mulighed for skiløb fra oktober til maj. Og i 3048 meters højde er et besøg på gourmetrestauranten Ice Q – kendt fra James Bond-filmen Spectre – et absolut must. EKSKLUSIVE HOTELLER Med en højde på 1.930 meter er destinationen en af de højest beliggende i Alperne. Her ligger gode hoteller med panoramiske udsigter og komfort. Højmark Rejser anbefaler Hotel The Moss og Hotel Silbertal. På The Moss er der skruet op for komfort og luksus. Nyrenoveret i nordisk designstil og med rummelige værelser og et lækkert wellnessområde: Pool, sauna, dampbad indbyder til total afslapning efter en skøn dag på pisterne, som findes lige i nærheden. Bestil massage og behandlinger for ekstra afslapning.

læs mere
På rejseeventyr med Gianni og Klaus

På rejseeventyr med Gianni og Klaus

Da NORDs udsendte tidligere på året rejste med Gjøa Travel på aktivrejse i Andalusien med daglige vandreture i højderne, blev hun presset, men uden at gå over grænsen. Hvilket er generelt for de fleste af de ture, som Gjøa Travel arrangerer. Eksklusive aktivrejser for mindre grupper til Grønland, Italien, Spanien og Tanzania. Man bliver udfordret. Men kun på farbare stier omgivet af gudesmuk og vild natur. Og altid med en vidende og passioneret guide i spidsen.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.