Gør en forskel
2020 står der i kalenderen, og mere end nogensinde håber jeg, at endnu flere får øjnene op for den mission, NORD er på. At vi styrker den unikke kultur, det er at gå ind i en butik og få personlig service. Prøve kjolen. Få rådgivning om bæredygtig maling. Eller nye briller med hjælp til, om de skal være med glidende overgange eller ikke. Have alle sanserne i spil, før du køber. Noget, du slet ikke kan, når du shopper online.
Men butikkerne bløder. Hovedårsagen er digital, ansvaret er dit. Jovist, onlinehandel er kommet for at blive, men valget er dit. Er det fx rimeligt altid at forvente rabat? Mange af vores butikskunder for-tæller os, at har man én gang været sød ved en kunde og givet rabat, så forventer man det også næste gang. Men sådan overlever de altså ikke.
På den anden side er det heller ikke nemt at være kunde. Der er altid rabat, udsalg og tilbud et eller andet sted. Online som i butikkerne. Før-udsalg før det rigtige udsalg. Næsten ligesom at komme til efter-festens efterfest! NORD har også tilbud. Men kun, hvis tilbuddet kan tilføre butikken merværdi.
Vi bærer alle et fælles ansvar. Kunder som butikker. Kunderne skal være andet end tilbudsjægere. De skal bruge butikkernes ekspertise til egen fordel, så de bl.a. undgår at returnere ubrugelige onlinevarer.
Butikkerne skal til gengæld gribe i egen barm. Benytte sig af et lokalt tilbud som NORD. Bare med mindre investeringer kan du give din butik en større chance for overlevelse ved at købe spalteplads i et medie dedikeret til at bringe butikker og kunder sammen, og som findes både fysisk og online.
Chefredaktør Rina Mardahl
Så kom sommeren
I et år har vi passet på hinanden. Vi tager mundbind på. Spritter hænder og holder afstand. Og det bliver vi ved med, nu hvor butikkerne igen er åbne. Men passer vi også på butikkerne?
Chefredaktørens favoritter
Jeg er blevet utrolig glad for Woman2Woman, der ligger på Rådhusvej 3. De har et fantastisk udvalg af både vintagetøj og helt ny kollektion. Jeg elsker deres hverdagstøj, nederdele, kvalitets t-shirts, skjorter og strik. Det er en butik, hvor man altid ender med at finde noget, og det er varer, jeg holder af og har i mange år.
Forår i luften
Foråret er den tid på året, hvor alt vågner op. Haverne begynder at blomstre, og træer og buske får nye grønne blade, som giver energi og liv. Det er tid til at plante nye frø og drømme om sommerens farver og dufte.





