På Frederiksberg åbnede to speciallæger sidste år Rhinoklinikken, som er Danmarks første privatklinik med speciale i kosmetisk næsekirurgi. Har man skævheder, ujævnheder eller buler, som man synes skæmmer udseendet voldsomt, kan man her få foretaget en næseoperation. Det er et stort indgreb at ændre noget så synligt, og lægerne gør meget ud af at afstemme forventninger, før man tager beslutningen. Men man kan som patient være sikker på, at man her er hos de allerdygtigste specialister.
Hvis man beslutter sig for at få lavet et kirurgisk indgreb på sin ydre næse af kosmetiske grunde, skal man have tænkt sig rigtig grundigt om. Det er i mange tilfælde et stort indgreb, som både er smertefuldt og teknisk vanskeligt. Og det ændrer udseendet betydeligt, når man ændrer på næsens form. Ofte kan nogle af de skævheder eller områder, man ønsker at korrigere, være en del af ens kendetegn.
Mange grunde til ønske om operation
Der er næsten lige så mange årsager til, at man ønsker en operation af ydre næse, som der er næser. Men meget ofte er det patienten selv, der ønsker det, og har overvejet det i årevis. Nogle patienter oplever problemer efter tidligere brud på næsen, mens andre er arveligt disponerede til en bestemt næseform.
Bule på næsen – en typisk operation
– En typisk patient på Rhinoklinikken kommer, fordi vedkommende har en hump eller en bule på næsen, hvor næseryggen er for høj. Her behøver man ikke åbne næsen så meget, og patienten er ikke generet så lang tid efter. Det er et større indgreb, når næsetippen og de nedre dele af næsen skal ændres. Men man har altid meget fokus på, at næsens funktion ikke bliver dårligere. Det forklarer Henrik Bredahl og Niclas Rubek, som sammen åbnede klinikken sidste år. De arbejder begge som overlæger i hospitalsvæsnet med bihulekirurgi og ydre næse kirurgi og derfor også kosmetisk kirurgi. De har dermed denne type af operationer i hænderne hver eneste dag og er dybt specialiserede.
Afstemning af forventninger
Hvis man er interesseret i at høre mere eller mener, man er besluttet på at få ændret sin næse, kommer man til et formøde, hvor en af lægerne ser på næsen, og man indgående får forklaret, hvad operationen vil indebære. – Afstemning af forventninger er meget, meget vigtig. Man skal forstå, hvad der kan lade sig gøre for ikke at have urealistiske drømme. Vi plejer at spørge patienten, hvilken karakter de vil give deres næse på en skala fra et til ti. Meget ofte er karakteren ikke højere end tre. Og vi forklarer, at så vil resultatet i deres optik nok blive på omkring fem. Man har et udgangspunkt, som bestemmer, hvordan og hvor meget man kan ændre, forklarer de.
Operation
Selve operationen foregår i klinikken på Frederiksberg, og man kommer løbende til tjek efterfølgende. Det helt endelige resultat for hvordan ansigtet kommer til at se ud, kan man først 100% se op til et år efter.
RhinoKlinikken, Frederiksberg
Besøg NORDs Skønhedsbutikker her:
Statement Copenhagen i Illum
Den luksuriøse skønhedskæde Statement Copenhagen, skabt af Louise Find, er kommet i historisk og smukt selskab i Illum.
Magisk hudforyngelse med her-og-nu-effekt BOOST DIN SKØNHED
Sig farvel til den trætte, triste vinterhud efter corona lockdown og genskab hudens fugtbalance og sunde glød på rekordtid. En foryngende kur med en ny unik skinbooster udglatter straks huden indefra og forbedrer strukturen og elasticiteten.
Moro by Larsen Nordhavn står bag denne lækre make-over
Strawberry blonde forever… Moro by Larsen i Nordhavn står bag denne lækre makeover, hvor moderne farveteknikker blev brugt af salonens nye influencer-frisør. Frisøren bag makeoveren, Mia Tatiana Porsborg, der har lavet alt fra edgy fashion-hår til naturlige solkyssede looks med lyse reflekser, bl.a. for nogle af tidens mest toneangivende influencere, havde en klar plan med Olivia Hetmans corona-trætte hår. En blanding af en blid balayage og små fine babylights med et lille moneypiece i front, skulle bløde udgroningen fra lyse striber op og give hud og hår et varmere skær med en strawberry blond glossing.