Der venter saltvandsindsprøjtning for krop og sjæl og vilde kulinariske oplevelser på Ystad Saltsjöbad – kun lidt over en time væk fra Hellerup… Bare spørg NORDs redaktør, som er fan efter to dage.
Efter blot 1 time og 30 minutter fra Hellerup ankommer vi til Ystad Saltsjöbad. Allerede ved ankomsten bliver vi ramt af den slags feriestemning, man mest finder i Sydeuropa: Havduft og nåletræer. Man får bare lyst til at slippe stress og tanker og overgive sig til sparesortet, som ligger og venter på én omgivet af smuk og indbydende natur. Indenfor i det 120 år gamle badehotel, som er fuldstændig renoveret og opdateret med moderne og eksklusive spafaciliteter, bliver vi mødt af et smilende personale i en hyggelig reception.
Nordens Middelhav
Vores værelser er på førstesalen og har den smukkeste udsigt direkte ud til Østersøen. Faktisk minder det mere om at stå på en balkon ved Middelhavet! Indretningen er vellykket med kombinationen af historie, hygge og beroligende atmosfære. Det er lige før, vi føler os som gæster i TV2-serien Badehotellet. Her er en helt særlig æstetik og ro, og som man sjældent møder andre steder.
Privat forkælelse på tagterrassen
Efter indlogeringen tager vi hul på programmet, som vi har fået tilsendt på forhånd. Af en venlig medarbejder bliver vi ført gennem hotellet og op til den eksklusive tagterrasse, som vi har helt for os selv i to timer. Vi bliver kun forstyrret af roomservice, som kommer efter kun ét tryk på den opstillede telefon. Vi har den smukkeste havudsigt til den ene side og pool-området på den anden side. Der er virkelig forkælelse og fordybelse på alle parametre.
Eksklusive spaoplevelser
På andendagen nyder vi badehotellets fantastiske faciliteter. Lido Club & Spa hedder stedets spaområde. Opvarmede pools inde og ude, afslappende musik, drinks, champagnepool, sauna, relax-område. Man kan også få den ultimative spaoplevelse med The Greek Experience: Som at træde ind i en tropisk regnskov og få alle sine sanser vakt.
Fristende gourmet
Der bliver kræset for maden på Ystad Saltsjöbad. Den første aften spiser vi på restaurant PORT. I en næsten fyldt restaurant med god stemning får vi serveret en skøn 3-retters menu. De fransk-nordiske retter, alle baseret på sæsonens råvarer, er yderst velsmagende. Eneste minus i den samlede oplevelse – igen fabelagtig havudsigt – er den lidt for høje musik.
Villa Strandvägen er et must
På vores sidste dag går vi 50 meter hen til Villa Strandvägen. Et gammelt og fint, lille badehotel i tilknytning til Ystad Saltsjöbad. Omgivet af nåle-træer og med havet svagt brusende i baggrunden er det bare så svensk og idyllisk. Menuen er delvist forudbestemt af køkkenet. Der er virkelig tænkt over både det visuelle indtryk og smagsoplevelsen. I kombination med den fornemme service og den autentiske atmosfære er oplevelsen helt unik. Bag-efter er vi enige om, at det har været en af vores bedste madoplevelser. Så herfra en helt klar anbe-faling, og nærmest et must, når man skal forkæle sig selv på en af Nordens mest suveræne spa- og hotelresorts.
Villa Strandvägen kan anbefales på det kraftigste til en unik madoplevelse.
Hyggeligt med åbent køkken, så man kan følge med i kokkenes tilberedning.
Priser
Ystad Saltsjøbad tilbyder flere pakkeløsninger og har jævnligt gode tilbud.
Seaview Junior Suite
2 dage for 2 personer
inkl. stor morgenmad.
6.500 kr.
Rooftop by Lido
Privat tagterrasse inkl. champagne.
2 timer 1.000 kr.
Restaurant PORT
3-retters menu (ekskl. drikkevarer)
330 kr. pr. person
Villa Strandvägen
Køkkenchefens valg fra dagens menu.
4 serveringer.
600 kr. pr. person
Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:
Nyt år, nye muligheder
Når vi træder ind i 2026, er det naturligt at se tilbage – og 2025 har været et år, vi ser tilbage på med stor taknemmelighed. NORD Magasinet står stærkere end nogensinde. Vi har en solid base af faste kunder og samarbejdspartnere, og online har vi nu rundet mere end 8.000.000 læsninger. Hver eneste måned vælger mange tusinde nye læsere at skrive sig op til vores nyhedsmail.
Min DNA-test fortæller mig, hvilke sygdomme jeg kan få
En personlig beslutning
Jeg har længe haft lyst til at vide mere om min krop og helbred – ikke fordi jeg
fejler noget, men fordi jeg gerne vil forebygge og forstå, hvad jeg er
disponeret for. Tankerne kredsede om arvelige sygdomme, kost, vitaminer og
aldring. En dag fandt jeg frem til Malene Linares, som er ernæringsterapeut
og specialiseret i genetisk testning, specialiseret i genetisk testning.
Jeg kontaktede hende med det samme.
Støt lokalt – og mærk julestemningen i vores eget nabolag
Kære læsere,
Nu nærmer julen sig, og med den følger ønsket om at glæde dem, vi holder af – men også en vigtig påmindelse: husk at købe julegaverne i de lokale butikker. Uden et levende butiksliv bliver vores gader hurtigt triste og tomme. Mange forretninger kæmper med høje huslejer, og alt for mange handler online. Det er selvfølgelig helt fint at gøre indimellem – men lad os samtidig huske at støtte de lokale, hver gang vi kan.
Vi har igen i år lagt stor energi i NORD Julemarked på Skovriderkroen, som finder sted den 5., 6. og 7. december. Det bliver en magisk oplevelse med alt, hvad hjertet kan begære af julestemning, og jeg håber, at både borgere og butiksejere vil kigge forbi, støtte op og mærke fællesskabet.












