Vælg en side

Peter Øvigs mor døde i 2016 og samme dag besluttede han at skrive en bog om hende. Rejsen ind i hans mors liv blev livsændrende for fatteren – på en måde som ingen kunne have forudset.

Af Peter Linder

For mig har Peter Øvigs bog ”Min mor var besat” været den mest bevægende og interessante bog, jeg har læst i lang tid. I dag er mange uforstående overfor psykiske lidelser, og hvordan man skal agere overfor dem, som rammes. Bogen rammer dermed en tidsånd og lukker læseren ind i forfatterens inderste – uden forbehold. Jeg oplevede, at bogen både forløste og lindrede, og jeg tror at mange vil have samme oplevelse som jeg under læsningen.

Bogens tilblivelse

– Hvad var dit motiv med at skrive bogen?
Idéen til bogen opstod den dag i november 2016, da min mor døde. Pludselig trængte en masse erindringer og følelser sig på, som handlede om at vokse op med en mor med voldsomme depressioner. Som dagen skred frem, stod det klart for mig, at jeg måtte skrive en bog for at fortælle andre om, hvad den opvækst betyder for et barn. Jeg huskede at se min mor i øjnene, når hun var syg, og det oplevedes som at se ind i øjnene på et menneske, der var besat – så bogens titel ’Min mor var besat’ opstod også på hendes dødsdag.

Hvordan oplevede du processen med at skrive bogen og læsningen af dine mors journaler?
Jeg ville finde årsagen til min mors depressioner, og i første omgang var det en meget spændende rejse at besøge alle de mennesker, hun havde kendt siden sin barndom. Men da jeg i sensommeren 2017 modtog en tyk kuvert med hendes journaler fra det psykiatriske hospital i Risskov, hvor hun var indlagt flere gange, satte det gang i en psykisk proces hos mig selv, som langsomt førte mig ind i en langvarig og dyb depression – ligesom min mors.

Psykisk sygdom som tabu

– Hvordan oplevede du andres syn på din psykiske tilstand og elektrochokbehandlingen, som mange garanteret har en holdning til?
I første omgang troede både jeg selv og min omgangskreds, at min depression kunne klares med alt det gode, vi kendte til – kærlighed, skovture, ­psykoterapi, D-vitaminer, healing og gode samtaler. Men når en depression bliver virkelig dyb, hjælper alt det ingenting, og så er det vanvittig svært for os at indse, at der nu skal hårde metoder som psykiatrisk indlæggelse, medicin og måske elektrochok til. Men det virker! Og efter et halvt års depression blev jeg meget hurtigt helbredt, da jeg langt om længe blev indlagt på Rigshospitalets lukkede, psykiatriske afdeling.

– Hvad ønsker du, at folk skal få ud af at læse bogen?
Jeg har to formål: For det første at gøre det acceptabelt, eller i det mindste forståeligt, at det i nogle situationer kan være nødvendigt at lægge en form for afstand til en mor – eller far – som på grund af psykisk sygdom, alkoholisme eller noget andet bliver en så stor belastning for ens eget psykiske velbefindende, at man ellers risikerer selv at gå til grunde. Og for det andet, at det er livet om at gøre, at vi i tide får indlagt vores nærmeste, hvis de bliver alvorligt psykisk syge og måske selvmordstruede.

En alvorlig erfaring rigere

– Hvad har bogens tilblivelse og den proces, du var igennem lært dig om psykisk sygdom – og hvordan har du det i dag?
Jeg har lært, at min mor var mere syg, end jeg troede, at psykisk sygdom kan være en dødsens alvorlig og livstruende sygdom, og at det psykiatriske system faktisk kan hjælpe. I mit eget tilfælde hjalp psykiatrien med en behandlingsform, elektrochok, som jeg før anså for en form for tortur, men som for mig førte til en helbredelse, der virkede aldeles mirakuløs.
Efter nogle måneders rekreation kunne jeg vende tilbage til mit arbejde som forfatter, psykiaterne har fulgt og overvåget min tilstand, og i over to år har jeg haft det godt og har nu lige så mange kræfter som før. Jeg er en skrækindjagende erfaring klogere, og heldigvis har det kunnet give oplevelsen noget mening, at andre mennesker tilsyneladende også kan blive klogere af at læse min bog. Afslutningsvist vil jeg nævne min kæreste, Janne, som var en klippe af kærlighed undervejs. Hun var parat til at høre på min elendighed dag efter dag, selvom jeg i min psykose havde vendt hende ryggen. Det er jeg taknemmelig for i dag.

Fascinerende indblik

En forfatter bliver ofte vurderet på hvor dygtig en iagttager, han er. En forfatter beskriver det, han ser eller tænker. I bogen ”Min mor var besat” blev Peter Øvig uforvarende selv en del af fortællingen. Bogen er et fascinerende indblik i en forfatters indre kamp og destruktive transformation under skriveprocessen – som ovenikøbet er mere relevant nu end nogensinde før. Jeg har kun en opfordring:

Læs denne fantastiske bog!

 

Peter Øvig
Født: Den 9. oktober 1961i Holme ved Aarhus.I dag bosat i Gentofte.
Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 1987.
Debut: Er du da sindssyg. 1987.
Litteraturpriser:
Drassows hæderslegat, 2001. Danmarks Radios Rosenkjærpris, 2004.
Henri Nathansens fødselsdagslegat, 2005.
BG Banks Det gyldne bogmærke, 2006. Cavling-prisen, 2007.
Montanas Litteraturpris, 2008. Den Faglitterære Pris, 2014.
Seneste udgivelse:
Min mor var besat – Da jeg mødte depressionens dæmon. Gyldendal, 2019.

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

Interview  med Pia Hutters: – fra cand. polit til kunstner

Interview med Pia Hutters: – fra cand. polit til kunstner

Jeg mødte Pia for 5 år siden, da hun netop havde valgt at lægge sin uddannelse som cand. polit bag sig for nu fuldt og helt at hellige sig kunsten. Søren Kierkegaard bruger udtrykket “be-slutningens skønhed” om det at vælge. Oftest når man skal vælge, handler det om et “ja” eller “nej”, men husk at dét ikke at vælge også er et valg. Pia har brudt cirklen og derigennem etableret viljen til at ville, som skaber evnen til at kunne.

læs mere
Helene Høie’s kunst

Helene Høie’s kunst

Indeholder stor magi – Jeg skrev for nogle måneder siden en artikel i dette magasin med temaet ”Den svære kunst at investere i kunst”. Det er meget sjældent, at jeg anbefaler konkrete kunstkøb, men der er undtagelser – og her kommer en af dem. Nu er jeg ikke den eneste, der er faldet for Helenes kunst. For 11 år siden var Peter Augustinus min nabo på Læsø. Vi delte mange interesser. Kunst, natur og ikke mindst Læsø. Ved en lejlighed besøgte vi Helenes atelier på Læsø. Det var tydeligt, at Peter var meget betaget af den oplevelse – det samme var jeg.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X