Makeoveren: Rie Ravnholdt Frederiksen, 38 år, bogholder og fra Køge.
Vores makeupartist og hårstylist valgte at fremhæve Ries flotte, grønne øjne, så hun er helt klar til julens fester og sammenkomster med et udpræget festlook.
Maria har valgt at arbejde med MAC Cosmetics til Ries fine hud, som ikke skal dækkes med tung makeup. Til det formål er den lette foundation Face & Body, der giver en satin finish og let dækning, helt oplagt. Ovenpå det nu fine, ensartede ’lærred’ lægges et smukt strejf solskinspudder, Give me Sun: Lige under kindbenene for dels at fremhæve dem og for at give lidt kulør til ansigtet. På æblekinden blush, produktnavn Like me, Love me, som giver friskhed til huden.
Smukke øjne bliver endnu mere intense
Så til festens main attraction: Øjnene. Først øjen-skyggen Satin Taupe. Både under og over øjet. For at øge intensiteten har Maria valgt en sort eye-liner fra Nilens Jord, som hedder Glide On. Den lægges på den våde kant og over øjet og giver nogle, flotte intense øjne. Mascaraen er Full Look, også fra Nilens Jord, og fra vippe-brandet Depend påsættes et par enkelte vipper. Øjenbrynene er fremhævet med øjenbrynsblyanten Eye Brows fra Mac Cosmetics.
Naturlig fylde med saltvandsspray
Ingen fest uden et flot hår! For at give håret struktur og holdbarhed sprayer Maria med Salty Beach fra Ingredien. Det skaber en god fylde i det fine hår. Derefter bliver håret krøllet med et stort krøllejern, og efter håret er kølet ned, køres det blot igennem med fingrene.
Voila! Fra et naturligt hverdags-udseende til et intenst, men stadig naturligt, festlook.
Maria Wahlin
Uddannet på Nicci Welsh Makeup Academy. Makeupartist og hårstylist i de sidste 8 år. Har arbejdet for blandt andet Unique Models. Brænder for naturlig skønhed, som kendetegner den skandinaviske minimalistiske stil.
Besøg NORDs Skønhedsbutikker her:
Statement Copenhagen i Illum
Den luksuriøse skønhedskæde Statement Copenhagen, skabt af Louise Find, er kommet i historisk og smukt selskab i Illum.
Magisk hudforyngelse med her-og-nu-effekt BOOST DIN SKØNHED
Sig farvel til den trætte, triste vinterhud efter corona lockdown og genskab hudens fugtbalance og sunde glød på rekordtid. En foryngende kur med en ny unik skinbooster udglatter straks huden indefra og forbedrer strukturen og elasticiteten.
Moro by Larsen Nordhavn står bag denne lækre make-over
Strawberry blonde forever… Moro by Larsen i Nordhavn står bag denne lækre makeover, hvor moderne farveteknikker blev brugt af salonens nye influencer-frisør. Frisøren bag makeoveren, Mia Tatiana Porsborg, der har lavet alt fra edgy fashion-hår til naturlige solkyssede looks med lyse reflekser, bl.a. for nogle af tidens mest toneangivende influencere, havde en klar plan med Olivia Hetmans corona-trætte hår. En blanding af en blid balayage og små fine babylights med et lille moneypiece i front, skulle bløde udgroningen fra lyse striber op og give hud og hår et varmere skær med en strawberry blond glossing.