Vælg en side

 

Denne gang fandt jeg et helt nyt sted, jeg ikke havde set før i vores lokalområde. Vi tog til Madhus24 i Dyssegård på Søborg Hovedgade og jeg må sige, at vi blev meget overraskede over at dette fine spisested, som havde en hyggelig atmosfære og gastronomiske retter, som var økologisk, så selv deres cola er økologisk. Et besøg værd for alle med og uden børn. Vi fik en tartar med syltede rødløg, trøffel mayo, enoki svampe og karse, rørt med grovkornet sennep, skalotteløg og en Cæsarsalat med lækkert mørt revet kylling, parmesan, hjertesalat og hjemmelavede croutoner.


Tatar 110 kr.


Cæsarsalat 89 kr.

1. Location
Stemningen bar præg af, at der var en del familier. Repræsenteret fra den mindste til den ældste og alle blev ramt af ægte omsorg. Autencitet var i højsædet. Stedets holdninger skinnede klart igennem. Indretningen og hyggen var i højsædet.

2. Oplevelse af maden
Tiltalende, smuk og indbydende hvor alle sanser i den grad bliver stimuleret.

3. Smagen
Smagsløgene blev i den grad positivt udfordret

Dette kunne være bedre:
Børnestole er som udgangspunkt en god ting, men ved indgangen var de placeret i én stor bunke, kunne godt se mere ryddeligt ud, når det er det første man ser.

Madhus24
Søborg Hovedgade 24
Dyssegård
Telefon 35 12 30 07

X