Morgengryet breder sig, og solen tegner de første røde striber på horisonten. Langsomt triller jeepen gennem Krugers tørre busklandskaber.
Det pusler i krattet langs hjulsporet, og her og der græsser zebraer i tusmørket. Har områdets store jægere haft heldet med sig i nattens løb, er de godt i gang med at fortære byttet. De skynder sig, for snart vil varmen tvinge dem tilbage i skyggen fra de krogede akacie-træer, der står som silhuetter mod den stadig lysere morgenhimmel.

Et meget vigtigt valg
Den klassiske safaristemning lever i bedste velgående i Kruger. Men det er vigtigt at træffe de rigtige valg. Især med hensyn til overnatninger, hvilket vil have afgørende betydning for oplevelsen. Du kan bo uden for nationalparken og tage på safari ind i Kruger. Det er billigt. Men du bor ikke i naturen, og du bruger de bedste timer på at køre til og fra parken. Bedre er det at bo inde i Kruger. Men ofte vil sådanne rejser foregå i egen bil, og så skal du selv finde dyrene uden en guide.

Du kan komme tæt på dyrene
Den bedste oplevelse fås i de private vildtreservater, der grænser op til Kruger. Her bor du på ypperlige safarilodges, alle måltider er inkluderet, og du udforsker naturen med dygtige guider. Desuden er off-road kørsel som regel tilladt i de private reserver, hvilket gør det muligt at komme tættere på dyrene her end i selve nationalparken. Dette sikrer en mere intens og eksklusiv safarioplevelse.

Besøg NORD's Rejse butikker her:
Rox Resort: Vild spaluksus – men ikke et spahotel
Rox Resort i Køge er ESS Groups største resort til dato og introducerer et nyt poolclub-koncept i Danmark. Med rooftop pools, spaområde, eksklusive restauranter og over 100 værelser med havudsigt kombinerer resortet international lifestyle med afslappet elegance. CEO Carl Hegestad beskriver Rox som et resort med puls, varme og personlighed fremfor et traditionelt spahotel. Inspirationen kommer bl.a. fra britiske luksusdestinationer som Beaverbrook og Estelle Manor, mens mad, cocktails og stemning spiller en central rolle i oplevelsen. Med beliggenhed direkte ved stranden ønsker Rox Resort også at blive en ny sommerdestination og et naturligt samlingspunkt i Køge.
Louise og Kasper: lever for andres drømmerejser
Med en dyb forankring i eksotiske og anderledes rejsemål skræddersyr Mountaineers Travel personlige drømmerejser. Fra skirejser i uspolerede alpeområder til bambushytter på bountystrande. Rejser, der begynder helt lokalt på Strandvejen i Skovshoved. Siden 2018 har Louise Såby Hegedahl og Kasper Såby sendt rejselystne ud i verden på skræddersyede oplevelser – med tilsammen 40 års erfaring i rejsebranchen. Parret har selv rejst meget, bl.a. otte måneder jorden rundt med deres tre børn. Rejserne skræddersys efter grundige samtaler om drømme, behov og budget – og med indgående lokalkendskab udfordrer de gerne med nye, uventede idéer.
Travel’s Easy: Susannes og Roger Moores vilde togrejseluksus
Travel’s Easy har siden 1998 specialiseret sig i skræddersyede luksus- og kvalitetsrejser til De Britiske Øer og udvalgte europæiske destinationer. Rejsebureauet tilbyder alt fra eksklusive togrejser gennem Skotland og Irland til ikoniske oplevelser med Venice Simplon-Orient-Express og Golden Eagle Danube Express. Bag bureauet står Susanne Bøgvad Aubertin og Roger Moore, som med stor erfaring og et stærkt netværk skaber personlige rejser med fokus på komfort, gastronomi og oplevelser undervejs. Uanset om det er luksustog, kør-selv-ferier eller skræddersyede rundrejser, er målet det samme: at skabe gennemførte rejser, der huskes resten af livet.





