Mark Zuckerberg er stifter af Facebook. Han er ubetinget en af verdens mest betydningsfulde ledere og iværksættere. Derfor er det også værd at lytte til, når Mark pludselig begynder at bruge et nyt ord rigtig meget. Mark siger meta! Men hvad betyder det egentlig, når lederen af Facebook bruger det ord.
I ordbogen står der om ’meta’, at ordet stammer fra græsk og betyder ’bag ved’.
Selskabet bag Facebook kommer således til at hedde Meta i fremtiden. Det giver god mening, fordi Facebook i dag er en mængde forskellige virksomheder. Udover Facebook selv, så er det Instagram og WhatsApp, Oculus og mange flere. Selskabet bag Google gjorde i øvrigt det samme, da de ændrede navn fra Google til Alphabet.
Den anden årsag til at snakke om meta er meget mere spændende. Det handler om Mark Zuckerbergs ambition om at skabe det såkaldte Metaverse, som han kalder det. Metaverser er en sammenfatning af de engelske ord ’meta’ og ’universe’. Det lyder måske vildt, men vi er faktisk allerede så småt ved at tage hul på at leve i et Metaverse – uden vi måske har bemærket det. Under corona-nedlukningen har næsten alle for eksempel benyttet Zoom, Teams, Messenger og alle mulige andre internetbaserede platforme, hvor vi arbejder sammen i et virtuelt univers.
Mark Zuckerberg tager det skridtet videre, og laver et univers ’bag ved’ alle de forskellige online universer, et Metaverse. Tanken er, at Metaverse bliver en virtuel verden, som smelter sammen med den fysiske verden gennem for eksempel VR briller, som vi kender fra computerspil, eller augmented reality, som vi kender fra Google Glass.
Metaverse bliver en digital parallelvirkelighed, hvor vi kan mødes, arbejde eller spille sammen online. Gennem VR-briller vil det føles som et rigtigt møde mellem mennesker. Meta satser benhårdt på at være frontrunner i udviklingen og er ved at hyre 10.000 programmører, ingeniører, salgsfolk mv.
Mark Zuckerberg ser det dog ikke som enegang at føre Metaverse ud i livet. Ambitionen er, at også Google, Microsoft, Dropbox og andre teknologi–virksomheder skal bidrage, så Metaverse bliver en slags internet oven på internettet.
Mark siger meta i dag, og mon ikke at vi andre også kommer til at sige meta i fremtiden?
Besøg NORD’s Kultur butikker her:
Rundt i kommunen med borgmesteren: Sølyst – et historisk og moderne samlingssted
Der er historisk vingesus over at tage de syv trin med rød løber op til de høje indgangsdøre med det forgyldte navn SØLYST henover. Det gør borgmester Hans Toft og NORD Magasinet for at få et kig ind i det flere hundrede år gamle landsted, som har været rammen om utallige fester, kulturelle saloner og politiske beslutninger, og som siden 1948 ejes af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderselskab.
Interview med en forfatter, som pludselig fik hovedrollen i sin egen bog: Peter Øvig
Peter Øvigs mor døde i 2016 og samme dag besluttede han at skrive en bog om hende. Rejsen ind i hans mors liv blev livsændrende for fatteren – på en måde som ingen kunne have forudset.
Et stykke natur midt i villakvarteret
Hvis du ikke er lokalkendt i Jægersborg området, er det ikke sikkert, du har haft din gang i Hundesømosen – et af Gentoftes fine, fredede naturområder, som har rødder tilbage i de danske kongers jagthistorie. Siden 1950’erne har den ofte været nævnt i forbindelse med, at mange af vores kendte arkitekter byggede deres egne huse her. NORD tog på tur i Hundesømosen med borgmester Hans Toft, som bl.a. kunne fortælle, hvor det mærkelige navn muligvis stammer fra.