Vælg en side

Med mit band C21 turnerede jeg som teenager en del i Thailand. Landet vandt mit hjerte. 12 år efter genforenes jeg med Thailands rå skønhed.

Som 16 årig startede jeg boybandet C21. Vi oplevede i en ung alder det søde popstjerne liv herhjemme og i udlandet. Vi blev udgivet i 14 lande, hovedsageligt i Sydøstasien og havde hits i størsteparten af dem. Især Thailand var noget helt særligt for os. Hundredevis af fans ventede i lufthavnene, politi eskorter gennem Bangkoks travle gader og popstjerneliv på første klasse.

Jeg blev inviteret til Bangkok


Der skulle dog gå 12 år, før jeg blev genforenet med smilets land. Anledningen kom da en succesrig jakkesætskrædder inviterede mig til Bangkok for at lave en række billedserier for hans brand.

Rejsen startede med Thai Airways på economy premium, med eget single seat ved vinduet og en kabine med masser af plads og mulighed for at ligge ned og sove under hele rejsen. Et KÆMPE plus på en 11 timers flyvetur. I Bangkok tjekkede jeg ind på boutique hotellet Silq, som ligger downtown Bangkok med alt det bedste af byens kaotiske og fantastiske liv lige uden for døren. Som veganer går jeg efter spisesteder, der enten er 100% vegansk eller har veganske options. I Bangkok er The Brocolli Revolution obligatorisk. Fantastisk mad og cool indretning. Tag derefter en scooter til rooftop baren Above Eleven og snup en drik med udsigt over hele Bangkok. Slut aftenen af på klubben Demo. Den aften jeg var der med mine lokale venner, festede vi side om side med en række af Thailands a-list popstjerner. Ret festligt publikum.

KOH SAMUI for livsnyder


Efter min arbejdsuge i Bangkok, gik turen videre til øen Koh Samui. Koh Samui er en fantastisk smuk og frodig ø, omgivet af hvide sandstrande og krystalklart vand. Den indbyder til livsnyderi. Den første del af ugen boede jeg i egen villa med privat pool direkte ud til vandet. The Sarann villaerne ligger på østkysten ved Chaweng Noi Beach, hvor jeg dagligt fik massage på stranden og spiste frisk thaimad fra beach kitchens, der lå under palmetræerne. Om aftenen gik turen til enten Greenlight Café i Fishermans Village eller Vikasa Yoga Retreat. Begge restauranter med masser af vegansk mad, alt sammen på lokale råvarer. SÅ lækkert.

Efter 5 dage på østkysten, drog jeg til vestkysten og Nikki Beach Resort direkte ud til Lipa Noi beach. En smuk og fredfyldt strand. Nikki Beach skaber den perfekte kontrast, hvis man stadig vil have lidt liv. Deres lækre poolområde med store dobbelt-solsenge, spilles op af skiftende resident dj’s, der giver sommerfølelsen et ekstra pift. Resortet er et pragteksemplar på casual luksus. Jeg boede i deres Chic Pool Front Studio, med direkte adgang til en 75 meter lang pool. Interiøret er moderne og rustikt på samme tid og den åbne private terasse er ideel til hyggelige stunder i skyggen. Spiste hver dag min frokost på Sweet Sisters Café, en lokal perle med økologiske og lokale råvarer. Selvfølgelig masser af veganske muligheder.

Efter 3 nætter på Nikki Beach, sluttede jeg turen af med et par dages arbejde i Bangkok. Thailand har ikke fået en mindre plads i mit hjerte efter denne rejse og jeg glæder mig allerede til at komme tilbage.

Fakta

Vær opmærksom på, at den Thailandske sommer (samme periode som den danske) er regnsæson. Koh Samui er blandt landets mest tørre og solrige rejsedestinationer i sommerperioden. Koh Samuis østkyst (Chaweng Beach) er mest solrig. Der er langt færre turister i regnsæsonen og priserne falder. I mine 5 dage på østkysten regnede det kortvarigt to gange. I mine tre nætter på vestkysten regnede det hver dag fra kl. 16:00. Scootere er det foretrukne og billigste transportmiddel, både i Bangkok og på Koh Samui.

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

Cape Town – Design Destination

Cape Town – Design Destination

Cape Town er ikke alene en smuk by, men den spirende kreative produktion, anderledes tænkning og inspirerende naturskønhed betyder, at byen i disse år etablerer sig som en af verdens førende designdestinationer. Sidste år blev den udnævnt til en UNESCO City of Design. Vi har udvalgt et par eksempler fra den spændende by.

læs mere
Pilot, eventyrer & forretningskvinde

Pilot, eventyrer & forretningskvinde

Vi er til præsentationsevent i Roskilde Lufthavn en smuk og vindblæst forårsdag i maj. En elegant kvinde stiger ud af den luksuriøse CITATION LATITUDE privatjet. Kvinden færdes tydeligvis hjemmevant på landingsbanen.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.