Et rekordstort antal besøgende viser, at NORD Julemarked er blevet det anderledes samlingspunkt, som både magasinet og idékvinden bag havde drømt om. I år bliver det 3. gang det afholdes.
Allerede inden kalenderen sagde første weekend i december 2023, havde hele 65.000 klikket på NORDs Facebook be-givenhed om det kommende julemarked. Derfor måtte Rina Mardahl, som de fleste kender som Magasinet NORDs ejer og redaktør, udvide jule-markedets foodcornerområde til hele tre styks med terrasseområder og masser af lækkert at spise og drikke. For sådan er det, når man laver julemarked i Gentofte Kommune med uendelige mængder af knofedt og villighed til at ændre på planerne.
Der var i alt 142 udstillere inde på Skovriderkroen og udenfor.
Passion for anderledes events
− Det er arbejde fra morgen til aften, men jeg elsker at lave events, messer og markeder, som er mere end blot det, man ellers ser, siger julemarkedets idékvinde Rina Mardahl.
Bag NORD Julemarked er en drøm om at gøre magasinet levende til glæde for alle. Og et julemarked som ifølge Rina skiller sig ud.
Rina Mardahl med borgmester Michael Fenger.
− NORD Julemarked er ikke endnu et traditionelt julemarked men en samlende begivenhed for alle. Min idé har hele tiden været at lave noget, som både er hyggeligt, smukt og med en bred vifte af udstillere. Jeg går meget op i selv de små detaljer, og det skal være noget, jeg selv vil besøge.
25.000 glade gæster besøgte NORD Julemarked i 2023
Magiske lyshimler
Hvert år samarbejder magasinet med Sirius. Særligt smuk var lyshimlen over hovedgaden og de smukt dekorerede 160 juletræer. Rundt omkring i de fine træhytter, spidstelte og indendørsboderne i selve Skovriderkroen var 142 udstillere travlt beskæftiget med de mange besøgende. Her blev shoppet efter temaerne skønhed, sundhed, delikatesser, kunst, tøj og meget mere til ham, hende, børn og dyr.
Julemanden skabte glæde for alle.
Et gennemført program
Til børnene var der en perlerække af julesjov og aktiviteter. Julemanden delte slik ud og bød op til dans rundt om det store juletræ. Der var nissejagt, ponyridning, ansigtsmaling, ballondyr, bueskydning og kreativt værksted med alskens klippe-klistre-tegne-aktiviteter i det store opvarmede beduintelt.
Ponyridning for de små.
Nisseskattejagt for børnene.
Stor succes og på gensyn
Besøgsantallet lød på 25.000 til NORD Julemarked 2023. Det højeste nogensinde.
– Eftersom det er et kæmpe arbejde at få det til at lykkes – især når man som jeg sætter høje krav til, at det skal være gennemført – så er det helt fantastisk. Vores andet julemarked bekræfter mig i, at min vision om et anderledes julemarked er en god idé, og jeg glæder mig til at gentage succesen i år, siger Rina.
Kø til lækkerierne i de smukke træhytter.
Vi ses til næste NORD Julemarked
den 22.-23.-24. november 2024 kl. 10-18.
Få en professionel toastmaster til brylluppet
Niels Chr. Rossel er noget så sjældent som professionel toastmaster fra Skotland. Med sine talenter og lange erfaring, skaber han både struktur over livets fester og drysser magi og glæde som sækkepibespillende
højlandsskotte.
Grower-Champagne
GrowerChampagne gør det både overskueligt og prisvenligt at drikke champagne fra små, kvalitetsorienterede producenter, som kan måle sig med de store champagnehuse.
Fester og frokoster på Address
Skal brylluppet holdes med udsigt til Øresund? Eller er du mere til en bygning med historie og sjæl? På Address og A Dresscode spiser man ikke bare vanedannende mad, de danner også unikke rammer om livets fester,
firmaevents og vigtige møder.