Her kan du lade dig forkæle fra top til tå med fantastisk mad, friskbryggede lækkerier og tropehorisonter i det fjerne.
Hvis fem master, 42 sejl og hele to kvadratkilometer dæk taler til din indre sejler, så skal du unde dig selv en ferie på Royal Clipper, som er verdens største sejlskib. Her kan du lade dig forkæle fra top til tå med fantastisk mad, friskbryggede lækkerier og tropehorisonter i det fjerne. Og samvittigheden kan du sagtens tåle at bære rundt på, Royal Clipper er nemlig særdeles miljøvenlig. Når det så er sagt, er du også ude i en helt unik oplevelse for de ganske få. Den fornemhed og klasse der har været Royal Clippers særlige varemærke i 108 år hænger stadig ved som et romantisk og vedholdende sagn om fordums tiders storhed. Hele 108 år på bagen skal man ikke kimse af, historiens vingesus er uvurderlig, men moderniteten har for længst indfundet sig på Royal Clipper. Her får du både den eksklusive fornemmelse af at være blandt de særligt udvalgte samtidig med, at du har adgang til alskens top-tjekkede faciliteter.
Hun adskiller sig fra andre krydstogtskibe
Lad os lige præsentere hende, det største sejlskib i verden. Hun er 134 meter lang, har fem master og massevis af smukke sejl, man ikke nødvendigvis behøver at kunne navnene på. Hun inviterer ikke hvem som helst ind. Uanset hvor mange sømil hun sejler hvert år beholder hun sin jomfruelighed. Alligevel byder hun på enorme oplevelser for de 227 passagerer der er plads til. Hun adskiller sig fra andre krydstogtskibe ved at være et intimt og hyggeligt bekendtskab og matcher på ingen måde de flere tusinde passagerer på andre luksuslinere. Royal Clipper er noget helt særligt.
Slap endelig af
Du har skønhed rundt om hjørnet, storhed, stolthed og gastronomi i særklasse. Blinkende kasinoer kan du kigge langt efter, men omgivelser af paradisisk karakter ligger lige for dine fødder. Måske er det netop ydmyghed i kombination med storhed der er Royal Clippers stærkeste kort. Her slapper du rigtigt godt af i selskab med medrejsende af samme kaliber som dig.
Læs en roman i solens nedadgående stråler
Tag bogen frem, bed om et koldt glas, lidt ro, lidt tapas og lidt peace of mind – det er faktisk ikke så svært på Royal Clipper, hvor hele besætningen står på spring for at opfylde dine mindste ønsker.
Besøg NORD’s Kultur butikker her:
Sejlsportens største stjerner – netop nu
Hver generation sine stjerner, og på sejlerlandsholdet er kun de allerbedste. Få overblikket her over tidens store sejlatleter.
Stort Bådtema: Sejl af hjertets lyst!
Vores lille land er omringet af vand, og de fleste af os drages af vandet, derfor giver det god mening, at flere og flere fascineres af sejlsporten.
Stort Bådtema: Mikkel Beha Erichsen – i eventyrets kølstribe
Bliv inspireret til eventyret på de blå oceaner, og bliv klogere på en, som har gjort det til sin levevej. Vi har skrevet lidt i logbogen om søfareren, familiemennesket og tv-værten Mikkel Beha Erichsen.