Gør en forskel
2020 står der i kalenderen, og mere end nogensinde håber jeg, at endnu flere får øjnene op for den mission, NORD er på. At vi styrker den unikke kultur, det er at gå ind i en butik og få personlig service. Prøve kjolen. Få rådgivning om bæredygtig maling. Eller nye briller med hjælp til, om de skal være med glidende overgange eller ikke. Have alle sanserne i spil, før du køber. Noget, du slet ikke kan, når du shopper online.
Men butikkerne bløder. Hovedårsagen er digital, ansvaret er dit. Jovist, onlinehandel er kommet for at blive, men valget er dit. Er det fx rimeligt altid at forvente rabat? Mange af vores butikskunder for-tæller os, at har man én gang været sød ved en kunde og givet rabat, så forventer man det også næste gang. Men sådan overlever de altså ikke.
På den anden side er det heller ikke nemt at være kunde. Der er altid rabat, udsalg og tilbud et eller andet sted. Online som i butikkerne. Før-udsalg før det rigtige udsalg. Næsten ligesom at komme til efter-festens efterfest! NORD har også tilbud. Men kun, hvis tilbuddet kan tilføre butikken merværdi.
Vi bærer alle et fælles ansvar. Kunder som butikker. Kunderne skal være andet end tilbudsjægere. De skal bruge butikkernes ekspertise til egen fordel, så de bl.a. undgår at returnere ubrugelige onlinevarer.
Butikkerne skal til gengæld gribe i egen barm. Benytte sig af et lokalt tilbud som NORD. Bare med mindre investeringer kan du give din butik en større chance for overlevelse ved at købe spalteplads i et medie dedikeret til at bringe butikker og kunder sammen, og som findes både fysisk og online.
Chefredaktør Rina Mardahl
Sommer, nye begyndelser og stærke resultater
Så blev det endelig sommer. Efter en tiltrængt pause på Mauritius er der ny energi og stor stolthed over, at NORD Magasinet nu har omkring 10.000 daglige læsninger – svarende til 3,6 millioner om året. I denne udgave sætter vi fokus på vegetariske spisesteder og markerer vores fremtidige tilstedeværelse i Holte og Lyngby.
Nyt år, nye muligheder
Når vi træder ind i 2026, er det naturligt at se tilbage – og 2025 har været et år, vi ser tilbage på med stor taknemmelighed. NORD Magasinet står stærkere end nogensinde. Vi har en solid base af faste kunder og samarbejdspartnere, og online har vi nu rundet mere end 8.000.000 læsninger. Hver eneste måned vælger mange tusinde nye læsere at skrive sig op til vores nyhedsmail.
Min DNA-test fortæller mig, hvilke sygdomme jeg kan få
En personlig beslutning
Jeg har længe haft lyst til at vide mere om min krop og helbred – ikke fordi jeg
fejler noget, men fordi jeg gerne vil forebygge og forstå, hvad jeg er
disponeret for. Tankerne kredsede om arvelige sygdomme, kost, vitaminer og
aldring. En dag fandt jeg frem til Malene Linares, som er ernæringsterapeut
og specialiseret i genetisk testning, specialiseret i genetisk testning.
Jeg kontaktede hende med det samme.






