Vælg en side

Morgengryet breder sig, og solen tegner de første røde striber på horisonten. Langsomt triller jeepen gennem Krugers tørre busklandskaber.

Det pusler i krattet langs hjulsporet, og her og der græsser zebraer i tusmørket. Har områdets store jægere haft heldet med sig i nattens løb, er de godt i gang med at fortære byttet. De skynder sig, for snart vil varmen tvinge dem tilbage i skyggen fra de krogede akacie-træer, der står som silhuetter mod den stadig lysere morgenhimmel.

Et meget vigtigt valg


Den klassiske safaristemning lever i bedste velgående i Kruger. Men det er vigtigt at træffe de rigtige valg. Især med hensyn til overnatninger, hvilket vil have afgørende betydning for oplevelsen. Du kan bo uden for nationalparken og tage på safari ind i Kruger. Det er billigt. Men du bor ikke i naturen, og du bruger de bedste timer på at køre til og fra parken. Bedre er det at bo inde i Kruger. Men ofte vil sådanne rejser foregå i egen bil, og så skal du selv finde dyrene uden en guide.

Du kan komme tæt på dyrene


Den bedste oplevelse fås i de private vildtreservater, der grænser op til Kruger. Her bor du på ypperlige safarilodges, alle måltider er inkluderet, og du udforsker naturen med dygtige guider. Desuden er off-road kørsel som regel tilladt i de private reserver, hvilket gør det muligt at komme tættere på dyrene her end i selve nationalparken. Dette sikrer en mere intens og eksklusiv safarioplevelse.

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

Skirejse – Arlbergs hemmelige diamant

Skirejse – Arlbergs hemmelige diamant

Arlberg er Østrigs mest hæderkronede skisportsområde – snesikkert, traditionsrigt og kendt for de eksklusive perler St. Anton, Lech og Zurs. Ved nærmere eftersyn dukker endnu en skat frem bag de sneklædte tinder – Warth, en lille, usleben diamant som i slebet stand kan ”outshine” de berømte nabobyer.

læs mere
Afsløring – Tyrols ukendte sweet spot

Afsløring – Tyrols ukendte sweet spot

Man ved, at man har fat i noget specielt, når det tydeligt berejste par iført funklende Bogner fra top til tå, der sidder overfor dig i kabinen læner sig frem mod dig og med en viskende stemme siger ”vær sød ikke at fortælle nogen om dette sted”… Et løfte jeg har holdt lige indtil nu.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.