Hellerup Sejlklub har fået fin, ny adresse – Paul Elvstrøms Plads 1. Borgmesteren indviede pladsen med den store sportsmands sejllogo udformet i brosten i forbindelse med den populære sejlklubs standerhejsning.
Standerhejsningen i Hellerup Sejlklub er altid festlig pr. definition. For i selve traditionen ligger løfterne og forventningerne til en ny sæson med masser af gode timer på vandet og i den hyggelige sejlklubhavn. Med en sport man brænder for og sammen med gode venner og familie – alt efter hvem man deler sin interesse med og på hvilket niveau. For klubben har altid dyrket både bredden og eliten og satser på at blive ved med at være Danmarks mest vindende sejlklub.
Første kvindelige formand
For to år siden blev sejlklubben 100 år, og det var naturligvis en fest, men i år var der også noget at fejre. Den nye formand, Marie Dela Johnsen, som i øvrigt er klubbens første kvindelige formand, skulle holde sin første tale ved standerhejsning, og borgmesteren var mødt op for efterfølgende at indvie Paul Elvstrøms Plads. På midten af den lille plads ser man hans sejllogo, lagt i brosten i Gentoftes specielle grå farve og omgivet af de gamle chaussésten, som er blevet lagt om.
OL’s store sejler
Paul Elvstrøm anses for at være en af de største sejlere i den olympiske historie og i verden, og i 1996 blev han kåret som århundredets største sportsmand i Danmark. I december døde han. I følge Hans Toft var han en beskeden mand, men borgmesteren er overbevist om, at Paul Elvstrøm ville have sat pris på, at den sejlklub han blev medlem af som 12-årig og endte med at være æresmedlem af, nu bærer hans navn som adresse.
Et hav af medaljer
Det var her, han sejlede, og på væggen i klublokalet hænger plaketter, hvor hans navn figurerer fire gange, som vinder af olympiske guldmedaljer. Derudover vandt han bl.a. 13 verdensmesterskaber og otte europamesterskaber. Han deltog i alt i syv Olympiske Lege. De to sidste sammen med sin yngste datter Trine. Hun og de tre søstre Pia, Gitte og Stine, som alle har sejlet i Hellerup Sejlklub, var alle med til indvielsen af pladsen og døbte også klubbens fire nye både, som fik deres fornavne.
Besøg NORD’s Kultur butikker her:
Rundt i kommunen med borgmesteren: Vores grønne vej
Jægersborg Allé strækker sig gennem en stor del af kommunen og har eksisteret i mere end 300 år – oprindelig som kongelig jagtvej. Senere blev området omkring Charlottenlund Station et yndet udflugtsmål med tog, som stoppede hvert
5. minut om søndagen. I dag er den lange allé stadig kommunens grønne åre med både skov, park, slotte, villaer og shopping. NORD Magasinet gik en tur med borgmester Michael Fenger ned ad forretningsstrøget.
RUNDT I KOMMUNEN MED BORGMESTEREN: Ægypterhallen i Hellerup
På Rygårds Allé i Hellerup ligger en tidslomme – en helt speciel mere end 40 meter lang okkergul træbygning med okseblodsrøde vinduer og døre. En privat tennishal bygget for 100 år siden af tennisstjernen og rigmanden Leif Rovsing, som var homoseksuel og derfor blev ekskluderet fra sin sport. Borgmester Michael Fenger og NORD får en rundvisning.
Borgmesterens jul på Rådhuset
Som borgmester kan man ikke undgå at bemærke, julen nærmer sig, når kommunens traditioner banker på døren. I hans egen familie hænger traditionerne også ved, ikke mindst fordi familien stadig kan holde jul med stort juletræ i hans barndomshjem.